Sofie fik sat strøm til hjernen

Hjerneforskere tester, om man kan hjælpe mennesker med lav strøm. Videnskabens Verden på P1 lod reporteren lægge hoved til.

Sofie Hjorth er journalist på Videnskabens Verden på P1. Hør hendes reportage i P1-programmet. (Foto: Hanne Kokkegård - DR Videnskab © Hanne Kokkegård - DR Videnskab)

En formiddag for nogle uger siden tog Sofie Hjorth ud til Hvidovre Hospital med uro i maven. Hun skulle besøge to hjerneforskere, der undersøger, hvad der sker, når man sender strøm gennem hjernen på mennesker.

Forskerne håber, at behandlingsmetoden kan hjælpe fx mennesker, der skal genoptræne kroppen efter en blodprop i hjernen eller mennesker, der lider af psykiske sygdomme. Og Sofie Hjorth var sendt i byen for Videnskabens Verden på P1 for selv at lægge krop til et forsøg.

- Folk tror, det er noget farligt noget, men det foregik altså stille og roligt, siger hun.

Kortvarig brændende fornemmelse

Der blev sat to elektroder på Sofie Hjorths hoved, og så skruede hjerneforskere gradvis op for den svage strøm.

- Det føltes meget grænseoverskridende at få sat strøm direkte til sin hjerne, og jeg vil sige, at jeg var noget nervøs. Men min nysgerrighed var større end min nervøsitet. For jeg synes også, at det er utrolig spændende at vide, hvad der sker, når man får sat strøm til hjernen, siger Sofie Hjorth.

- Imens de skruede op for strømmen til maksimalt 2 milliampere, kunne jeg mærke, at det brændte lidt, der hvor elektroderne sad. Men efter cirka 30 sekunder, kunne jeg ikke mærke mere, siger hun.

Strømmen øger plasticiteten

Det er hjerneforskerne Hartwig Siebner og Anka Karabanov fra Danish Research Center for Magnetic Resonance på Hvidovre Hospital, der forsker i, hvad der sker, når man sender strøm gennem hjernen.

Forskerne mener, at elektroderne kan sætte gang i de naturlige processer med dannelse af nye blodkar, der ikke fungerer særlig godt i hjernen hos fx depressive mennesker i de tilfælde, hvor medicin har svært ved at hjælpe dem.

Man mener også, at den lave strøm kan øge plasticiteten hos mennesker, der har haft en blodprop i hjernen og mistet førligheden i dele af kroppen. Den øgede plasticitet gør nemlig, at man har lettere ved at lære. Og dermed kan man forkorte genoptræningsperioden.

Svært at standardisere metoden

Når man sender strøm mellem to elektroder, finder strømmen den letteste vej gennem hjernen. Og det er dét, der øger plasticiteten.

Det kan være forskelligt fra person til person, og derfor er metoden svær at standardisere. Det er netop én af de ting, som forskningscentret på Hvidovre Hospital forsøger at finde en løsning på.

I Videnskabens Verden på P1 kan du høre mere om forskningen på Danish Research Center for Magnetic Resonance på Hvidovre Hospital og et lignende forskningsprojekt på Psykiatrisk Center Nordsjælland i Hillerød. Du kan også møde Alex, der har behandlet sig selv med lav strøm.

Facebook
Twitter