Sjældne fugle på afveje er helt 'normalt'

Varmt vejr, genetisk fejlkodning og flugt fra zoologiske haver forklarer mange fuglebesøg.

I slutningen af juli 2013 havde Skagen besøg af en Beringshavørn, også kendt som Stellers havørn. Det er verdens tungeste havørn. Det flotte foto er taget af Søren Kristensen den 26. juli i Skagen. (Foto: Søren Kristensen- Klampenborg © dr.dk/viden)

Jævnligt dukker der historier op om, at der bliver set sjældne fugle i Danmark og andre lande.

I sidste uge blev verdens tungeste havørne-art 'Stellers havørn' - på dansk kendt som Beringshavørn - observeret i Skagen sammen med flere andre sjældne fugle.

Og helt oppe på Svalbard i det nordligste Norge har ornitologer travlt med at registrere fugle, der normalt ikke lægger vejen forbi det golde landskab.

Kan skyldes flere ting

Ofte er vi tilbøjelige til at tro, at det skyldes klimaforandringerne.

Men når vi ser fugle skøre steder, kan det også skyldes fejlkodning i fuglenes indbyggede 'GPS', dårligt vejr som blæser fuglene ud af kurs og undslupne fugle fra zoologiske haver.

Det forklarer Anders Tøttrup, der er lektor ved Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, CMEC, på Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet.

Trækker forkert og bliver ved med det

Anders Tøttrup forklarer, at Danmark hvert eneste efterår får besøg sibiriske fuglearter i større eller mindre antal.

- Deres genetiske trækprogram er kodet forkert ind, så de flyver forkert. Og det har intet med klima at gøre, siger han.

Det gælder fx hvidbrynet løvsanger, der er en søsterart til vores almindelige løvsanger. Fuglene skulle flyve sydøst - men er i stedet fløjet nordvest, og så er de kommet til Danmark. Og de fortsætter i samme retning, selv om det er fatalt for dem.

Fulgt fugle ud over Atlanterhavet

Forskerne fra Københavns Universitet har fulgt de hvidbrynede løvsangere med radiosendere helt til Færøerne. Og fuglene fortsætter ud over Atlanterhavet, og det overlever de ikke. Der er for langt og for koldt.

- De følger det trækprogram, der siger, at de skal den vej. Og det er skrupforkert, siger Anders Tøttrup.

Havner forkert ved et tilfælde

Han fortæller også, at fugle på træk kan blive blæst ud af kurs og havne på den forkerte side af Atlanterhavet.

Det ses jævnligt for gæs og ænder. Og så trækker de frem og tilbage med de europæiske søsterarter mellem deres yngle- og vinterområderne, og kan endda yngle sammen med dem.

Det kan også betyde, at fuglene bliver mikset ind i hinanden og udvikler hybrider. Altså kombinationer af begge fugle.

Klimaændringer går langsomt

Klimaændringerne får fugle til at søge længere mod nord og nordøst, mens mange af vores trækfugl er begyndt at trække kortere altså overvintre længere mod nord. Det kan man blandt andet se ved hjælp af ringmærkning af fugle.

Men når klimaet spiller ind, så er det noget der sker i meget mindre ryk.

- Undersøgelser viser, at hen over de sidste 30 år har fuglene rykket 50-100 km mod nordøst, mens modelanalyser peger på skift i udbredelser på op mod 1000 km over de næste 100 år, forklarer Anders Tøttrup.

Nattergalen synger på sidste vers

I Danmark har vi cirka 200 ynglende fuglearter i dag. Og forskerne regner med, at vi i fremtiden kommer til at se nogenlunde det samme antal arter. Men at vi får en udskiftning.

Over de næste 80 år vil omkring 20 procent af arterne bliver udskiftet, fordi der bliver varmere i vores del af verden. Det gælder fx nattergalen, der både er skrevet sange og eventyr om.

- Nattergalen bliver sandsynligvis udskiftet med den sydlige nattergal, som ligner den meget og synger næsten ens. Så det er ikke noget, som almindelige mennesker vil lægge specielt meget mærke til, siger Anders Tøttrup.

Fuglens flugt over plankeværket

Udover klima og fejlkodning oplever fuglefolk også ofte sjældne fugle, der sandsynligvis er undsluppet fra zoologisk haver. Det gælder fx nok den Beringshavørn, som man så i Skagen i sidste uge.

Normalt kommer havørnen fra Japan. Men lige fuglen i Skagen var en helt ung fugl, der var udklækket i år. Det kunne man se på dens fjerdragt. Og så var den også lidt halvtam, forlyder det i fuglekredse.

- Den kunne ikke nå at flyve helt fra Japan, fordi den er fra i år. Den kommer nok snarere fra Jylland eller Tyskland, og er undsluppet fra et fuglereservat eller en zoologisk have, hvor man ikke har nået at ringmærke den, siger Anders Tøttrup.

En and?

Hvert år får vi faktisk besøg af sådanne fugle, der kommer helt af sig selv.

- Så på den måde er der sådan set kød nok på historien, men lige den der med havørnen i Skagen er nok ikke lige den bedste, siger Anders Tøttrup.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk