Spot de dyr og planter, som ikke hører til i Danmark

Miljøstyrelsen har netop nu en ny handlingsplan mod de invasive arter til høring. Og mange af dem kan du møde i skoven eller haven i påsken.

  • Bjørnekloen lever alt for godt i Danmark og fortrænger derfor andre planter, der ikke kan konkurrere med den. Fotot: Jonas Roulund.
  • Vaskebjørnen ser nuttet ud, men er meget tilpasnings-dygtig og kan derfor let blive til en plage. Den er stadig sjælden herhjemme, men er mere almindelig i Tyskland.
  • Rynkerose, også kaldet rosa rugosa, er ganske flot at se på. Men den truer danske engplanter og anses derfor også for at være en invasiv art i Danmark. Foto: Hans Peter Ravn
  • Dræbersneglen, som egentlig hedder den Iberiske skovsnegl, er en sand haveplage i mange dele af landet. (Foto: henning Bagger © Scanpix)
  • Den brune rotte er den invasive art, som scorer allerflest negative point på Miljøstyrelsens liste over de arter, som ikke hører hjemme i Danmark.
  • Det grå egern er ikke en trussel i sig selv. Men egernet bærer en sygdom, som det danske røde egern dør af, men som det grå egern selv ikke bliver syg af. Derfor er det også uønsket herhjemme. Foto: BirdPhotos.com
1 / 6

Hvis du skal i haven eller skoven i løbet af påsken, vil du møde den forårskuldrede danske natur.

Men hvor dansk er den egentlig? Såkaldte invasive arter som den hårfrugtet bjørneklo, terrapin sumpskilpaden og vaskebjørnen hører ikke oprindeligt til i Danmark, og de forandrer vores natur.

Og selv om at naturen er en dynamisk størrelse, fortæller biolog i Miljøstyrelsen Helene Nyegaard Hvid at de invasive arter er en trussel:

- De kan fx fortrænge hjemmehørende arter og på den måde skade biodiversiteten, siger hun.

Handlingsplan skal beskytte den oprindelige natur

I billedserien øverst i artiklen kan du se nogle af de invasive dyre- og plantearter, som truer dansk natur.

Der er bl.a. tale om planter som kæmpe-bjørnekloen og rynkerosen samt dyrearter som dræbersneglen og den brune rotte.

Det er altså arter, der ofte ses i både haver og vild natur herhjemme.

Men de er kun et lille uddrag af de arter, der er blevet introduceret i Danmark. På blot 300 år er der ifølge Miljøstyrelsen kommet 2464 nye arter til.

Derfor udarbejder Styrelsen netop nu en handlingsplan.

Helene Nyegaard Hvid fortæller, at planen har mange af de samme initiativer som man også tidligere har arbejdet med, men samtidig foreslår Miljø- og Fødevareministeriet at indføre en række nye værktøj for at komme de invasive arter til livs:

- En af de helt nye tiltag er et forbud mod nogle af de invasive arter, så de ikke længere må sælges i Danmark, fortæller hun.

Handlingsplanen er lige nu til høring, og alle har mulighed for at komme med bidrag ind til den 28 april 2017.

Den brune rotte er den invasive art, som scorer allerflest negative point på Miljøstyrelsens liste over de arter, som ikke hører hjemme i Danmark.

Samarbejde gør det muligt at reagere tidligere

Hans Peter Ravn er lektor ved København Universitets Institut for Geovidenskab og Naturformidling. Han mener, at handlingsplanens forslag er gode i forhold til at kunne bekæmpe de invasive arter.

Men han peger samtidig på, at samarbejdet med landende i Europa og i hele verden er afgørende.

- Noget af det bedste man kan gøre er at dele viden på tværs. Så kan vi høre om problemerne, før de opstår herhjemme og reagere, fx med et importforbud, siger han.

Hans Peter Ravn fortæller også, at han i stigende grad sender danske plante-frø til udenlandske kollegaer i hele verden:

- Som noget nyt sender vi frø fra danske træarter til distribution på andre kontinenter, for at se hvad der truer dem der, og så kan man på den måde være fremsynet omkring, hvilke invasive arter, vi kan få herhjemme om nogen år.

Det grå egern er ikke en trussel i sig selv. Men egernet bærer en sygdom, som det danske røde egern dør af, men som det grå egern selv ikke bliver syg af. Derfor er det også uønsket herhjemme. Foto: BirdPhotos.com

Bekæmpelse af invasive arter kræver fælles indsats

Miljøstyrelsen forsøger konstant at opdatere deres viden om, hvor de forskellige invasive arter findes i Danmark.

Derfor opfordrer Helene Nyegaard Hviid også folk til at fortælle om de invasive arter, man skulle møde på sin vej.

Du kan indberette invasive arter, som du har set her.

Derudover fortæller Hans Peter Ravn, at man som enkeltperson især kan gøre en forskel ved at undgå at sprede arterne til nye områder:

- Lad være med at købe invasive arter på planteskolerne, fx rynkerosen. Og lad være at flytte rundt på de invasive arter. Det gør du ved fx at tjekke planterne grundigt for dræbersnegle, inden du bytter planter med andre haveejere. Det er en rigtig god start.

Du kan finde en liste over alle invasive arter i Danmark på miljøministeriets hjemmeside.