Sommerfugle her midt i kulden? Jo, den er god nok

Tre arter sommerfugle er allerede i gang med deres travle liv. De overvintrer som de eneste arter som voksne - altså udklækkede - sommerfugle.

De tre overvintrende sommerfugle er fra venstre: Nældens takvinge, Citronsommerfugl og dagpåfugleøje. (© Scanpix)

Frosten bider stadig ind imellem om natten, og i går sneede det. Alligevel kan man støde på sommerfugle ude i naturen lige nu.

Det er de tre forskellige sommerfuglearter: citronsommerfugl, dagpåfugleøje og nældens takvinge.

De tre arter er nemlig helt specielle, fortæller Thomas Neumann, naturvejleder i Danmarks Naturfredningsforening.

Overvintrer som voksne

Det er de eneste danske sommerfugle, der overvintre i 'voksen' tilstande.

- De andre sommerfugle er her enten som larve eller puppe, og så udvikler de sig i løbet af foråret. Mens de her tre allerede er klar til at indtage foråret, siger Thomas Neumann til P1 Morgen.

Gemmer sig for kulden

Sommerfuglene overlever inden døre. Fx gemmer de sig under noget dække i kolde rum og ude i naturen gemmer de sig under barken på træer eller under tætte buske.

Og når så solen skinner, bliver de ligesom tøet op, og er klar til at genoptage det liv, de havde i efteråret, inden de fløj i skjul for kulden.

Og allerede nu har de så fokus på parring og på at få næste generation på plads.

Kan de klare kulden som vågne?

I går oplevede man flere steder i landet snefnug på størrelse med sommerfuglevinger. Og nogle af de vågne sommerfugle vil måske gå til grunde, hvis kulden bliver ved.

Men solens varme gør altså, at de dvalende sommerfugle vil 'tø' op og komme ud.

- Og så er sommerfuglene klar til at komme i gang med deres meget travle liv, siger Martin Neumann.

Tussegamle sommerfugle

Sommerfuglene bliver 20-30 gange så gamle som de andre sommerfuglearter i Danmark.

Fx kan citronsommerfuglen bliver op til et år gammel. Den bliver udklækket i juli og går til igen i sommeren året efter.

Kan skræmme flagermus væk

Martin Neumann kan også fortælle, at sommerfuglen dagpåfugleøje faktisk kan skræmme en flagermus væk.

Sommerfuglen kan udstøde lyde. Oveni har den også to hold øjne på ryggen, og den kan også klare at få et hak i vingen og alligevel overleve.

- Så på den måde har den nogle fantastiske værktøjer til at klare sig, siger Martin Neumann.

Facebook
Twitter