Smukt insekt er notorisk rovdyr

Det elegante og nærmest gennemsigtige insekt guldøje er en effektiv garant mod bladlus.

Insektet guldøje (Foto: Michael Tieck © Scanpix)

De er fremme mellem maj og oktober og er primært aktive om natten.

Og som navnet antyder, har insektet guldøje to små guldfarvede og meget markante øjne, fortæller naturvejleder i Naturstyrelsen Hovedstaden Jes Aagaard til P1 Morgen.

- Det ligner et smykke, der er limet på den, siger han.

Dertil kan den i sommertiden kendes på sin næsten irgrønne smukke farve. Sjovt nok en farve, der fuldstændig matcher nye friske nåletræsskud.

Forslugne rovdyr

De er notoriske rovdyr fortæller Jes Aagaard. Både som voksne, men i særdeles som larver, hvor de er fænomenale til at punktere bladlus, forklarer han.

Ved et nærmere kig på larverne, kan man se hvordan de er udstyrede med nogle gigantiske kindbarker, som munder ud i to stiletter.

Og med de to spidse våben, punkterer den bladlusen, pumper den fuld af fordøjelses-enzymer, venter et øjeblik indtil offerets indre er omdannet til en suppe og suger så hele måltidet i sig.

Camouflerer sig

Larverne har naturligvis også selv fjender og benytter en temmelig særegen teknik, når de skal gemme sig, fortæller Jes Aagaard.

De camouflerer sig med resterne fra bladlusene, som de slet og ret får møvet op på ryggen.

- Så de gemmer sig sådan under en dynge af gamle tørrede bladluselig, fortæller han.

Grønøjernes livscyklus er indrettet en smule anderledes end de fleste insekters. De overvintrer nemlig som voksne individer, fortæller Jes Aagaard.

Og når efteråret tager fat, forvandles insekternes irgrønne klædedragt til en mere grå og brunlig farve og med vintertøjet på, sætter de sig til rette under loftet i en garage eller et andet tørt sted, hvor de venter på at foråret kommer tilbage.

På den måde, er de klar til at lægge æg og føre generationen videre, som nogle af de tidligste insekter.

Falder frit ved høje toner

Når den sidder der og er gået i sin vinterhi, skulle man tro at den ville være et let bytte for fx flagermus, men her har den indrettet sig med en ganske avanceret funktion.

Guldøjerne reagerer på de højfrekvente lyde, som flagermusene udsender, ved at klappe vingerne sammen og lade sig falde ned gennem luftrummet, forklarer Jes Aagaard.

Det har efter sigende haft den besynderlige konsekvens for firmaet, du læser denne artikel hos.

Inden DR rykkede ud i sit nuværende domicil i Ørestaden, holdt DR's symfoniorkester til i koncertsalen i Radiohuset på Frederiksberg.

Og her oplevede violinisterne nogle gange, at der dumpede guldøjer ned fra loftet, når de øvede de helt høje toner, fortæller Jes Aagaard.

I øjeblikket er guldøjelarverne ved at udvikle sig til voksne insekter og næste generation er dermed snart klar.

Nyhedsbrev TAG DR.DK VIDEN MED DIG

Få seneste nyt om tech og videnskabens verden hver fredag

Vis alle nyhedsbreve