Sommerfænomen: Flyvemyrer er bevingede sædceller

Det er sæson for flyvemyrer. Når det rette højtryk melder sig, letter de i tusindvis for at parre sig og stifte nye myreboer.

Hvis du fulgte med i tennisturneringen Wimbledon i onsdag i sidste uge, var du måske vidne til tennisspillere, der mest havde lyst til at slå efter andet end bolden. Tusindvis af flyvemyrer invaderede nemlig anlægget, mens flere kampe var i gang.

Men hvad er det egentlig, der sker, når de sorte myrer går på vingerne? DR Viden har bedt myreekspert Joachim Offenberg, der er seniorforsker ved Aarhus Universitet, om at gøre os klogere på sommerfænomenet.

Parringsflugt kaldes det, når de store sværme af flyvemyrer stiger op i luften. Det er nemlig nyudklækkede dronninger og hanner, der forlader deres bo for at finde myrer fra andre boer, formere sig og stifte nye myrehjem, forklarer han.

Hannerne er dybest set, som Joachim Offenberg formulerer det, ”flyvende sædceller”. For efter parringen dør de, mens dronningen bider sine vinger af og kravler ned i jorden for at lægge 20-30 æg, der efter 4-6 uger bliver til nye arbejdermyrer.

Danske flyvemyrer venter stadig på det perfekte parringsvejr: varmt og vindstille. (Foto: Bendt Godtberg)

Myrer mærker lufttryk

Sommeren er sæson for de sorte flyvemyrer. Men de store flokke har endnu ikke været på vingerne i år herhjemme. Vejret skal nemlig være det helt rigtige, hvis myrerne skal kunne flyve. Og hvordan finder de ud af det?

- Vi har dem stærkt mistænkt for, at de kan registrere lufttrykket. Hvis vi har højtryk på denne årstid, er det nemlig lig med sol, varme og vindstille, som er nødvendigt for dem, for de er jo ikke så trænede flyvere, siger Joachim Offenberg.

Det er vævermyren i Australien, der har sat forskerne på sporet af myren som højtryksmåler.

Vævermyren parrer sig i regntiden, men hvis de letter på en regnvejrsdag, er det fatalt for dem. Så når de vælger at flyve ud en morgen, kan meteorologerne godt sætte deres penge på, at det bliver en tørvejrsdag.

Når myrerne letter, udsender de et duftstof, så nabomyrer ved, at der er parringsmuligheder i luften. Og så går de også på vingerne. Derfor oplever man, at der på samme tid i store områder som hele Sjælland eller Jylland er millioner af myrer i luften.

Fed føde for måger

I løbet af juli og august vil der typisk være et par store flyvninger og nogle enkelte ”sjatflyvninger” i mindre områder.

De seneste 20 år har Joachim Offenberg noteret, at det har rykket sig frem, så flyvemyrerne kan være ude så tidligt som juni. Han mener, det kan hænge sammen med klimaforandringerne.

Et tegn på, at flyvemyrerne sværmer, er store mågeflokke, der kredse på himlen. Myredronningerne er nemlig en lækkerbisken for fuglene. Dronningerne er nemlig smækfyldt med fedt, for de skal kunne klare at opfostre et kuld arbejdere uden at forlade boet i den måned til halvanden, det tager.

- Jeg har haft en dronning fanget ind, som overlevede i halvandet år i et reagensglas uden at tage føde til sig, fortæller Joachim Offenberg.

Selv sidder Joachim Offenberg og forskerkolleger og holder øje med vejrudsigter og det næste højtryk, så de kan komme ud og samle dronninger ind.

Det handler om at være på pletten, for myrerne flyver kun én dag – hen på eftermiddagen vil den ene procent af dronningerne, der er blevet parret og har overlevet, være kravlet ned i jorden.

De indsamlede dronninger skal bruges i et projekt, hvor forskerne forsøger at udvikle et supersukker, som havemyrerne vil foretrække i stedet for honningdug fra bladlus. Det kan hjælpe frugtavlere og haveejere, som har problemer med sorte myrer, der holder bladlus som ”malkekvæg”.

Udfordringen er, at sukkeret ikke må være så godt, at myrerne bliver så mætte, at de ikke længere har lyst til at spise andre insekter.

Facebook
Twitter