Se højdepunkterne fra NASAs dødsdømte rumsonde

BILLEDER: Rumsonden Cassinis rejse, der begyndte for 20 år siden, slutter i dag, når den brænder op som et stjerneskud i Saturns atmosfære. Vi har samlet en række af sonden største opdagelser.

  • Fredag omkring kl. 13 er det slut: Cassini rammer Saturns atmosfære og brænder op. Det bliver smukt som et stjerneskud, men desværre ikke synligt fra Jorden. (Foto: Nasa © Scanpix)
  • Dette er et af Cassinis sidste billeder af Saturn og dens ringe i fuld figur. Billedet er taget i oktober 2016, inden sonden begyndte et af sine 22 planlagte dyk gennem planeten og dens ringe. "Cassini har revolutioneret vores opfattelse af, hvordan en gasplanet ser ud. Inden Cassini vidste vi faktisk intet om Saturns ringsystem", siger John Leif Jørgensen, rumfartsprofessor på DTU Space. I dag ved man stadig ikke, hvad kilden til ringsystemet er, eller hvor gammelt det er, men man ved, at de 14 ringe hovedsageligt består af klumper af is og sten. (Foto: ho © Scanpix)
  • På Saturns nordpol er et mystisk sekskantet mønster, som skifter farve over tid. Hvorfor ved forskerne ikke, men de tror, at det kan have noget med sæsonskifte at gøre. Saturn kredser væsentligt langsommere omkring Solen end Jorden. Derfor er et Saturn-år 30 år langt, og Cassini har med sine 13 år i kredsløb om Saturn altså kun oplevet (næsten) to sæsoner. Noget tyder på, at Saturn ikke har nogen fast indre kerne - eller at den i hvert fald er meget lille. Og det er kommet bag på forskerne, fortæller rumfartsprofessor John Leif Jørgensen. (© Nasa)
  • Saturns voldsomme vejr er kommet lidt bag på forskerne. Cassini har sendt billeder hjem af langvarige og turbulente storme først over planetens sydlige pol og senere over det sekskantede område på den nordlige pol. Billedet her af rullende stormskyer er taget i november 2012 fra ca. 361.000 kilometers afstand. Også over Saturns største måne, Titan, er der observeret hvirvelstorme. (Foto: Nasa © Scanpix)
  • Titan er Saturn og solsystemets største måne. Den enorme måne er større end solsystemets mindste planet, Merkur. Titan er dækket af et tykt skylag, men instrumenter ombord på Cassini er i stand til at se gennem skyerne, og i 2005 landede Cassinis medbragte Huygens-sonde på Titan. Månen har vist sig at huse både bjerge, dale og store søer og floder af flydende metan. Normalt kender vi metan som den gas, der eksempelvis brænder, når vi fyrer med kul. Men på Titan er der ca. 150 grader koldere end på Jorden, så metanen indtager flydende form og opfører sig som vand. Hvis man ser på Titan udefra, kan den med sine bjerge, dale, floder, søer, regn og vinde til forveksling ligne Jorden - bare uden liv. (© Nasa)
  • Saturn-månen Titans overflade er primært fast. Vejret skifter med årstiderne, der varer noget længere end her på Jorden. De sidste fire år har målinger fra Cassini vist, at temperaturen i Titans sydlige stratosfære er faldet med 40 grader celcius. Til gengæld er det blevet varmere på den nordlige halvkugle i samme periode. Titans farve ændrer sig også, som sæsonerne skifter. (Foto: handout © Scanpix)
  • Ved et rent lykketræf er det lykkedes Cassini at komme ind bag månen Enceladus, der er mindre end Titan og ligger tættere på Saturn. Månen er isbelagt, men ud fra den står nogle kæmpe gejsere, og under dem gemmer sig et hav af saltvand. Enceladus er omkring 200 grader kold, men månen er så tæt på Saturn, at den masseres varm af Saturns tyngdefelt, som er meget større end Jordens. Det skaber nogle tidevandsbølger på 30-40 meter, som er i stand til at smelte isen. Ved hjælp af Cassinis massespektograf har forskere også fundet et molekyle ved Enceladus, der har en masse, som er identisk med den, vi finder i aminosyrer. Forskerne kan ikke sige, om der er tale om aminosyrer eller ej, men i så fald vil det betyde, at der er liv. "Alle de steder på Jorden, hvor vi har næringssalte, energi og vand, opstår der liv. Den opdagelse betyder, at vi nok må ændre indstilling til, hvordan chancerne er for at finde liv i vores eget solsystem", siger John Leif Jørgensen. Billedet her er fra 2008. (Foto: ho © Scanpix)
  • I april påbegyndte Cassini sine 22 planlagte dyk gennem Saturn og dens ringe. Billedet her af Saturns atmosfære er fra d. 27. april. Forskere har været bekymrede for, om Cassini ville overleve de mange dyk, fordi en enkelt lille sten fra Saturns ringe ville være nok til at smadre sonden, der rejser med en hastighed på mere end 120.000 km/t. (Foto: Nasa © Scanpix)
1 / 8

Efter 13 år i kredsløb omkring Saturn er det ved at lakke mod enden for NASAs rumsonde Cassini.

Ved 13-tiden dansk tid rammer sonden Saturns atmosfære, hvor den vil brænde op som et stjerneskud.

Cassini blev sammen med sonden Huygens, som var det europæiske bidrag til missionen, opsendt i 1997. Rejsen tog seks år, og i 2005 landede Huygens på Saturn-månen Titan. Kort tid efter tabte man kontakten til sonden.

Inden Cassini og Huygens tog på den lange rejse mod solsystemets næststørste planet, havde forskerne mange ideer om, hvordan Saturn-systemet så ud.

Nogle ideer var rigtige, mens en masse andre har vist sig forkerte.

Cassini og Huygens har gjort os klogere på Saturns spektakulære ringsystem og givet os billeder af planetens poler og voldsomme vejrsystem.

De har overrasket os med data fra månen Titan, der har vist sig at være fyldt med bjerge, dale og floder og søer med flydende metan - og måske endda liv.

Cassini har taget os med til is-månen Eceladus og taget nogle af de smukkeste billeder, vi hidtil har set fra vores eget solsystem og meget mere.....

Du kan sige farvel til Cassini og følge dens sidste få timer live her.

Facebook
Twitter