Skattejagt: Derfor gemmer bornholmsk mark på vikingeskat

Amatørarkæologer med metaldetektorer går sammen med arkæologer på jagt efter skatten lørdag aften, når DR1 sender direkte fra en udgravning.

I aften klokken 20 kan du følge med i ’Danmarks største skattejagt’, når DR1 sender direkte fra en mark nær Svaneke på Bornholm.

I mulden ved gården Skovsholm fandt en amatørarkæolog i september 2012 en enestående skat med 152 arabiske sølvmønter ved hjælp af sin metaldetektor og tålmodighed.

Arkæologerne har hele tiden ment, at der måtte ligge mere af skatten gemt omkring fundstedet. Og nye fund nær en nedlagt brønd på jorden, kan måske som en anden regnbue vise vej til skatten i den autentiske skattejagt, der foregår helt uden snyd.

Fundene er spredt ud over marken

- Vi er sikre på, at der stadig ligger mønter tilbage på marken. Alle de mønter, vi har fundet indtil i forgårs, har alle ligget spredt i pløjelaget. Det vil sige, at de har ligget uden for deres oprindelige sammenhæng, siger Finn Ole Sonne Nielsen, der er mag.art. og chefarkæolog fra Bornholms Museum og med i aftenens program på DR1.

Læs mere om liveprogrammet på DR1 her

Pløjelag vil sige det øverste jordlag af den dyrkede mark.

- Det vil sige, at mønterne skal stamme et eller andet sted fra. Med de seneste fund har vi fundet en koncentration af mønter ét sted – en nedlagt brønd, hvor vi mener, at mønterne oprindeligt må have ligget samlet, men hvor ’skatkisten’ så er blevet ødelagt, siger han til DR Viden.

Kortet er et såkaldt spredningskort, der viser, hvor mønterne er fundet på marken. De nyeste fund omkring den nedlagt brønd er dog ikke tegnet på kortet. (Foto: Bornholms Museum © Bornholms Museum)

Mønterne er flyttet af noget maskinelt

Alle fund er tegnet ind på et såkaldt spredningskort over marken, og det er dét kort, man bygger det nye scenarium på.

Den nedlagte brønd var anlagt i et kildevæld, hvor vandet tidligere strømmede ud af jorden. Man har flyttet jord i forbindelse med, at brønden blev nedlagt.

- Vores teori er, at man i forbindelse med dette jordarbejde er kommet til at ramme skatten, så den er gået i stykker, og mønterne siden er blevet spredt ud over marken. Vi kan ikke forklare det på anden måde end, at mønterne er blevet flyttet samtidigt af noget maskinelt, siger Finn Ole Sonne Nielsen.

Sådan ser nogle af de sølvmønter ud, som der er fundet på marken på Bornholm. (Foto: DR Event © DR Event)

Autentisk skattejagt på åben skærm

På direkte tv har arkæologerne sat amatørarkæologer i stævne på marken for at finde ud af, om resten af skatten ligger tilbage ét sted.

- Det er en reel mulighed, som vi skal have afsøgt. Så seerne bliver ikke snydt. Det er autentisk. Det er en reel skattejagt, for vi har ikke noget ordentligt og tydeligt billede, forsikrer chefarkæolog Finn Ole Sonne Nielsen.

Kildevældet har været en værdifuld og god vandforsyning tilbage i vikingetiden, fordi man altid har været afhængig af vand, og der er også fundet bebyggelse fra vikingetiden på stedet. Det bestyrker fagfolkenes antagelse af, at hvis man havde haft et skattekort, ville krydset være i nærheden af kildevældet.

Metaldetektorer kræver meget tid

I aftenens udsendelse kan seerne følge med direkte i skattejagten, når professionelle arkæologer som nævnt får hjælp af amatørarkæologer, der medbringer metaldetektorer til at undersøge marken ved gården Skovsholm.

Metaldetektor er et rigtigt anvendeligt værktøj, når man skal finde metalting på eller i jorden. Men professionelle arkæologer bruger selv normalt kun metaldetektorer ved specifikke steder i en udgravning og ikke over store områder.

- Det kræver for meget tid. Så når vi skal afsøge en mark, allierer vi os med fritidsarkæologer, fordi de er flere og har bedre tid, siger Finn Ole Sonne Nielsen.

Fritidsarkæologer med jægerinstinkt

Ifølge ham er det kun særlige typer mennesker, der får succes med metaldetektorer. De skal have et lystfisker- eller jægerinstinkt, så de bliver ved og ikke giver op, selv om der er langt mellem fundene.

Samtidig siger man, at det tager to år at blive så god, at man ved, hvornår udslagene på metaldetektoren kan være andet end sten med jern i.

Når arkæologer i dag skal undersøge store markområder, bruger de i stedet et magnetometer, der kan måle, hvad der ligger under pløjelaget. Så sætter de populært sagt en computer til flere detektorer/sensorer monteret på en traktor, og ud fra sekvensen af signaler kan man lave en magnetisk kortlægning over, hvor tingene ligger spredt ud over marken.

Man har endnu ikke lavet en magnetisk kortlægning af Skovsholm-marken.

Følg skattejagten direkte på DR1 fra klokken 20

Danmarks største skattejagt bliver sendt på DR1 klokken 20.00-21:30 i aften, lørdag den 15. august 2015.

Værterne Ditte Haue og Mark Stokholm taler undervejs også med historikere og arkæologer fra Moesgaard Museum og Nationalmuseet.

Folk er velkommen til at kigge forbi gården Skovsholm nær Svaneke under udsendelsen, og de må gerne medbringe deres egen metaldetektor.

Facebook
Twitter