Tusindvis af metan-bobler er klar til at eksplodere under tøende permafrost

Og de store mængder metangas kommer til at forstærke klimaforandringerne, siger dansk forsker.

“Skælvende tundra” har den russiske avis The Siberian Times døbt et fænomen på øen Belyy i det nordlige Sibirien.

Fænomenet skyldes gasserne CO2 og metan, der bobler op under jordoverfladen, og får den til at bevæge sig på en måde, som bedst kan sammenlignes de vandsenge, som nogle af os måske husker fra 80’erne.

Normalt er gasserne fanget i permafrosten, som er jord eller sedimenter, der har en konstant temperatur under frysepunktet.

Men høje temperaturer på grund af global opvarmning gør permafrosten varmere - og dermed svagere. Til sidst smelter den.

På et tidspunkt kan permafrosten ikke længere holde på trykket fra gassen, og så eksploderer de gasbobler, der har samlet sig under jordoverfladen og lukker store mængder af den potente drivhusgas metan ud i atmosfæren.

Arktis ramt af hedebølge

Russiske forskere har for nylig opdaget op mod 7.000 metangas-bobler under jorden i den arktiske del af Sibirien. Og de truer med at eksplodere til enhver tid.

- Arktis er det område på kloden, hvor vi ser de voldsomste temperaturstigninger på grund af klimaforandringer. Populært sagt kan man sige, at Arktis er ramt af hedebølge, og det får altså permafrosten til at smelte, siger Sebastian Mernild, der er professor i klimaforandringer og chef for Nansen Centeret i Bergen.

Næsten halvdelen af det kulstof, der er bundet i klodens jord, findes i den arktiske permafrost.

Derfor kan det få store konsekvenser for klimaet, hvis den jordbundne metangas slipper fri.

Og det kommer en stor del af gassen formentlig til.

Størstedelen af den metan, der udledes, stammer fra menneskelige aktiviteter. Frem til 2008 var kurven begyndt at flade ud, men herefter stiger den igen. Ifølge Sebastian Mernild kan det skyldes en stigning i den naturlige udledning af metan - herunder den metan, der normalt er bundet i den arktiske permafrost. (© NOAA)

Skrumper med 45 procent

Ifølge klimarapporten SWIPA 2017, som netop er udgivet af Arktisk Råd, vil den permafrost, som ligger nær overfladen, være skrumpet med 45 procent i år 2100 i forhold til i dag.

Og det er vel og mærket hvis vi overholder de klimamål, som blev vedtaget i Paris-aftalen.

Det betyder, at de store mængder metan, som ligger gemt under permafrosten - specielt i Sibirien - får frit lejde til at komme op til overfladen.

- Der er ingen tvivl om, at metan kommer til at forstærke klimaforandringerne fremadrettet. Hvor meget er uvist, men det kommer til at spille en betydelig rolle, siger Sebastian Mernild.

Videoen her er filmet af den russiske klimaforsker Alexander Solokov. Den viser, hvordan metan-bobler får det øverste jordlag til at blævre. Videoen blev i første omgang offentliggjort på Youtube af Siberian Times. Denne konto er imidlertid lukket, men andre har som her uploadet videoen.

Højere temperaturer = mere metan

Og virkningen er selvforstærkende.

For år for år bliver permafrostens øverste jordlag - det såkaldt aktive lag, der tør og fryser hvert år - dybere.

Jo dybere de aktive lag bliver, desto mere organisk materiale nedbrydes, som så igen udvikler mere metangas.

- De stigende temperaturer fortsætter mange år endnu, fordi mængden af CO2 i atmosfæren øges. Og når temperaturen bliver 1-2-3 - ja, op til 10 grader varmere nogle steder i Arktis frem mod 2100, kommer der potentielt mere metan ud i atmosfæren, siger Sebastian Mernild.

Voldsomme konsekvenser

Den danske forsker har mange gange over de sidste 20 år rejst rundt i de arktiske egne.

Han har oplevet, hvordan klimaforandringerne allerede nu har haft voldsomme konsekvenser for de mennesker, der bor her, og ifølge SWIPA-rapporten er smeltende permafrost en kæmpe trussel mod især infrastrukturen.

Veje synker, olieledninger knækker og huse slår revner.

I nogle områder af Sibirien er bygningernes bæreevne faldet med 40-50 procent, og i det vestlige Sibirien er den “smeltende” jord skyld i jordskred.

Og den fortsatte hedebølge i Arktis vil sætte sine spor.

- Det Arktis, vi kender i dag, er under konstant forandring og kommer til at se helt anderledes ud i fremtiden, siger Sebastian Mernild.