Opdateret: Rubrikken er ændret da den kunne opfattes som om, at vi favoriserede den ene side af debatten.

En mand med sin dreng i hånden griber hurtigt en pose øko-bananer og smider dem i rulle-kurven, inden han trækker drengen videre ind i supermarkedsjunglen.

Køber du økologi uden at tøve, eller svinger du en lang bue uden om ø-mærket og himler med øjnene over de nævenyttige familiemødre og -fædre, der høvler økologi ned i kurven, fordi de tror, det er sundest?

Den grundlæggende årsag til at forskerne ikke er enige er, at dette er et felt, der ikke er en eksakt videnskab.

ristian Syberg

Måske køber du økologi for dyrene, miljøet eller din egen sundhed. Og måske gør du det mest for det sidste, efter du har set Danmarks Naturfredningsforenings (DN) kampagne Fri for gift.

Kampagnen tager udgangspunkt i en undersøgelse, DN har fået lavet, der beviser, at der er markant færre pesticidrester - altså sprøjetemidler - i familiernes urin i de uger, hvor de udelukkende spiser økologi sammenlignet med de uger, hvor de har spist konventionelt producerede fødevarer.

Screendump af Danmarks Naturfredningsforenings kampagnevideo, hvor de undersøger familier, der lever først kun køber konventionelt dyrket mad og derefter udelukkende økologisk, for at se, hvad der sker med mængden og antallet af pesticidrester i deres urin. (Foto: Playground Production)

Men ikke alle forskere mener, at den kampagne siger noget om hverken økologi, eller hvad økologi betyder for sundhed. Intet er sort-hvidt - heller ikke forskning - men forskerne placerer sig groft sagt i to lejre.

Det ene hold mener, at vi i Danmark er så dygtige til at drive landbrug og gør det inden for nogle gode rammer, at der intet er at være bekymret for. I artiklen her repræsenterer miljøtoksikologi ved Københavns Universitet Nina Cedergreen bl.a. den holdning.

Det andet hold med bl.a. Lisbeth E. Knudsen, der er professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet, mener, at både udlandet og Danmark tager for få forholdsregler, og at historien for eksempel gentagne gange har bevist, at vi ikke kan være forsigtige nok, når det kommer til at regulerer ting, der påvirker vores sundhed.

Pesticider: Et navn - mange funktioner

I supermarkedet er de små rød-hvide dannebrogsflag på frugt- og grøntsagsindpakningerne begyndt at pible frem. De minder os om, at vi stadig er et landbrugsland, der kan fylde supermarkederne med danske varer.

De danske varer er altså gode nok.

Nina Cedergreen, Københavns Universitet

En kvinde i en let, lys sommertop og et tæppe under armen snupper en bakke med danske jordbær.

De er danske. Ikke økologiske.

Spiser hun til daglig kun konventionelt dyrket og produceret mad, så vil hun have nogle rester fra de pesticider, som maden er sprøjtet med i sin krop. Det er uundgåeligt.

Pesticider kaldes af og til også gift, og betegnelsen dækker over rigtig mange produkter.

Lige fra produkter, der sørger for, at giftige svampe ikke vokser på grøntsagerne, til pesticider med nervegift, der sørger for, at dyrene ikke spiser grøntsagerne, før de bliver høstet.

Hver dansker spiste økologi for 2.000 kroner i 2016. Det viser tal fra Danmarks Statistik. (Foto: Maja Hald)

Professor: Jeg spiser trygt danske, sprøjtede varer

Om du hælder til den ene eller til den anden yderlighed - eller noget midt i mellem - så burde du måske snarere se på, hvilket land dine grøntsager kommer fra, end om der er smækket et rødt “Ø-mærke” for økologi på varen.

- De danske varer er altså gode nok, siger professor i miljøtoksikologi ved Københavns Universitet, Nina Cedergreen.

Og det kan danske forskere sådan nogenlunde blive enige om.

Nina Cedergreen reagerede i dagbladet Effektivt Landbrug på DN's gift-kampagne og i LandbrugsAvisen.dk med overskriften “Jeg spiser trygt danske, sprøjtede fødevarer”.

Pesticidrester i din urin

I DN’s kampagne har fem familier fået testet deres urin for pesticider før og efter en periode på 14 dage med økologisk mad.

Med den nyeste viden om cocktaileffekter er det helt klart mest sikkert at undgå også små mængder.

Lisbeth E. Knudsen, Københavns Universitet

Før undersøgelsen spiste de fem familier primært konventionelle fødevarer, og laboratoriet fandt pesticidrester i 51 procent af deres urinprøver.

Efter 14 dage med økologisk kost var andelen af urinprøver med sprøjtegift faldet til 23 procent, og selve koncentrationen af pesticidrester var reduceret betydeligt.

Det viser en analyse, som virksomheden TREALIV har lavet for DN.

Der sælges mest økologisk mælk, ost og æg, men salget af økologisk grønt steg med 26 procent i 2016. Det viser tal fra Danmarks Statistik. (Foto: Maja Hald - DR Viden)

For lidt til at være skadeligt

- At man kan finde rester i urinprøver er en indikation på, at folk bliver eksponeret, men det siger overhovedet intet om, at det så er ensbetydende med, at det skader sundheden, siger Seniorrådgiver ved DTU Fødevareinstituttet, Elsa Nielsen.

Grænseværdier

Der bliver hvert kvartal lavet en pesticiderapport.

