Stærkt magnetfelt opdaget i vores galakse

Nye observationer fastlægger sorte hullers opførsel.

Sort hul fotograferet af NASA. (Foto: ESO/WFI (visible); MPIfR/ESO/APEX/A.Weiss et al. (mikro); NASA/CXC/CfA/R.Kraft et al. (X-ray))

I langt de fleste galakser roterer alle stjernerne om et supermassivt sort hul i galaksens centrum - heriblandt også vores egen Mælkevej. De største af de sorte huller har en masse der er hundredtusinde gange større end Solens, og det sorte hul i Mælkevejens centrum kaldes Sagittarius A*.

Rundt om et sort hul ligger der en ring af gas, der langsomt roterer og bliver trukket ind mod det sorte hul. Når de bliver trukket ind mod hullet udsendes stråling så området lyser op. I de sidste 20 år, har forskerne dog undret sig over, hvorfor nogle sorte huller ikke lyser op, men blot forbliver sorte som deres navn, skriver nature.com.

Ud fra en serie nye observationer blev svaret endelig fundet, da en række forskere fra Tyskland, Holland, England, Frankrig og USA onsdag publicerede deres resultater på nature.com.

En død stjernes puls

I april opfangede en NASA-satellit røntgenstråler, der kom fra et sted nær Mælkevejens centrum. Satellitten Swift i kredsløb 600 km over Jorden og opfanger egentligt gamma-strålingen der kommer, når stjerner dør og kollapser i en supernova-eksplosion. Røntgenstråler har en lidt større bølgelængde end gammastrålerne.

Da observationerne blev rapporterede, begyndte flere grupper rundt omkring i verden, at måle på røntgenstrålingen, og efter et par dage blev det konkluderet, at strålingen kom som impulser og at de stammede fra en såkaldt pulsar - en neutronstjerne, der udsender elektromagnetisk stråling i intervaller, der er så præcise, at man ligesom atom-ure, kan konstruere pulsar-ure.

Supersjælden magnetar

Forskergrupperne fastslog pulsarens puls til at ligge omkring 3,76 sekunder, og publicerede i maj på nature.com, at der var tale om en magnetar, en yderst sjælden form for neutronstjerne, som vi endnu kun kender 20 af i universet. Som navnet antyder, har en magnetar et særligt kraftigt magnetisk felt omkring sig, der gør, at vi kan opfange strålingen helt hernede på Jorden, 26.000 lysår væk.

Onsdag blev den sidste analyse publiceret i Nature, og forskerne har nu fået fastlagt, at magnetaren befinder sig blot et halvt lysår fra Sagittarius A*. Det svarer til omkring 5.000.000.000.000 km og selvom det virker ufatteligt langt, betyder det faktisk, at magnetaren ligger inden for det sorte huls magnetiske felt.

Derfor bliver magnetarens elektromagnetiske stråling påvirket af det sorte huls magnetfelt, og strålerne begynder at bevæge sig i et spiralmønster igennem rummet. Ud fra mønstrets specifikke form, har forskerne nu fastlagt, at det elektromagnetiske felt omkring Mælkevejens sorte hul er exceptionelt stærkt.

Det store puslespil

I forhold til andre sorte huller, lyser det ringformede område om Sagittarius A* unaturligt svagt, og forskerne konkluderer nu, at årsagen er det stærke elektromagnetiske felt. På grund af feltet bliver gassen bremset ned, og med den lavere fart og langsommere rotation, udsendes der et væsentligt svagere lys.

Og sådan blev der altså lagt endnu en brik i verdens største puslespil.

Facebook
Twitter