Spidsmusen skrumper sin hjerne efter sæson

Hjerne, kranie, rygsøjle og indre organer skrumper, så spidsmusen kan overleve vinteren.

Den almindelig spidsmus er et af nordeuropas mest almindelige pattedyr. (Foto: handout © Scanpix)

VIDENSKABSBILLEDET

Når bjørnen går i vinterdvale, taber den op til 40 procent af sin kropsvægt på 4-6 måneder. Herefter vågner den rask og rørig op til foråret, hvor der igen er rigeligt med føde.

Den “luksus” kan den almindelige spidsmus ikke tillade sig. Den har nemlig kun én vinter at leve i. Samtidig har den et kolossalt fødebehov, og spidsmusen kan på en god dag æde en mængde, der svarer til dens egen kropsvægt.

Så hvad gør spidsmusen om vinteren, når føden er knap?

Den skrumper, viser en undersøgelse fra Max Planck Instituttet for Ornitologi i Tyskland.

Kraniet bliver omkring 15-20 procent mindre, og rygsøjlen skrumper. Det samme gør de store organer som hjerte og lunger. Også hjernemassen svinder ind med 20-30 procent.

Vokser igen

Forskerne fra Max Planck har indfanget mus i forskellige livsfaser omkring instituttet og røntgenfotograferet dem. Spidsmus lever omkring 14-18 måneder, så de er fanget under deres første sommer, deres eneste vinter og det efterfølgende forår/sommer.

Når vinteren er ovre, vokser spidsmus igen. Kraniet genvinder dog ikke tidligere størrelse og vokser kun med omkring ni procent igen.

Forskerne mener, at spidsmusen har udviklet sin skrumpe-evne for at øge chancerne for overlevelse henover vinteren. Jo mindre den er, desto mindre energi behøver den også. Og særligt den energikrævende hjerne er værd at spare på om vinteren, hvor spidsmusene heller ikke har brug for så megen hjerneaktivitet som i sommerhalvåret, hvor de bl.a. parrer sig.