Træer og buske har travlt med at kaste frø

Det er nu artens overlevelse skal sikres, så træer og buske har travlt med at kaste frø.

Agern fra egetræer er dejlig føde for vildsvin, rådyr, mus og skovskader. På billedet er agernene endnu ikke modne. (Foto: Jens Kofoed)

Det er forplantningstid for træer og buske. De skal smide deres frø i håb om, at de slår rødder, så de med tiden bliver til nye træer og buske.

Det gælder både brombær, pil, hassel, blommetræer, bøgetræer - og en masse andre.

Men der er stor forskel på planternes frø/nødder, forklarer naturvejleder Jens Reddersen fra DGI Karpenhøj Natur- og Friluftscenter på Mols i P1 Morgen.

Alt fra mikroskopiske frø til kastanjer

Når vi taler store frø, så er det hasselnødder, bog fra bøgetræet, agern fra egetræer vejer mellem 5-10 gram, og lidt uden for kategori er hestekastanjen, der kan veje op til 20 gram.

Nede i den mindste ende er frøene fra pil, der kan blive ned til 0,2 milligram. Det vil sige, at der går 50.000 af sådan nogle frø på et gram.

Og hver sommer svæver millioner af frø bort fra hunpilene.

- Ingen dyr gider æde de små frø fra pil, poppel og birk. Derimod gider mange dyr æde de store nødder, siger Jens Reddersen.

Frø er en lækker energibombe

Frø er fulde af protein, stivelse og fedtstoffer og med et lavt vandindhold.

- Og derfor er de så eftertragtede hos dyrene: mus, egern, spætte osv., siger Jens Reddersen.

Frø er en slags koncentreret suppeterning - en energi- og næringsbombe, en madpakke for en nyspiret plante, der skal bringe arten og generne videre.

Madpakken skal holde til, konkurrenterne er væk

Fordelen ved store frø er, at der er mere madpakke til den nyspirede plante.

Den får dermed forlænget den tid, hvor den kan trække på madpakken, indtil den har mast konkurrenterne væk og nået op i sollyset, som den skal leve af.

Og indtil den har fået så lange rødder, at den kan konkurrere om vand og næringsstoffer.

Små frø med stor spildprocent

Træer og buske med små frø skal være meget heldig for at have madpakke nok til at nå op i lyset.

Til gengæld laver de træer og buske så mange frø, der kan svæve ud og lande mange steder, og de har råd til stor spildprocent.

Det gælder typisk træer, man kalder pioner/nybygger-arter, som er de første til at kolonisere sig på nye åbne jomfruelige arealer, fx efter skovbrand.

Mindre konkurrence til frø fra pionertræer

Dér er konkurrencen ikke så hård, og derfor er en stor madpakke ikke så nødvendig.

Det smarte ved små frø er også, at de åbne arealer opstår uforudsigeligt på uforudsigelige steder. Og derfor er det godt, at de små frø kommer ud overalt.

Et begrænset antal frø

Hvis det handler om at få flest børn, hvorfor så ikke bare være pil, så man kan lave så mange frø som muligt?

Træer og buske kan ikke bare lave uendeligt mange frø.

Det er dyrt og koster ressourcer. Og jo større og flere frø træet producerer, jo flere ressourcer kræver det.

- Hvis vi et øjeblik forsimpler tingene lidt, så lad os sige, at alle træer og buske har de samme ressourcer til at lave nødder/frø. Så må planten vælge - enten at lave rigtig mange bittesmå frø, lidt færre mindre frø eller ret få, men store frø, siger Jens Reddersen.

Facebook
Twitter