Team Danmark: Mange atleter stopper karrieren for tidligt

Eliteidrætsudøvere kan toppræstere i mange år, men stopper ofte karrieren på grund af forventninger om det fra omgivelserne.

ARKIVFOTO. Hækkeløberen Sara Slott Petersen regner med at fortsætte karrieren efter OL i Rio i august 2016. (Foto: OLe Nielsen © Scanpix)

I august 2016 vender vi blikket mod Rio i Brasilien, hvor cirka 130 danske atleter skal begejstre Danmark med helst 10 eller flere OL-medaljer. De målrettede forberedelser til OL har været i gange i flere år, så atleterne kan toppe præstationsmæssigt ved OL.

Ofte benytter eliteidrætsprofiler også en OL-deltagelse til at sætte punktum for idrætskarrieren, typisk hvor de aldersmæssigt er omkring 30 år, færdig med uddannelse og i gang med at stifte familie.

- Det er ærgerligt, for vi ser en del atleter, der kan præstere langt op i 30’erne og i 40’erne. Så vi vil meget gerne fastholde topatleterne og forlænge deres idrætskarrieremuligheder, siger Lone Hansen, direktør i Team Danmark til DR Viden.

Skab en helhed omkring atleter

Team Danmark vil derfor i de kommende år fokusere endnu mere end i dag på at fastholde senioratleterne ved at gøre mere for at skabe et rum – en helhed - omkring atleterne, så der er tid og penge til både at toppræstere, tage en uddannelse og have et familieliv.

Læs også: Team Danmark vil fokusere mere på de helt unikke topatleter

Oveni giver man i forvejen ekstra økonomisk støtte til udvalgte atleter, så de kan få ro til at koncentrere sig om træningen uden at skulle bekymre sig om familiens økonomi.

I forhold til de ældre og erfarne atleter er der nemlig mere end bare hensynet til deres resultater at skele til.

- Vi ved, at når atleter er til OL tredje gang, hviler de i det, ligesom når de i en årrække har deltaget i VM. De får en rutine og har ro på og kan bedre fokusere på at præstere. Derudover smitter deres rutine og ro som en ekstra bonus af på de unge ved de store konkurrencer, siger Lone Hansen.

- Så vi er meget interesseret i at arbejde med det guld, der ligger i de ældre eliteatleter. Og jeg tror, at mange i dag stopper for tidligt, siger hun.

Eliteidræt kan være et job

- Vi ved, at når atleter er til OL tredje gang, hviler de i det, ligesom når de i en årrække har deltaget i VM. De får en rutine og har ro på og kan bedre fokusere på at præstere. Derudover smitter deres rutine og ro som en ekstra bonus af på de unge ved de store konkurrencer.

Lone Hansen, direktør i Team Danmark

Hvis man skal forlænge eliteatleters karrierer, handler det som nævnt om at skabe økonomisk råderum, så deres økonomi er stabil, men det handler også om en mentalitetsændring hos atleterne selv og omgivelserne.

Læs også: OL-medaljehåb træner i at forbedre deres søvn

- De fleste atleter har nok fornemmelsen af, at når de har givet eliteidrætskarrieren 5-10 år for fuld skrue og har fået en uddannelse, skal de noget andet. Samtidigt er der en iboende forventning hos mange af os om det samme, for atleten bliver ofte spurgt om, hvad han/hun skal, når idrætskarrieren slutter, siger Lone Hansen.

- Men der er brug for at forstå, at man kan være eliteatlet per profession – at det er et job. Så vi kan holde på dem, der er kommet lidt mere op i årene, og som stadig har præstationer i sig, siger hun.

Hækkeløberen fandt et ekstra gear

Team Danmark-direktøren trækker i den forbindelse den 28-årige hækkeløber Sara Slott Petersen frem. 400-meter-hækkeløberen blev mor for et par år siden og har været plaget af skader i længere tid.

Læs også: Sundhedsforsker før Sara Slotts finale: Graviditet gavner præstationen

Hun regnede egentlig med, at hun ville stoppe efter OL i Rio blandt andet på grund af økonomi. Og hun skal også skrive speciale i forbindelse med sin kandidatuddannelse i idræt fra Aarhus Universitet.

Men Sara Slott Petersen har haft en kanon sæson i 2015 med den tredje hurtigste tid i verden, og hun blev nummer 4 i VM-finalen i august. Nu har hun sagt, at hun regner med at fortsætte karrieren efter OL i Rio.

Sara Slott bør udnytte potentialet

- Team Danmark vil også synes, at det vil være tabt potentiale, hvis ikke Sara Slott Petersen udnytter, at hun har skabt sig en plads i elitetoppen internationalt og får indbydelser til store stævner osv., siger Lone Hansen.

