Slut med overbehandling: Hvor kan du skære penicillinen fra?

Overforbrug af antibiotika fører til alvorlig resistens. Med ny handleplan vil regeringen derfor have danske læger til at skære ned. Men hvornår kan du egentlig - med fordel - undvære antibiotika?

(Foto: © Sonny Munk Carlsen, Scanpix)

Da jeg var spæd, fik jeg lungebetændelse. Heldigvis var penicillinen lige kommet. Ellers havde vi jo nok ikke været her i dag.

Min mormor har fortalt mig historien mange gange. I modsætning til efterfølgende generationer er hun født i en tid, hvor penicillin og andre former for antibiotika ikke var noget, man tog for givet.

Siden er utallige recepter langet over lægens bord, og i dag kan vi være takket være antibiotika blive de fleste bakterieinfektioner kvit.

Men sådan bliver det ikke ved med at være. Overforbrug har ført til multiresistens. I nogle tilfælde modstår de mest hårdføre bakterietyper alle de typer antibiotika, der er på markedet. Og det koster menneskeliv.

Sidste år anslog en rapport fra den britiske regering, at 10 millioner mennesker årligt vil miste livet som følge af antibiotikaresistens i 2050 - flere end der vil dø af kræft.

Den slags estimater er naturligvis behæftet med stor usikkerhed, men at multiresistente bakterier er et stigende problem på verdensplan, er et uomtvisteligt faktum.

- I dag dør der omkring 25.000 mennesker årligt i Europa som følge af infektioner med multiresistente bakterier. Det er ikke så alvorligt endnu, men det bliver det, siger Lars Bjerrum, der er professor ved Afdeling for Almen Medicin, Københavns Universitet, og medlem af det Nationale Antibiotikaråd.

Praktiserende læger står for 70 procent

Derfor pålagde EU sidste år sine medlemslande at udarbejde nationale strategier, der skal nedbringe forbruget af antibiotika i sundhedssektoren.

Tirsdag fremlagde den danske regering så sin handleplan, der har tre overordnede mål:

  1. 1

    Antallet af indløste recepter på antibiotika bør reduceres

  2. 2

    Der bør ske et skift i forbruget af bredspektrede til smalspektrede antibiotika

  3. 3

    Forbruget af de antibiotika, som er kritisk vigtige for behandlingen af infektioner, bør reduceres.

Herhjemme er det først og fremmest blandt de praktiserende læger, at forbruget af antibiotika skal bringes ned. De er i dag ansvarlige for 70 procent af antibiotikaforbruget i sundhedssektoren, fortæller Lars Bjerrum.

Og selvom danske læger er dygtigere end mange af deres udenlandske kolleger til at holde igen med recepterne, kan det blive bedre.

- Omkring halvdelen - eller mere - af den antibiotika, der udskrives i primærsektoren (hos de praktiserende læger, red), er overforbrug, siger Lars Bjerrum.

Det er særligt i forbindelse med luftvejsinfektioner hos børn, hoste hos voksne og urinvejsinfektioner hos kvinder, at lægerne skal blive bedre til at holde igen med recepterne.

Ofte er der nemlig tale om virusinfektioner, som slet ikke kan behandles med antibiotika, eller mindre alvorlige bakterieinfektioner, som kroppen selv kan slå ned.

Hvornår antibiotika er en nødvendighed, skal drøftes og undersøges i tæt kontakt mellem patient og læge.

- Men læger kan have svært ved at holde igen med antibiotikaen, når de eksempelvis står overfor en forælder med et sygt barn, siger Brian Kristensen, der er overlæge og fagchef ved Statens Serum Institut.

Derfor skal læger og myndigheder også blive bedre til at klæde patienterne på til forståelse af, hvornår antibiotika er nødvendigt - og hvornår det ikke er.

DR Viden har sammen med Lars Bjerrum og Brian Kristensen samlet nogle eksempler:

1. Luftvejsinfektioner

I langt de fleste tilfælde skyldes en luftvejsinfektion virus - og det kan ikke behandles med antibiotika. (© Colourbox)

Er den hyppigste årsag til henvendelser hos lægen. Oftest er der tale om virusinfektioner, som forårsager almindelig forkølelse, influenza eller halsbetændelse. Virusinfektioner kan ikke behandles med antibiotika, så derfor er man nødt til at have tålmodighed og lade infektionen gå over af sig selv.

