Teori om stjerners livscyklus skal revideres

Ny opdagelse sætter spørgsmål ved de gængse modeller om stjernernes udvikling.

NGC 6752 er navnet på den kuglehob, som det internationale forskerhold har observeret. Den findes i stjernebilledet 'Påfuglen' og er en af de mest lysende af sin slags på nattehimmelen. Kuglehobe er et af de steder, hvor man finder de ældste stjerner, og er samtidig interessante for forskerne, da hobene kan rumme flere generationer af stjerner. (Foto: Hubble / ESA © NASA)

Når stjerner som vores egen sol afgår ved døden, udstødes deres yderste gaslag ud i rummet, og denne gas kan derefter indgå i dannelsen af nye stjerner.

Nogenlunde sådan har verdens astrofysikere indtil videre været enige om at afslutningen på stjernernes livscyklus ser ud.

Men en international forskergruppe har nu opdaget, at den teori ikke længere er den fuldstændige forklaring. I hvert fald ikke for alle stjerners vedkommende.

Ved at kigge på en samling ældgamle stjerner i en såkaldt kuglehob, med teleskopet Very Large Telescope ved det Europæiske SydObservatorium (ESO), har gruppen opdaget af 70% af de stjerner, som var i den døende fase, overhovedet ikke gjorde som de burde. Altså at udspy gasser ud i rummet.

Det fortæller de i en artikel i det videnskabelige tidsskrift Nature.

Modeller ikke perfekte

Med i forskergruppen er lektor og Ph.D. ved Stellar Astrophysics Centre på Aarhus Universitet, Frank Grundahl.

For ham er det vigtigste ved opdagelsen, at man nu har et klart eksempel på at beskrivelsen af de sidste stadier en en stjernes liv ikke er korrekt:

- Vi ved godt at vores stjernemodeller ikke er perfekte, man det man tit mangler, er et konkret observationelt bevis, siger han til dr.dk/viden.

- Vi har fundet noget konkret, der er galt og nu ved vi hvilken vej vi skal lede, siger astrofysikeren, der har bidraget med levering af lysstyrkemålinger på de stjerner, som forskerne har kigget på. Den såkaldte fotometri.

Natrium afgørende for stjernernes udvikling

Det er den australske astrofysiker Simon Cambell, der har stået i spidsen for forskergruppen.

Ved at bruge målinger af den mængde natrium som stjernerne indeholdt var det muligt at sige hvordan de havde udviklet sig.

Jo højere forekomst af natrium, desto større var chancen for, at stjernerne opfører sig anderledes end man hidtil har troet og undlod at blive kæmpestjerner. En viden man kan bruge fremadrettet, når man skal undersøge andre stjerner.

Frank Grundahl understreger overfor dr.dk/viden, at der endnu ligger mange års studier foran forskerne før man har en fuld beskrivelse af detaljerne i slutstadierne af stjernernes udvikling.

Facebook
Twitter