Gense: VIDEO Sara Slott løber historisk men skuffende VM-finale

- Det koster tid at komme derop, og så bør hun også udnytte den i en tilstrækkelig lang årrække, hvor hun faktisk kan præstere. Men det kræver, at det ikke handler om afsavn. Dét at være eliteatlet skal integreres i et godt liv – altså et helhedsliv, siger hun.

Lone Hansen tilføjer, at afsavnsproblematikken skal ses i lyset af de mange plusser, det også giver at vælge eliteidrætten til, hvor man bliver god til at arbejde fokuseret og tilrettelægge sin tid, så man kan nå de mål, man har sat.

- Det kan benyttes i ens fremtidige virke, både hvis man vælger at fortsætte som træner eller idrætsleder eller i et andet karriereforløb, siger hun.

Eskild Ebbesen har roet på dansk ronings flagskib siden midt i 1990'erne - letvægtsfireren - og deltog i fem OL - i 1996, 2000, 2004 og 2008 og 2012. (Foto: Das Büro for Team Danmark / DIF © DIF / Team Danmark)

Guldfirer-roeren udskød karrierestoppet

Det gælder mange sportsgrene og ikke kun nichesportsgrenene, hvor der er færre konkurrenter.

Læs også: Dansk roer holdt topformen i 21 år

Det danske nu forhenværende medlem af letvægtsfireren, roeren Eskild Ebbesen, er et godt eksempel på en topatlet, der udskød karrierestoppet og fortsatte med at præstere.

Han holdt sig ifølge forskning på Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet i topform i 21 år og deltog i 5 OL på stribe. Egentlig var han stoppet efter OL i 2008 i Beijing, men besluttede at satse på endnu et OL.

Og efter OL i London i 2012 stoppede han så den professionelle rokarriere i en alder af 40 år med fem OL-medaljer (tre guld og to bronze) og seks VM-guldmedaljer og to gange VM-sølv.

Belønningen efter mange års træning

I Idrættens Hus i Brøndby, på samme gang som Team Danmark sidder, finder man et andet eksempel, nemlig den tidligere triatlet Rasmus Henning, der stoppede sin karriere for tre år siden som 37-årig. Han har også været formand for Aktivkomiteen under Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund, DIF, og talt atleternes sag i forhold til beslutninger.

Læs også: Rasmus Henning sluttede som nr. 22 i sit sidste løb

Hvis Rasmus Henning var stoppet omkring de 30 år, ville han ikke have fået al belønningen for de utallige træningstimer, han havde lagt i idrætsgrenen gennem 15 år. Oveni kommer 10 år som elitesvømmer før triatlon.

Rasmus Henning stoppede karrieren som triatlet i 2012. (Foto: Das Büro for Danmarks Idræts-Forbund og Team Danmark © Danmarks Idræts-Forbund og Team Danmark)

- Valget om at stoppe kom, fordi jeg følte at have nået til et punkt, hvor mine sportslige mål ikke var stærke nok længere. Der manglede den grundlæggende motivation og tro på, at jeg stadigvæk kunne blive bedre og nå nogle drømmemål, siger Rasmus Henning, der nu arbejder som konsulent i Team Danmark og DIF's kommercielle selskab Sport One Danmark A/S.

- Derimod er jeg sikker på, at mange, der stopper som 25-årige, ikke står tilbage med følelsen af, at de nåede deres fulde potentiale. Det kan de umuligt have gjort, for det er de færreste sportsgrene, hvor man har nået sit potentiale, når man er midt i 20’erne. I langt de fleste idrætsgrene kan man fortsætte udviklingen noget længere frem.

Rasmus Henning, tidligere triatlet

Man er ikke toppet midt i 20’erne

Den tidligere triatlet kunne godt være blevet ved i 2-3 sæsoner mere og leveret nogenlunde det samme som før og nok også have levet af det, fået klap på skulderen og en medalje og præmiecheck ind imellem, ræsonnerer han.

Læs også: Gør gentests sportsfolk bedre? Forskerne giver deres bud

- Men min sportsgren – triatlon – var for hård og krævende til det. Og da målene ikke svarede til de afsavn og ofre, idrætten indebar, gav det god mening at indstille karrieren. Samtidigt følte jeg, at jeg havde fået det ud af karrieren, som jeg mente, jeg ville kunne få, siger Rasmus Henning til DR Viden.

- Derimod er jeg sikker på, at mange, der stopper som 25-årige, ikke står tilbage med følelsen af, at de nåede deres fulde potentiale. Det kan de umuligt have gjort, for det er de færreste sportsgrene, hvor man har nået sit potentiale, når man er midt i 20’erne. I langt de fleste idrætsgrene kan man fortsætte udviklingen noget længere frem, siger han.

I Aktivkomiteen har man i øvrigt netop gennem flere år anbefalet Team Danmark og DIF at arbejde for at fastholde de bedste atleter gennem flere år - ved at skabe attraktive vilkår.