Stenalderkvinders overarme får elite-roere til at blegne

Forskere har sammenlignet knogler fra stenalderkvinder med knogler fra nulevende atleter.

Knogler fra stenalderkvinder er stærkere end knogler fra nutidens eliteroere, viser ny undersøgelse. (Foto: Photo: Alastair Fyfe © Scanpix)

Du ville med stor sandsynlighed tabe, hvis du fik muligheden for at lægge arm med en kvinde, der levede for 7.000 år siden.

Kvinder fra den tid havde nemlig større overarme end nutidens, kvindelige elite-roere. Det viser en ny undersøgelse, som forskere på Cambridge University i England har lavet.

Undersøgelsen er den første, hvor forhistoriske knogler fra kvinder bliver sammenlignet med knogler fra nulevende kvindeatleter.

Det er meget interessant. Det viser jo, at agerbrugets indførelse også har pålagt kvinderne mere fysisk arbejde.

Niels Lynnerup, professor på Retsmedicinsk Institut.

- Det er meget interessant. Det viser jo, at agerbrugets indførelse også har pålagt kvinderne mere fysisk arbejde, siger Niels Lynnerup, professor på Retsmedicinsk Institut.

Forskerne fra Cambridge University har scannet knogler i arme og ben hos en række kvindelige sportsudøvere. Blandt andet fra universitets egen roklub. På det tidspunkt trænede de kvindelige roere to gange om dagen og roede cirka 120 kilometer om ugen.

Samtidig har forskerne analyseret en række knogler hos kvinder fra neolitisk tid - også kaldt den yngre stenalder. Knoglerne er cirka 7.000-7.400 år gamle.

Ifølge forskerne havde de forhistoriske kvinder nogenlunde den samme styrke i benene som de nulevende atleter. Men knoglerne i armene var 11-16 procent stærkere end roernes og næsten 30 procent stærkere end hos en typisk studerende på Cambridge.

Billedet viser en 3D-model af en knogle fra overarmen hos en kvinde fra den yngre stenalder. Ifølge Cambridge University stammer knoglen fra Nordafrika. Den indgik ikke i selve undersøgelsen, men er et eksempel på de samme typer knogler. (Foto: ALASTAIR FYFE / CAMBRIDGE UNIVER © Scanpix)

Skyldes hårdt håndarbejde

I den yngre stenalder gik mennesket fra jæger-samlere til agerbrugere, hvor man blandt andet begyndte at dyrke korn. Ifølge professor Niels Lynnerup var alle mennesker generelt mere robuste dengang på grund af det hårde fysiske arbejde.

Han mener, ligesom forskerne på Cambridge University, at kvindernes store overarme formentlig skyldes, at de fx malede korn med håndkraft. Det gjorde de ved at skubbe sten mod hinanden.

- Der har utvivlsomt været hårdt og repetitivt arbejde dengang, hvor kvinderne skulle gøre det samme igen og igen, siger Niels Lynnerup.

En fair sammenligning

Det giver følge Niels Lynnerup god mening at sammenligne kvinderne fra den yngre stenalder med de nulevende eliteroere.

- Hvis man skal tænke over, hvor man kan finde en lignende fysisk, repetitiv handling, så er roning faktisk meget relevant. Roere træner flere timer hver dag, siger Niels Lynnerup.

Han understreger dog, at de knogler fra stenalderen, som forskerne har mulighed for at undersøge, stammer fra de voksne, der dengang formåede at overleve børne- og ungdomsalderen.

- Dem, der klarede det og blev voksne, var nok i forvejen mere robuste. Der var sikkert nogle som faldt fra som børn, fordi de ikke var robuste nok, siger Niels Lynnerup.