Sådan kan forskerne finde liv på jordlignende nabo

I de kommende år bliver det muligt at observere atmosfæren på den jordlignende planet, der kredser omkring vores nabostjerne Proxima Centauri. Men vi kommer ikke til at besøge den foreløbigt.

For 16 år siden så astronomer de første svage spor efter exoplaneten Proxima b. Og igår blev det så endelig bekræftet, at planeten ligger i den beboelige zone, og sandsynligvis er på størrelse med Jorden.

Og den fremmede planet er ikke blot jordlignende. Den er også meget tæt på Jorden - astronomisk set.

For afstanden på kun 4,25 lysår betyder ifølge den danske exoplanet-forsker Lars A. Buchhave, at vi snart har redskaberne til at lede efter liv på planeten, ved at observere den direkte.

Planetens skygger for stjernen

Og allerede nu kan vi begynde jagten. Hvis vi er så heldige, at planeten passerer ind foran sin stjerne, set fra Jorden. Et fænomen der kaldes transit.

- Formørker den stjernen, og det ved vi ikke om den gør endnu, kan vi allerede nu måske lede efter en atmosfære på planeten med de største jordbaserede teleskoper, siger han.

Han mener også, at exoplanet-jægeren Tess måske allerede nu kan lede efter biomarkører - organiske stoffer - i atmosfæren, hvis Proxima b passerer foran dens stjernes lys.

Noget der bliver endnu mere sandsynligt med opsendelsen af det store rumteleskop James Webb Space Telescope i 2018.

Er vi ikke så heldige, at planeten passerer foran sin stjerne, må vi vente lidt på at kigge nærmere på dens atmosfære. Men forskerne skal nok komme endnu tættere på.

Se i videoen herunder hvordan forskerne bruger transitmetoden til at observere de fjerne planeter.

Kæmpeteleskop på vej

Det kræver blot endnu større og kraftigere rumteleskoper. Et af forslagene er det såkaldte LUVOIR-teleskop, som Lars Buchhave er den danske repræsentant for.

Navnet dækker over et kæmpe next-generation rumteleskop, der vil kunne kigge direkte på exoplaneter som Proxima b og se organiske stoffer i atmosfæren.

- Vi vil kunne se de her biomarkører i atmosfæren på mange planeter. Hvis der er ilt i planeten omkring Proximas atmosfære, kan vi se det med det her teleskop, siger han.

- Teleskopet gør det muligt at finde ud af om Jordens atmosfære er almindelig eller unik. Det er helt vildt at tænke på, at vi inden for en overskuelig årrække kan få svar på, om der er liv i universet - eller om vi er alene. Og begge svar er jo mind-blowing.

Problemet med LUVOIR-teleskopet er, at det kræver en stor såkaldt starshade, der skygger for stjernens lys, for at kunne se det direkte lys fra planeten. Og den kan kun skygge for en enkelt stjernes lys ad gangen. Så teleskopet vil kræve avanceret robotstyring, eller regelmæssige besøg fra astronauter.

NASA-videoen herunder viser hvordan en starshade kan skygge for fjerne stjerner:

Et besøg på Proxima er lang væk

Nu tænker mange måske, at det da var nemmere bare at flyve derud og besøge vores nabo.

Men selvom Proxima b er meget tæt på os, ja faktisk lige rundt om hjørnet i astronomisk sammenhæng, er planeten stadig utroligt langt væk.

Og et besøg på Proxima b bliver sandsynligvis ikke muligt lige foreløbigt. Til det er vores nuværende rumskibsteknologi simpelthen for langsom.

Juno-sonden er det indtil videre hurtigste fartøj, vi mennesker nogensinde har bygget. Men selv med Juno's 265.000 km/t ville det tage over 17.000 år at nå til Proxima Centauri.

ESO-forskerne har lavet nedenstående video, der viser en rejse til Proxima Centauri:

Sonder sendes afsted med lasere

Organisationen Breakthrough Initiative, der har finanser fra den russiske milliardær Yuri Milner, og Stephen Hawking som galleons-figur, har med projektet Starshot planer om at nå netop vores nabostjerne.

Og det er en fornuftig ide, forklarede astrofysiker Michael Linden-Vørnle i en chat med Dr.dk's brugere tidligere i dag.

- Realistisk set er vores bedste mulighed for at få rumfartøjer til at flyve hurtigere ved hjælp af lys og såkaldte sol- eller lasersejl, siger han.

- Breakthrough Starshot har en vision om at sende en flåde af frimærkestore sonder ud af Solsystemet skubbet af kraftige lasere her på Jorden. Det er tanken at sonderne skal sparkes op på 20% af lysets hastighed og derfor kan gennemføre rejsen til Proxima Centauri på ca. 20 år.

Breakthrough Initiative har lavet denne video, der forklarer hvordan de forestiller sig Starshot-missionen:

Stadig kun en vision med udfordringer

Billeder og data fra den fjerne planet vil stadig være 4,2 år om at nå retur til Jorden. Så kommunikation med sonderne bliver besværlig.

Michael Linden Vørnle understreger dog, at Starshot kun er en vision med mange meget store teknologiske udfordringer. Han tvivler på at det kan gennemføres indenfor en tidshorisont på 20 år.

- Der er dog ingen tvivl om, at opdagelsen af Proxima b vil være vind i sejlene på denne vision, skriver han.

Lars A. Buchhave fremhæver også Breakthrough Starshot, som et bud på et besøg hos vores nabo. Men han ser også problemer med det.

- En af problemerne ved at accellerere de her små sonder op i den hastighed er, at vi ikke kan stoppe dem igen. Og hvad kan man egentlig overhovedet se? Det er lidt svært at forholde sig til, siger han.

- Men der kan måske være nogle forskningsmidler i det til forskning i Alfa og Proxima Centauri, inden sonderne skal af sted.

Facebook
Twitter