Stjernesystem med rekordmange jordlignende planeter fundet

Opdagelsen er det næste vigtige skridt i jagten på liv i rummet, fortæller dansk forsker.

Her til aften bringer magasinet Nature en nyhed, der får rum-interesserede til virkelig at spidse ører.

I stjernesystemet Trappist-1, der astronomisk set ligger tæt på os, er der opdaget ikke færre end syv jordlignende planeter. Ud af de syv planeter ligger tre i den såkaldte “guldlokzone” og har således en temperatur, der tillader eksistensen af flydende vand på overfladen.

Med opdagelsen bliver rekorden sat for både antallet af jordlignende planeter, der er fundet omkring en enkelt stjerne og antallet af nye verdener i ét system, der måske har vand på overfladen.

Det er den belgiske astronom Michaël Gillon fra STAR Institute på Universitetet i Liège i Belgien, der har skrevet artiklen i Nature. Og han er glad: - Det er et helt fantastisk planetsystem - ikke blot fordi vi har fundet så mange planeter, men også fordi de alle i forbavsende grad ligner Jorden, siger han i en pressemeddelelse fra ESO, Det Europæiske Syd Observatorium.

Og han er ikke den eneste. Herhjemme er planetforsker Lars A. Buchhave fra Københavns Universitet imponeret.

- Det er helt usædvanligt, at man finder så mange jordlignende planeter, som har temperaturer, således at der kunne være flydende vand på overfladen, siger han.

Denne infografik er en illustration af, hvordan de syv planeter omkring Trappist-1 kunne se ud. I illustrationen kan man se og sammenligne planeternes størrelseforhold, kredsløb, afstanden til nærmeste stjerne osv. i sammenligning med planeter fra vores solsystem. (© Nasa)

En dværgstjerne med syv planeter

Dværgstjernen Trappist-1 er en lille stjerne i forhold til Solen. Faktisk er den under 1/10 af Solens masse - en størrelse der svarer nogenlunde til planeten Jupiter. Samtidig er Trappist-1 en såkaldt rød dværg og demed meget kølig i forhold til Solen.

De syv planeter ligger tæt på Trappist-1 i forhold til i vores solsystem og deres kredsløb rundt om stjernen varer også tilsvarende kort tid. Den yderste planet i Trappist-1-systemet har således en omløbstid på blot 20 dage, fortæller Lars Buchhave. Merkur, den inderste planet i vores solsystem, er 88 dage om at nå rundt om Solen.

Forskeren fortæller, at stjernesystemet minder en lille smule om Jupiter og Jupiters måner. Ligesom Jupiters måner er Trappist-1s planeter samlet i et kompakt system.

Fordi stjernen er kold i forhold til vores, formoder forskerne, at planeternes temperatur minder om Jordens. Og særligt på de planeter, der ligger i guldlokzonen. Dem formoder forskerne svarer nogenlunde til Venus, Jorden og Mars. De seks inderste planeter er derudover alle klippeplaneter.

I dette diagram kan se størrelsesforholdet på Trappist-1 sammenlignet med Jupiter, Jupiters galilæiske måner og planeterne i solsystemet. Alle planeter i Trappist-1-systemet er på størrelse med Jorden.

Passage foran stjernen giver resultater

Når den belgiske astronom Michaël Gillon nu med så stor sikkerhed kan gå ud og fortælle om Trappist-1-systemet mange planeter, er det fordi, astronomer over det sidste mange måneder har fulgt systemet intenst med teleskoper på Jorden og i rummet.

Stjernen var nemlig bemærkelsesværdig allerede sidste år, da astronomerne havde observeret de første tegn på jordlignende exoplaneter i systemet. Det er dog først nu, man har en forestilling om, hvor rekordsættende systemet er.

Ved at måle lyset fra stjernen har forskerne kunnet observere, hvordan objekter (i dette tilfælde Trappist-1s planeter) har passeret foran stjernen og har blokeret for lyset i forhold til os. Ved at observere bl.a. frekvensen af passager og mængden af blokeret lys har forskerne nu nået frem til de nye resultater.

En lang rejse

Trappist-1 befinder sig astronomisk set tæt på Jorden. Den er “blot” 40 lysår væk. Men det er stadig uyggeligt langt væk. Med vores nuværende teknologi er det ikke et stjernesystem, som vi kan drømme om at nå i vores generation - eller den næste.

Lars A. Buchhave forklarer, at en af de hurtigste metoder til rumrejse, som man lige nu teoretiserer om, er det såkaldte “Starshot Project”. Her forestiller forskerne sig, at nanomaskiner med lys-sejl bliver sendt ud i rummet og accelereres op til over 160 millioner kilometer i timen ved hjælp af laserstråler. Med den hastighed vil det dog stadig tage 20 år at nå Proxima Centauri, der er den stjerne, der ligger tættest på Solen.

Proxima Centauri ligger blot 4,2 lysår fra Jorden. Dermed vil det med den samme hastighed tage næsten 200 år at nå Trappist-1 40 lysår borte.

Kortet her viser, hvad man kan se med det blotte øje på en klar nat i konstellationen Aquarius (Vandbæreren). På kortet kan man også se positionen på Trappist-1. Selvom den er tæt på Solen, er den meget lyssvag og kan ikke ses med det blotte øje eller små teleskoper. (© ESO/IAU and Sky & Telescope)

Jordlignende planeter over det hele

Men at nå til Trappist-1 er ikke umiddelbart den vigtigste del af rumforskningen lige nu, forklarer Lars A. Buchhave. Ved at finde et system med så mange jordlignende planeter, understøtter det nemlig en teori, som er populær hos forskerne lige nu:

Jordlignende planeter er faktisk meget almindelige. Der findes ikke blot en jordlignende planet i den beboelige zone omkring en ud af hver 10.000 stjerne, som man tidligere har troet, men måske nærmere i kredsløb om hver tiende stjerne. Og med ca. 300 milliarder stjerner i Mælkevejen alne betyder det, at der altså er ufatteligt mange jordlignende planeter med den rette temperatur derude.

Og mon det så ikke betyder, at der opstået liv på nogle af de fremmede planeter?

Liv i rummet

Liv i rummet er faktisk det, som den næste generation af teleskoper skal være med til at fokusere på. Lars Buchhave er med i en NASA-gruppe, der udarbejder planerne til et teleskop, der skal lede efter tegn på liv uden for solsystemet.

Ved at bygge et stort rumteleskop på 12-16 meter i diameter vil man forsøge at observere atmosfærerne på exoplaneter - specifikt iltindholdet - direkte. Ifølge Lars Buchhave er ilt i en planets atmosfære nemlig et kraftigt tegn på en såkaldt biosfære.

Jordens atmosfære har en “unaturlig” uligevægt af oxygen, fordi Jordens planter producerer oxygen til atmosfæren. Hvis man finder tilsvarende tegn på ilt i en anden planets atmosfære, indikerer det, at der er en biosfære og dermed i hvert fald plantebaseret liv.

Og fordi der nu er så mange potentielle planeter at kigge på, er der også chance for at finde liv inden for de næste generationer, vurderer Lars Buchhave.

- Det er i hvert fald det, vi håber på, afslutter han.

Se også videoen her, der illustrerer Trappist-1-systemet.

Facebook
Twitter