Stjerneformet kæmpebygning bliver Københavns nye vartegn for sundhedsforskning

Mærsk Tårnet rager 75 meter op, og bygningen skal sikre stor tværfaglighed i forskningen og synlighed i bydelen og ude i verden.

Byggeriet af Mærsk Tårnet gik i gang i juni 2012. Onsdag den 19. januar bliver det indviet. Højden på tårnet er 75 meter højt. Det er fire meter højere end helikopterlandingspladsen på toppen af Rigshospitalet få hundrede meter væk. Tegnestuen C. F. Møller har udformet bygningen. (Foto: Hanne Kokkegård © Hanne Kokkegård)

Når man står på Blegdamsvej i København og spejder op mod toppen, så tårner Mærsk Tårnet med sine 15 etager fordelt på 75 meter sig overvældende højt op i luften.

Byggeriet af Københavns Universitets nyt vartegn for sundhedsforskningen har været i gang siden juni 2012. Og på onsdag er den kæmpestore bygning ved Panum klar til indvielse, når Dronning Margrete kommer forbi.

Byggeriet har kostet over 1,6 milliarder kroner, hvoraf A. P. Møller Fonden har betalt 600 millioner kroner plus 125 millioner kroner til inventar, deraf navnet Mærsk Tårnet.

42.700 m2 skal sikre synlighed

Bygningen er stjerneformet med fire vinger, og tårnet i midten er trekantet. Og intet er overladt til tilfældighederne i bygningens 42.700 m2 med auditorier, undervisningsfaciliteter, laboratorier, grupperum og næsten 1000 cykelparkeringspladser i kælderen under tårnet.

For den nye forskningsfacilitet skal sikre, at Københavns sundhedsforskning bliver synlig både ude i verden, nationalt og lokalt i bydelen i København.

Det forklarer dekan for fakultetet Sund Ulla Wewer:

- Vi forestiller os selvfølgelig, at det her fantastiske Mærsk Tårn bidrager til, at vores forskere, undervisere og andet personale sammen med de studerende kan finde det rigtigt attraktivt at være her, skabe noget, bruge noget og på den måde være en del af vores samfund. I sundhedssystemet, det sundhedsvidenskabelige miljø, erhvervslivet og måske skabe egne virksomheder, siger hun til DR Videnskab.

De store sundhedsmæssige udfordringer

Forskningen i huset kommer til at tage fat på de store udfordringer, vi ser i samfundet: aldring, demens, diabetes og fedme, kræft, hjertesygdomme, allergi og virus.

Tilbage i 2008 gik Københavns Universitet i gang med at udtænke kravene til et nyt forskningshus, fordi Panum var blevet for lille.

Huset skulle være fremtidens hus, så det i mange år frem kan sikre de bedste rammer for forskning og uddannelse.

Og tegnestuen C. F. Møller vandt arkitektkonkurrencen og har skabt huset på baggrund af ønsker fra en projektgruppe.

Her kan man fornemme, hvordan huset er åbent mellem etagerne, så man kan kigge over til hinanden. (Foto: Hanne Kokkegård © Hanne Kokkegård)

Fremtidens hus der indbyder til samarbejde

Det helt essentielle er tårnets opbygning, der skal indbyde til samarbejde forskningsgrupperne og institutterne imellem.

Der er forbindelse mellem etagerne, så forskere, studerende, undervisere og andre personale kan se og fornemme hinanden.

Og forskellen på arkitekturen i Panum og Mærsk Tårnet afspejler den udvikling, der er sket inden for forskningen siden Panum blev bygget og frem til nu, forklarer professor og institutleder ved Institut for Cellulær og Molekylær Medicin på SUND Ole W. Pedersen.

Fra enkeltmandsforskning til gruppe

Tidligere sad man mere som enkeltmandsforsker på et institut på sit eget kontor – hvor døren var lukket ud til gangen.

- Men så begyndte der at opblomstre forskningsgrupper, hvor ildsjæle – inspireret af udlandet - samlede store grupper af forskere. Og det viste sig også at blive nødvendigt, for kompleksiteten i forskningen er i dag så stor, at man i langt de fleste tilfælde ikke kan besvare spørgsmål alene, siger Ole W. Pedersen.

- Den nye forskningsbygnings substans er tværfagligheden, der er essentielt. Det er den vertikale interaktion, vi er interesseret i, siger han.

Big Data som ubekendt spiller

Selv om visionen med interaktionen i højden er, at man tværfagligt supplerer hinanden og arbejder sammen, er der visse ubekendte i forhold til fremtiden.

- Jeg må erkende, at vi ikke med sikkerhed ved, hvad der kommer til at ske. Der er en vis tendens til, at noget af forskningen kommer til at foregå på kontorer, hvor man behandler store mængder data (Big Data, red.), siger Ole W. Pedersen.

- Og der er mere genial forskning, der bliver udviklet foran computeren sommetider end ude i laboratorierne. Så jeg tør ikke sige, om visionen helt holder. Men jeg håber på det, siger han.

Forskerne kommer til at have udsigt til Nørrebro-bydelen og de mennesker, som de blandt andet forsker for at gøre livet bedre for - når de står i laboratorierne. Kirkespiret til venstre er fra Sankt Johannes Kirke. (Foto: Hanne Kokkegård © Hanne Kokkegård)

Fleksibelt hus der kan tilpasses projekter

Mærsk Tårnet er i øvrigt også fleksibelt, så man kan tilpasse etagernes indretning med laboratorier og kontorer i enderne uden for store omkostninger.

Det er smart, fordi forskning er afhængig af penge udefra. Og forskningsprojekter er midlertidige, og så opstår der hurtigt behov for nye rammer.

På Panum har man netop svært ved at håndtere den omskiftelighed, der er i forskningsverdenen i dag indretningsmæssigt med lange gange med kontorer og laboratorier.

Tiltrække topforskere og firmaer

Københavns Universitet tror også, at de moderne rammer lige midt i København virker tiltrækkende på udenlandske topforskere, for man ved, at beliggenhed har betydning i forskerverdenen.

Ligesom man forventer, at Mærsk Tårnet bliver det synlige centrum for videnssamarbejdet i det netop etablerede Copenhagen Science City.

Her forsøger en række partnere at udnytte den store koncentration af talentfulde mennesker, avanceret udstyr og moderne bygninger til at tiltrække vidensvirksomheder og udvikle ny viden og skabe innovation i området.

Inviterer naboerne på kaffe

Nok så vigtigt for beboerne i bydelen på Nørrebro etablerer man en bypark omkring Mærsk Tårnet, så der skabes en grøn forbindelse mellem de to veje, som bygningen ligger imellem, Nørre Allé og Blegdamsvej.

Det er også planen, at man på sigt vil invitere folk fra bydelen og andre udefra ind og op på 15. etage for at fortælle om den sundhedsforskning, der skal finde sted i de nye smukke, topmoderne rammer.

Så kan naboerne samtidig kaste et blik på deres hjem i København fra den nok bedste udsigtspost overhovedet …

Der er god udsigt over København fra 15. etage i Mærsk Tårnet, hvor der både er mødelokaler og et rum, som man med tiden indretter, så man kan invitere til foredrag højt over byens tage. Den dag, DR Viden besøgte tårnet, var vinduespudserne (til venstre) i gang med at gøre tårnet klar til indvielsen. (Foto: Hanne Kokkegård © Hanne Kokkegård)
Facebook
Twitter