Sådan griller du uden at skade dit helbred

Behandler du din grillmad forkert, kan det medføre bakterieinfektioner og øget risiko for kræft.

Selvom det er dejligt at grille, så er der også risiko for maveinfektioner. (Foto: Jacob Hokland)

Selvom store dele af landet har været ramt af regn og gråvejr over de sidste par uger, så stopper det ikke ihærdige grill- og bål-entusiaster fra at vende bøffer, stege pølser og anden grillmad i store mængder.

Men ikke alle er lige gode til at bruge grill eller bål - og selvom du uden problemer undgår både ildebrand og brandsår, så kan helbredet stadig lide overlast.

Dårlige grillvaner kan nemlig føre til maveinfektioner og over tid øge risikoen for kræft. Vi har derfor samlet gode råd, så du fremover kan grille med omtanke.

Bakterier

Når befolkningen griller, er bakterier en af de største kilder til problemer. Vi er simpelthen ikke gode nok til at behandle vores råvarer, når vi kommer uden for køkkenet.

- Vi ser bl.a., at vi er for sløsede med håndhygiejnen, når vi kommer på afstand af køkkenvasken, fortæller Gudrun Sandø, der specialkonsulent i Foder og Fødevaresikkerhed hos Fødevarestyrelsen.

Det er vigtigt, at du undgår spredning af kødsaft fra råt kød, fordi kødsaft kan indeholde bakterier. Og her nytter det ikke at være doven, fortæller Gudrun Sandø.

- De klassiske fejl er, at man ikke bruger to tænger - en til råt kød og en til færdigstegt kød - og ikke får vasket hænder, når man tilbereder mad på grillen. Det kan også være, man ikke har fået nok tallerkener eller bestik med udenfor og genbruger tallerkener eller bestik, der har været i kontakt med råt kød, forklarer hun.

Infektion

Behandler du ikke kødet korrekt, så rå kødsaft kommer i kontakt med fx brød eller salat, eller kødet ikke bliver ordentligt stegt, risikerer du at få en maveinfektion.

- Når man spiser bakterier som campylobacter eller salmonella, kan man få en infektion i tarmen og en sygdomsreaktion. Symptomerne er afhængige af bakterien, men ofte får man diarre, mavesmerter, feber og hovedpine.

Du vil kunne mærke symptomerne mellem et halvt døgn til flere dage efter. For det meste går sygdommen over på få dage, men i sjældne tilfælde, fx hvis du har et svækket immunforsvar, kan en bakterieinfektion være dødbringende.

Kødet skal være gennemstegt

For at undgå at du bliver smittet med farlige bakterier, er det for nogle kødtyper vigtigt, at kødet er gennemstegt, fordi den høje temperatur slår bakterierne ihjel. Det gælder fx hakket kød og kyllingekød.

- Det er vigtigt, at der er en god temperatur i grillen eller i bålet, så man får kødet gennemstegt. Det afhænger dog helt af, hvad du griller. Ved hele kødstykker af gris eller okse kan man nøjes med at sikre sig, at overfladen er ordentligt stegt, mens man ved hakket kød og kylling skal sikre sig, at kødet er gennemstegt, fortæller Gudrun Sandø.

Du skal dog være opmærksom på, at du ikke branker kødet, fordi det fører andre farer med sig. Og bare fordi kødet er sort på ydersiden, er det ikke det samme som, at bakterierne indeni fx en hakkebøf nødvendigvis er slået ihjel.

Kræftfare

Årsagen til, at du ikke skal branke kødet, er, at det kan skabe kræftfremkaldende stoffer. Det fortæller Anoop Sharma, der er lektor i afdeling for Risikovurdering og Ernæring hos Fødevareinstituttet på DTU:

- Der dannes stoffer, som man fx også kan få via bilos. Det er stoffer, der kaldes for PAH’ere, fortæller han.

Risikoen for, at du forurener kødet med stofferne, opstår særligt, når du steger kødet, og kødet bliver branket, fortæller han.

- Når man griller, kan fedtet ryge ned på kullene eller et andet varmelegeme. De kræftfremkaldende stoffer i fedtet kommer med røgen tilbage i kødet.

Men det er ikke de eneste serie stoffer, der kan være kræftfremkaldende, når du griller.

- Derudover udvikles også stegemutagener. De opstår, når kvælstofholdige produkter som kød tilberedes ved høj temperatur. Jo højere temperatur, jo mere dannes de, fortæller forskeren.

Jo større koncentration, des større fare

Ikke alle PAH-stoffer er kræftfremkaldende, og det er alle stegemutagener heller ikke. Men indtager du de farlige stoffer, øger du din risiko for at få kræft, fortæller forskeren.

Der skal dog mere end en enkelt grillaften med branket kød til at øge risikoen for, at du udvikler kræft. Men det er svært at sige, hvornår man kommer i farezonen, for mange faktorer spiller ind.

En norsk undersøgelse fra 2007 har dog vurderet, at der ikke er sundhedsrisiko ved at spise grillet mad op til 30 gange om året.

- Man kan godt grille over 30 gange nogle år og så mindre andre år over en længere årrække, afslutter forskeren.

FacebookTwitter