Trækfugle surfer på den grønne bølge på tværs af kontinenter

Nattergalen og rødrygget tornskade får svært ved at overleve i fremtidens klima, konkluderer danske forskere efter at have fulgt fuglenes trækmønster.

På billedet flyver en gøg med en satellitsender. Den metode har forskerne blandt andet brugt til sporing af fuglene. (Foto: Palle Soerensen © SPBirdPhoto)

Lige nu flyver gøgen rundt i det nordlige Angola og spiser sig mæt i insekter. Imens fanger rødrygget tornskade insekter i luften over det nordlige Sydafrika, og nattergalen stiller sin sult i Zambia.

De tre danske langdistance-trækfugle har fundet ud af at holde sommer hele året. Ny forskning fra Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet viser nu, hvordan arterne griber det an.

Samtidig giver forskningen et praj om, hvorfor antallet af trækfuglene falder, og hvordan to af arterne får svært ved at overleve fremtidens klima, hvis ikke deres trækmønster ændrer sig.

Sammenholder satellitfotos med trækruter

De danske forskere med lektor Kasper Thorup i spidsen har ført an i det store internationale forskningsprojekt, hvor man ved at tracke 38 fugle gennem mere end et år har kunnet se deres trækmønstre.

Forskerne har sammenholdt fuglenes ruter med satellitbilleder, der viser, hvor frodig vegetationen er året rundt på jordkloden.

Det er tydeligt, at tornskaden og nattergalen er indstillet til at ride på den 'grønne bølge' og følge årstidens ressourcer, så der er sikkerhed for rigeligt med insekter.

Slår sig ned et sted i få måneder

Fuglene når præcis ned til Sahelområdet, når regntiden begynder, og vegetationen forvandler zonen tværs over Afrika til et grønt farveorgie.

- I Sahel er busken måske grøn i 2-3 måneder, mens den resten af året næsten er gået ud, men der er fuglene for længst fløjet videre. De to arter finder de grønne pletter fem til syv steder undervejs, forklarer Kasper Thorup til DR Viden.

Gøgen derimod flyver stort set bare op til den frodige danske skov i maj og vender næbet mod regnskoven i Vestafrika i august, så den flyver fra frodigt grønt til frodigt grønt.

Kasper Thorup og hans kollegaer har data, der strækker sig tilbage til 2011, og han forklarer, at 38 fugle er et statistisk stort nok materiale, eftersom én af de centrale ting i undersøgelsen er, at fuglene inden for arterne stopper op og slår sig ned de samme steder hvert år.

På billedet monterer forskerne en satellitsender på en gøg. (Foto: Mikkel Willemoes © Mikkel Willemoes)

Venter på grønt selv om der er tørke

Trækprogrammet fra grøn plet til ny grøn plet kan dog som nævnt være et problem.

- Der har været tørke i områderne i Afrika, og der kunne vi se, at fuglene stadig ventede. De laver ikke pludselig noget om, fordi der ikke er grønt, siger Kasper Thorup.

- De er bundet af trækprogrammet, som de følger. Så de flyver ned til de områder, der er grønne, eller hvor de forventer, at der er grønt. Ligesom vi har en døgnrytme har fuglene et indre program - en årsrytme, som de følger, forklarer han.

Dermed kan fuglene få svært ved at overleve, når vi kigger frem mod slutningen af århundredet, hvor klimaændringerne forventes at give ekstreme tørkeperioder og ændre på vegetationen, konkluderer forskerne.

Problemer med at finde mad i fremtiden

- Noget tyder på, at nogle arter vil få problemer med at finde det match, som de har med naturen. Det er et komplekst system, der skal passe sammen, så når de flyver videre til det næste sted, skal der være blevet grønt i mellemtiden, siger Kasper Thorup.

- For tornskaden og nattergalen ser det ud som om, at arterne kan få problemer med at finde steder, hvor det passer med efterårstrækket, siger han.

Selv om landene formentlig ikke vil kunne ændre på naturens gang, giver forskningsprojektet en forklaring på, hvorfor antallet af trækfugle allerede nu går tilbage.

- Det er godt at vide, når vi skal forudsige, hvad der kommer til at ske. For det er rigtig svært at finde ud af, fordi trækfuglene kun er her noget af tiden, siger Kasper Thorup.

Forskningsprojektet er offentliggjort i tidsskriftet Science Advances.

I videoen herunder fra Statens Naturhistoriske Museum viser Kasper Thorup, hvordan man sætter trackingudstyr på fugle. Bemærk, at videoen er på engelsk.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk