Stjerneforsker: Stor dansk talentmasse men arbejdsmoralen halter

Flere udenlandske forskere kan bringe dansk hjerneforskning op i den internationale elite ved også at inspirere de studerende, mener den internationalt anerkendte hjerneforsker Maiken Nedergaard.

Hjernens opbygning er kompleks. Og hjernesygdomme er det helt store uopdyrkede forskningsområde, samtidig med at hjernesygdomme koster samfundet stadig flere penge i takt med, at befolkningen bliver ældre. (Foto: Gunita Reine © Gunita Reine og Scanpix Iris)

Det går godt for hjerneforskningen herhjemme. Den nærmer sig den internationale top, viser en ny rapport fra Aarhus Universitet.

Danske hjerneforskere får fx publiceret langt flere videnskabelige artikler end sammenlignelige lande, og forskningen bliver hyppigt citeret i andre videnskabelige artikler.

Men hvis vi skal op i den absolutte top, er der behov for flere penge, for det trækker flere udenlandske forskere og studerende til. Samtidig skal de danske studerende have en bedre arbejdsmoral.

Det mener Maiken Nedergaard, der er professor og hjerneforsker ved Københavns Universitet og netop hjemvendt efter 28 år i USA.

Forskning er ligesom sport

Ifølge Maiken Nedergaard er hjerneforskningen i Danmark blevet bedre. Men når vi sammenligner os med andre lande, er vi slet ikke på niveau med USA, som er førende indenfor hjerneforskning, siger Maiken Nedergaard.

- Det er ligesom i sport. Der er stjerner og b-hold, og USA er stjernen. Men der er masser af muligheder i dansk hjerneforskning, for vi har talentet. De danske studerende har imponeret mig, siger hun i P1 Morgen.

Realistisk mål at stræbe efter verdenseliten

Lundbeckfonden, som har bestilt rapporten med kortlægningen af hjerneforskningsområdet, støtter hjerneforskningen med 250 millioner kroner om året gennem The Brain Prize, som gør det muligt at hente de ypperste hjerneforskere til Danmark.

Og ambitionen er, at hjerneforskningen herhjemme kan komme helt op på niveau med det, der foregår i USA.

Det er bestemt realistisk, mener professoren og peger på de to Novo Nordisk-støttede forskningscentre på Københavns Universitet, Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research og Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research.

- Der har man truffet en beslutning om, at man vil være de bedste i verden til protein- og metabolisme-forskning, og det er de nu, siger Maiken Nedergaard.

- Vi kan gøre det samme med hjerneforskning, for vi har en fantastisk talentmasse og en by, som de unge faktisk gerne vil flytte til. Men som alt andet kræver det penge, og at man laver en strategi for, hvad man vil være rigtig dygtig i, siger hun.

Det ene fører det andet med sig

Hun peger på, at når Danmark er god til et par ting, vil det smitte af på andre ting, og så kommer Danmark på verdenskortet.

Og det ville være cool, hvis verden en dag siger: Wauw, Danmark har gjort det først; behandlet Parkinson og helbredt sclerose, siger hun som et eksempel.

- Jeg tror, at det først og fremmest handler om at tiltrække internationale stjerner i forskningen, for de tænker på en anden måde. Det, der driver forskning, er at tænke på nye måder i stedet for at gøre det, som er oplagt, siger Maiken Nedergaard.

Internationalt pust skal opildne de studerende

Maiken Nedergaard mener også, at det handler om arbejdsmoral og engagement.

- Danskere vokser op med tanken om, at arbejdet bare én del af livet. Mens arbejdet i USA ér livet. Jeg vil ikke sige, at noget er hverken godt eller skidt. Men det er nok sådan, at hvis man skal klare sig godt i forskning, skal det nok være noget, som man virkelig gerne vil, siger hun.

- Det er ikke sådan, at vi skal sige til de unge mennesker, at de skal blive på studiet fredag aften og arbejde hele aftenen. Det skal være sådan, at de unge mennesker selv siger, at det er så spændende, at de hellere vil det end at gå ude i byen. Der er derfor, at vi behøver internationale forskere, der kommer med det pust, siger Maiken Nedergaard.

Og får man internationale forskere, har man også lettere ved at tiltrække internationale studerende, for det hænger sammen.

- Men de danske studerende er virkelig knalddygtige. De skal bare se, hvilke muligheder der er. Det er dét, det drejer sig om, forklarer hun.

International fokus på hjerneforskning

USA’s tidligere præsident Barack Obama nævnte mange gange i sine taler, at USA skulle være bedst til forskning.

I 2013 lancerede han et 10-årigt forskningsprojekt til 100 millioner dollars til netop hjerneforskning i projektet BRAIN, hvor danske forskere gennem forskningssamarbejde med amerikanske forskere også får del i pengene.

Samtidig venter der en enorm udgift til samfundet i forhold til behandling af hjernesygdomme som Alzheimers og Parkinson, som hænger sammen med, at vi lever længere. Det er netop den udfordring, som The Brain Prize tager op.

- Forskning i dag er så meget bedre end for 10 år siden på grund af den teknologiske udvikling. Og det er realistisk, at vi kan helbrede sygdomme, siger Maiken Nedergaard.

Hør mere i P1 Morgen