Stjernebro forbinder Mælkevejens nabo-galakser

“Broen” strækker sig over 43.000 lysår.

De Magellanske Skyer kan tydeligt ses fra Jordens sydlige halvkugle. Lyset mellem dem illustrerer stjernebroen.

I 2013 sendte Den Europæiske Rumstation, ESA, Gaia-teleskopet ud i rummet. Dets mission: At kortlægge Mælkevejens stjerner.

I september sidste år offentliggjorde ESA de første data fra rumteleskopet, og det er dem, et internationalt team af astronomer under ledelse af University of Cambridge nu har brugt til at udpege det, de kalder “en bro af stjerner” mellem de to største dværggalakser i udkanten af Mælkevejen.

En bro, der strækker sig over 43.000 lysår.

De to dværggalakser er kendt under betegnelsen De Magellanske Skyer. Den Store Magellanske Sky, der er omkring 170.000 lysår fra Jorden og Den Lille Magellanske Sky, hvis afstand er cirka 200.000 lysår fra Jorden.

Begge skyer kan tydeligt ses fra Jordens sydlige halvkugle.

De Magellanske Skyer set fra Chile. Den store sky øverst, den lille sky nederst i centrum af billedet. (Foto: D. Erkal © Cambridge University)

En milliard pixels

Tidligere har det været vanskeligt for astronomer at studere De Magellanske Skyer, da de spreder sig udover et stort område, men med Gaia er det blevet langt nemmere, fordi teleskopet har to linser og et digitalkamera, der har næsten en milliard pixels.

En moderne smartphone som iPhone 7 har et kamera med 12 millioner pixels. Med andre ord er opløsningen i billederne fra Gaia uhørt høj.

Det har givet astronomer mulighed for at bruge data fra Gaia til at udpege en speciel type af pulserende stjerner omkring De Magellanske Skyer kaldet RR-Lyræ-stjerner.

Disse stjerner er lyssvage, metal-fattige og meget gamle.

Så gamle, at de har eksisteret omtrent ligeså længe som De Magellanske Skyer og derfor giver en unik indsigt i dværgplaneternes historie.

Mælkevejen opsluger skyerne

Hidtil har astronomer haft en formodning om, at De Magellanske Skyer var forbundet med hinanden via RR-Lyræ-stjerner, men det er først nu, at man har kunnet se “broen”.

Ifølge astronomerne illustrerer forbindelsen mellem skyer, hvordan en mindre galakse, i dette tilfælde Den Lille Magellanske Sky, kan strækkes af en større nabo, Den Store Magellanske Sky.

Vores egen galakse, Mælkevejen, gør det samme. På grund af dens overlegne størrelse i forhold til De Magellanske Skyer, som i kosmiske afstande ligger meget tæt på Mælkevejen, vil tyngdekraften suge de to dværggalakser til sig, og inden for nogle milliarder år vil de være helt opslugt.

Astronomerne håber, at den nyopdagede stjernebro kan være med til at gøre os klogere på dette ujævnbyrdige forhold mellem vores galakse og De Magellanske skyer.