I nogle tilfælde kan eksempelvis halsbetændelse skyldes en bakterieinfektion, men kun i ca. en tredjedel af alle tilfælde skyldes det ifølge Lars Bjerrum en bakterie som fx streptokokker. Og kun i disse tilfælde hjælper det med antibiotika-behandling.

Ifølge Lars Bjerrum forkorter antibiotika selv ved bakterieinfektion kun sygdomsforløbet med omkring et døgn, så der sker ikke noget ved at tage et par panodiler og se, om kroppen selv kan klare det.

Begynder det at gøre rigtigt ondt, kan man gå op til lægen, siger han.

- Få halsbetændelser er så alvorlige, at man behøver behandling nu og her. Vi snakker 15-20 tilfælde om året i Danmark, hvor der er tale om bestemte bakterier kaldet fusiforme bakterier, som skal slås hurtigt ned, siger Brian Kristensen.

Bihulebetændelse er en anden luftvejsinfektion, som kan være ganske ubehagelig og sommetider ledsager en influenza eller forkølelse. Men ofte skyldes også dette en virus, og først når symptomerne har stået på i 8-10 dage, er der mulighed for, at det er en bakterieinfektion.

Har man bronkitis, er der også tale om en virusinfektion. Og her må man være ekstra tålmodig, for det varer i gennemsnit omkring tre uger at komme ovenpå.

I tilfælde af lungebetændelse vurderer lægen, hvordan den enkelte patient bedst behandles. Undersøgelser de senere år har vist, at en ellers sund og rask person, der pådrager sig lungebetændelse, kan nøjes med fem dages behandling med antibiotika, hvor man før i tiden ville give en skrap kur i 8-10 dage.

2. Urinvejsinfektioner

Stort set alle kvinder rammes på et tidspunkt i deres liv af en urinvejsinfektion. (Foto: © Str, Scanpix)

Rammer på et eller andet tidspunkt de fleste kvinder. Kun i omkring halvdelen af tilfældene er der tale om en bakterieinfektion, og kun i disse tilfælde er behandling med antibiotika relevant.

- Der var engang, hvor man bare kunne ringe til lægen og få en recept mod blærebetændelse uden undersøgelse. Det bevæger vi os heldigvis længere og længere væk fra, for det er et af de steder, hvor der i høj grad er blevet overbehandlet med antibiotika, fortæller Lars Bjerrum.

Ved mistanke om urinvejsinfektion er det nødvendigt at dyrke en prøve af kvinders urin og undersøge den under mikroskop for at fastslå, om der er tale om en bakterie eller ej.

3. Mellemørebetændelse

Det er som regel små børn, der må blive i sengen med mellemørebetændelse. (Foto: © Arkivfoto)

Er faktisk også en luftvejsinfektion, men den ses oftest hos små børn. Kun et ud af 20 børn har gavnlig effekt af behandling med antibiotika mod mellemørebetændelse. Til gengæld får et ud af 14 bivirkninger som opkast, diarré og udslæt.

Antibiotika mindsker heller ikke smerterne.

Så selv om det kan være fristende for både forældre og læge at udskrive antibiotika i et forsøg på at lindre barnets smerte, er det i langt de fleste tilfælde bedst at vente på, at det går over af sig selv.

- I 80 procent af tilfældene er det gået over efter tre dage siger Lars Bjerrum.

Han fortæller dog også, at børn under 1/2-1 år oftest får antibiotika i tilfælde af mellemørebetændelse:

- Vi har ingen evidens for, at det virker på så små børn, men heller ingen evidens for, at det ikke virker. Derfor kommer tvivlen barnet til gode.

I sidste ende handler fornuftigt forbrug af antibiotika om kommunikation mellem patient og læge, understreger Lars Bjerrum.

- Det er eksempelvis de færreste forældre, der har lyst til at give deres børn antibiotika. De vil derimod gerne høres og forstås og undersøges ordentligt, siger han og fortsætter:

- De fleste danskere er veloplyste og bør ikke presse lægen til at udskrive antibiotika. Men hvis lægen tager sig den ekstra tid til at oplyse og forsikre patienten om sygdomsforløbet, tror jeg også, at vi kan komme mange overbehandlinger til livs.