Tidlige fugle havde fire vinger

Nye undersøgelser af fossiler tyder på, at de tidligste fugle brugte fire vinger til at flyve med.

En illustrators bud på, hvordan fortidsfuglen sapeornis kunne have set ud med fjer på benene. (Foto: Li Rongshan)

Man har i flere år kendt til fuglelignende dinosaurerne med fjer på bagbenene. Men indtil nu har man ikke vidst om deres efterkommere, fuglene, havde smidt de ekstra fjer, da de begyndte at flyve for over 100 millioner år siden.

Nu har forskere fra det palæontologiske institut i Shandong i Kina fundet fossiler i deres store arkiv, der tyder på, at fuglene også brugte fjerene til at flyve med.

Forskerne undersøgte 11 forskellige fossiler af fugle fra den tidlige kridttid med fjer baglemmerne.

Store flyvefjerFlere af fossilerne havde store fjer, der lignede flyvefjer med et stift skaft, der sad vinkelret på benene. Et fossilerne af arten Sapeornis havde endda fjer på bagbenene, der var over fem centimeter lange.

Størrelsen og måden fjerne sad på, tyder ifølge forskerne på, at fuglene brugte dem til at flyve med.

- Det er fantastisk, at så mange tidlige fugle havde store ben-fjer. Disse fund er vigtige for vores viden om flyvningens oprindelse og fjerenes evolution, siger Xing Xu, der en af forskerne bag opdagelsen.

(Foto: Zheng Xiaoting)

Fossil af Sapeornis, hvor man kan se aftrykkene af benfjer.

Ikke det endelige bevis

Fossilerne afslører dog ikke, om de ældgamle dyr brugte deres ben-fjer til at hjælpe dem med at svæve, til at styre bedre i luften eller begge dele.

Og den lille prøve med 11 kun fossiler siger heller ikke, om fire vinger var normen var blandt de tidlige fugle, siger Mark Norell, der er palæontolog ved Naturhistorisk Museum i New York til tidsskriftet Nature.

- Vi finder ikke oprindelsen til flyvning med en enkelt opdagelse, siger Mark Norell.

Fra fjer til skæl

Hos nutidens fugle er fjerene på benene hovedsagligt erstattet af skæl og få dunagtige fjer til at holde på varmen.

Med tiden har evolutionen specialiseret de tidlige fugles lemmer, så de forreste kun blev brugt til flyvning, mens de bageste kun blev brugt til at bevæge sig på jorden.

Og derfor er benfjerene langsomt skrumpet ind for at give mere bevægelesfrihed, mener de kinesiske forskere.

Men der skal stadig stadig undsøges mange flere fossiler for at forstå fjerens og flyvningens evolutuion til bunds, fastslår forskerne.

Forskernes resultater er netop blevet publiceret i det anerkendte tidsskrift science.

Facebook
Twitter