Ubådsmission: Tarpons besætning må være omkommet hurtigt

DR3 LIVE dykkede søndag aften ned til et ubådsvrag fra Anden Verdenskrig og fik opklaret flere ting.

  • Undervejs følger man oppe på havoverfladen på skibet dykkernes arbejde nede ved ubåden. Her er kigger de på en torpedo. (Foto: DR og JD-Contractor A/S © DR og JD-Contractor A/S)
  • Metallerne er ødelagt af korrosion. Her kan man se, at en stime fisk, der svømmer inde i ubåden. (Foto: DR og JD-Contractor A/S © DR og JD-Contractor A/S)
1 / 2

Den 10. april 1940 sank den britiske ubåd Tarpon i Nordsøen 99 km vest for Thyborøn.

Ubåden havde været i kamp med et tysk krigs-snydeskib, der var forklædt som handelsskib. Mens Tarpon prøvede at angribe skibet, kom ubåden til at afsløre sin egen position og blev i stedet selv angrebet af dybdebomber. Den gik tabt efter nogle timers katten efter musen-leg, hvor ubåden havde forsøgt at undslippe.

Ubåden blev lokaliseret i marts langt fra den sidste kendte position. Og i aftes dykkede ’DR3 LIVE fra dybet’ ned til ubåden for at undersøge, hvad der var sket.

På baggrund af undersøgelserne med dykkere og mini-ubåd slår eksperterne i studiet, Peter Madsen, også kendt som Raket-Madsen – der selv har bygget ubåde, og Felix Ebbestad, der er tidligere ubådschef i Forsvaret fast, at den 59 mand store besætning nåede af opdage, at de var ramt fatalt, men at de samtidig også må være omkommet hurtigt.

Svært at se antallet træffere

Ubåden er fyldt med huller, fordi metallet er udsat for korrosion. Flere steder er det kun spanterne - det kan sammenlignes med 'ribben' - der står tilbage.

Og man kan ikke se, hvor mange gange ubåden er blevet ramt af dybdebomber eller præcis hvor, forklarer Felix Ebbestad:

- Effekten af dybdebomber bliver ofte kombineret af, at det lækker og springer, og der kommer en trykbølge forskellige steder fra, og det ødelægger ubåden.

Vandet er trængt ind lynhurtigt

Ubåden ligger på 40 meter vand, og ud fra billederne af den, konkluderer eksperterne, at det hele er gået hurtigt, og at de ikke har været spærret inde og ventet længe i dødsangst.

- De er druknet hurtigt. Den er med det samme blevet fyldt med vand under meget højt tryk, og luftlommer derinde er blevet komprimeret meget, siger Peter Madsen.

- Vi kan se, at de forskellige luger rundt i fartøjet – torpedolugen, torpedorørenes luge og lugen i tårnet – er presset op af vandet indefra eller af trykbølger. Det vil sige, at alle de vandtætte sektioner i ubåden har været åbent til havet, siger han.

Eftersom lugerne er 60 cm i diameter, har den tykke vandstråle under tryk fyldt rummene meget hurtigt.

De nåede at mærke dødsangsten

- Det er en voldsomt miljø. Man vil opleve, at luften bliver varm, og hvor meget man reelt erkender af det, er svært at sige, siger Peter Madsen.

- Men vi er godt bygget som mennesker. Så besætningen har oplevet dét ske. Der er ikke noget, der hedder et knips med fingrene, og så er du væk. Måske har de haft under et minut til at erkende, at det her klarer de ikke. Det er det skrækkelige drama i denne historie, siger Peter Madsen.

Krigsgrav beboet af fisk

Briterne har klassificeret ubåden som krigsgrav. Og i programmet tager man hensyn til det.

- Der er intet, det har anfægtet min etik i dag, selv om jeg er meget konservativ. Vi har ikke taget noget op, men taget billeder og dokumenteret. Og vi har ikke haft mennesker eller instrumentering inde i vraget, siger Peter Madsen.

Samtidig henviser han til, at man kunne kigge ind i ubåden, fordi metallet er ved at gå til på grund af korrosion.

- Hvis vi skal være lidt mere konkrete, så er der ingenting tilbage. Vi kunne se en masse liv på vraget - et væld af forskellige fiskearter, der bevæger sig ud og ind af vraget. Det vil sige, at der ikke er nogen biologiske rester tilbage af besætningen, siger Peter Madsen.

Et historisk dokument

Søndag aften kunne man i programmet blandt andet høre en kvinde fortælle om sin far, der var om bord på ubåden. Hun var 11 måneder, da faren døde.

- Vi har været nede ved en grav, og selv om vi ikke har lagt blomster, har vi set, at det var sådan det gik. Og de pårørende, som lever, ved nu, hvor deres kære er begravet. Og det er måske meget godt for de efterladte, siger Peter Madsen.

Felix Ebbestad mener, at vraget er med til at udfylde et af hullerne i historien om Anden Verdenskrig.

Og Peter Madsen supplerer med at sige, at vraget minder om en historisk epoke, hvor europæerne ikke kunne finde ud af at leve sammen.

Facebook
Twitter