Se grafikken: Så dyr er din idræt

Rapport fra DIF rangordner idrætsgrene ud fra den samlede pris ved selvorganiseret, foreningsbaseret eller kommerciel aktivitet.

Der er stor forskelle på, hvad de enkelte idrætsgrene koster. Styrketræning er dyrt. (Foto: Hanne Kokkegård © DR Videnskab)

Hvis idræt er en del af din hverdag, tænker du sikkert ikke på, hvad det reelt koster dig om året. Du løber måske bare selv en tur, du spiller i en fodboldklub eller går til spinning i et fitnesscenter.

Nu har Danmarks Idrætsforbund lavet en rapport, der viser, hvad det reelt koster om året at dyrke idræt – selvorganiseret, foreningsbaseret eller i et kommercielt tilbud, og opgørelsen tager højde for alle de udgifter, der løber på udover fx kontingenter.

Rapporten ’Prisen på idræt – og andre kulturforskelle i idrætten’ bygger på svar fra 3937 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år. I snit koster det 1800 kroner at dyrke idræt over et år. Det er billigst selv at organisere sin sport. Og dyrest at benytte et kommercielt tilbud.

(Foto: DR Videnskab og DR Nyheder © DR Videnskab og DR Nyheder)

Median-prisen for idrætten

I rapporten bruger DIF’s analyseafdeling medianen inden for hver idrætsgren – fordi den viser den midterste observation i stedet for gennemsnittet.

Det er smart, fordi man på den måde kan undgå, at en idrætsudøver, der bruger mange flere penge end de andre inden for den samme idræt, vil trække gennemsnittet kunstigt op i forhold til, hvad der er normalt. Medianen giver dermed et mere retvisende billede på, hvad den typiske idrætsudøver betaler.

- Det har været centralt for os at indsamle viden på de mange ekstra udgifter, der reelt set er inden for mange sportsgrene og motionsformer. Udover selve kontingentet betaler man jo også penge for ekstratræning, tilkøber stævner og turneringer, køber nyt udstyr, nyt tøj osv., forklarer Kasper Lund Kirkegaard, forskningsansvarlig i DIF Analyse.

I nedenstående grafik kan du se, hvad de enkelte sportsgrene koster. Engangsudgifter dækker over større investeringer – fx motionscykel og heste.

(Foto: DR Nyheder og DR Videnskab © DR Nyheder og DR Videnskab)

Ridning er klart den dyreste idrætsgren blandt idrætterne, som DIF-rapporten har taget med, fordi der statistisk var nok materiale til at konkludere på prisen. Det gælder både de årlige løbende udgifter og engangsudgifter til idræt.

Grafikken tager i dette tilfælde ikke højde for, hvordan man dyrker idrætten. Det kan lige så godt være noget, som man dyrker alene selvorganiseret, som i en forening eller i et kommercielt tilbud.

Top-5 over de mest populære idrætsaktiviteter

Rapporten indeholder også en top 5-liste over prisniveauet for de mest populære idrætsaktiviteter inden for de tre forskellige organiseringsformer: selvorganiseret, forening og kommercielt.

(Foto: DR Nyheder og DR Videnskab © DR Nyheder og DR Videnskab)

Alder og sundhed

Rapporten indeholder en del andre ting.

DIF har fx kigget på, hvor mange penge folk bruger i de forskellige aldersgrupper. 66+ bruger 1200 kroner om året, mens de 18-29 årige bruger 2400 kroner – altså dobbelt så mange penge på idræt.

Man kan også konkludere, at sundhedsmæssige aspekter fylder meget for de idrætsaktive. Og inden for den kommercielle fitnesskultur spiller dét at få en flottere krop også en markant større rolle end i idrætsforeningerne.

Tilfredshed med prisen

5,4 procent af respondenterne har svaret, at de ikke har råd til at dyrke sport. Det svarer til cirka 240.000 danskere.

Generelt er folk dog godt tilfreds med prisen på den form for idræt, de dyrker. Næsten 90 procent inden for hver af de tre forskellige organiseringsformer svarer, at de er tilfredse med forholdet mellem prisen og det, som de får ud af idrætten.

Tallene viser også, at størstedelen af de idrætsaktive inden for foreningsidrætten mener, at det sociale fællesskab er lige så vigtigt som selve idrætsaktiviteten i sig selv.

Dermed skiller foreningsidrætten sig markant ud fra det kommercielle tilbud, hvor selve idrætsaktiviteten er markant vigtigere end det sociale fællesskab.

Facebook
Twitter