Skammen sidder i kinderne – frygten i brystet

Forskere har lavet et kort over, hvor vores følelser sidder henne i kroppen.

Angst giver svedige håndflader, forelskelse boblende hjertebanken og frygt et hurtigt åndedrag. Vores følelser er i høj grad kropslige og nu har et hold forskere lavet et kort over, hvor de forskellige følelser sidder i kroppen.

Godt 700 forsøgspersoner blev sat til at se en film eller læse en tekst. Ved siden af forsøgspersonerne var der to figurer af kroppe, som forsøgspersonerne skulle farvelægge ud fra, hvilke områder, de følte som aktive og passive, når de læste en tekst eller så en film.

De her 700 forsøgspersoner kom igennem et væld af følelser som angst, vrede og glæde og det har resulteret i skemaet over, hvor vi oplever, vores følelser sidder henne på kroppen.

Følelser er ens i Sverige og Taiwan

Studiet undersøgte både folks følelser i Sverige, Finland og Taiwan og det viste sig, at vi mærker følelserne de samme steder i kroppen på tværs af kulturer.

Det er dog værd at lægge mærke til, at det kun er tre nationaliteter, der er blevet undersøgt i dette studie. Og om amerikanere, franskmænd og sydafrikanere har det på samme måde, må et kommende studie give svar på.

Facebook
Twitter