Risikovurderingen for et enkelt pesticid, altså sprøjtegift, bliver udført ved beregning af en såkaldt Hazard Quotient (HQ). HQ er forholdet mellem eksponeringen og det Acceptable Daglige Indtag (ADI) for pesticidet.

HQ for de enkelte pesticider ligger mellem 0,00001 % og 2,35 % (de fleste under 1 %), hvilket betyder, at der ikke er en sundhedsmæssig risiko ved indtag af de enkelte pesticider.

Der er også udført en risikovurdering af det kumulative indtag af de fundne pesticider - også kaldet cocktaileffekten - ved at summere alle HQ for de enkelte pesticider til et såkaldt Hazard Indeks (HI).

HI varierer mellem 4 % og 49 % for voksne og 10 % til 124 % for børn alt efter hvilken model, der er brugt i beregningerne.

Da HI meoden forudsætter samme type effekt for alle de fundne pesticider, er metoden relativt konservativ (dvs. ’på den forsigtige side’) således, der ikke er en sundhedsmæssig risiko ved indtag af de fundne pesticider samtidigt.

Kilde: Pesticiderapport 2015

Det bakker Nina Cedergreen op om:

- Vi har det i kroppen, som vi indtager. Men spørgsmålet er, om det er skidt. Det er komplekst, og det ved vi ikke meget om. De danske grænseværdier for pesticider er sat sådan, at selv hvis de er mindre gode for os, så er det en minimal mængde, vi får ind, siger hun.

DTU Fødevareinstituttet vurderer løbende fund af pesticider i produkter på det danske marked. I en rapport udgivet af Fødevarestyrelsen i 2015 står der:

- Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet vurderer fortsat, at de pesticidrester, der forekommer i fødevarer på det danske marked, ikke bør give forbrugeren anledning til sundhedsmæssige bekymringer, samt at indtag af frugt og grøntsager har en sundhedsfremmende effekt.

Desuden pointerer Elsa Nielsen, at ikke alle pesticider er giftstoffer. Og hun understreger også, at pesticider kan være nødvendige, hvis man fx vil undgå svampegifte på afgrøder.

Skadelige pesticider

Men der er uenighed blandt forskerne om, i hvor høj grad sprøjtegiftrester er skadelige for helbredet eller ej.

Professor i miljømedicin Philippe Grandjean mener, at nogle pesticider - særligt udenlandske - kan skade børns hjerner, og han anbefaler gravide at spise økologisk.

Lisbeth E. Knudsen, der er professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet og har samarbejdet med DN om kampagnen, bakker op om det budskab. Hun mener, at selv små rester bør undgås:

- Med den nyeste viden om cocktaileffekter er det helt klart mest sikkert at undgå også små mængder, siger hun.

Hun er glad for, at man kan se, at sprøjtegiftene er reduceret hos familierne, efter de spiste økologisk.

- Vi ved, at majoriteten af de sprøjtegifte, der er testet for, har negative konsekvenser for helbredet. På den måde er det forebyggende for vores sundhed at vælge fødevarer, der ikke er sprøjtede, siger hun.

Cocktaileffekten

  • Kombinationseffekten – også kaldet cocktaileffekten – er al uønsket kemi lagt sammen.
  • Den opstår, når du udsættes for flere forskellige kemiske stoffer fra forskellige steder.
  • Faktisk opstår fx hormonforstyrrende effekter og andre sundhedsrisici sjældent på grund af et enkelt produkt med uønskede kemikalier.
  • Uønsket kemi i dine produkter kan derfor bidrage til en samlet risiko for sundhedseffekter – også selvom det enkelte produkt ikke i sig selv er farligt.
  • Produkter, der kan indeholde uønskede stoffer, er for eksempel: Kosmetik, fødevareemballager, mad og drikke, elektronik, tøj, møbler og byggematerialer.
  • Du kan optage de forskellige kemiske stoffer gennem huden, tarmen og via lungerne.
    Kilde: Forbrugerrådet Tænk

Forsker: Vælg dansk

Lange montrer med fersk kød, frosne grøntsager og ovnklare brød lokker med gule tilbudsskilte og en yngre kvinde med en barnevogn står foroverbøjet ved en af dem og sammenligner to poser frosne ærter.

Når jeg fx køber æbler, så tager jeg hellere de danske end dem fra Italien. Italienerne bruger nemlig masser af kobber i deres sprøjtemidler

Nina Cedergreen, Københavns universitet

Insektgiften chlorpyrifos, som 14 ud af 16 af de undersøgte familiemedlemmer i DN's undersøgelse havde i urinen før forsøget, udgør en risiko for et foster, fordi chlorpyrifos angriber nervesystemet og kan skade hjernens udvikling.

Chlorpyrifos forbudt at bruge i Danmark, men findes i importeret frugt og grønt, skriver DN i en artikel.

Og generelt skal du holde dig til danske varer, mener Nina Cedergreen.

- Når jeg for eksempel køber æbler, så tager jeg hellere de danske end dem fra Italien. Italienerne bruger nemlig masser af kobber i deres sprøjtemidler, siger hun.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at salget af økologiske fødevarer steg med 15 procent i 2016, så det nu anslået er 9,6 procent af det samlede fødevaresalg. (Foto: Maja Hald)

Forsker: Gravide og børn bør holde sig til økologi

Philippe Grandjean bakker også op om, at dansk er bedre end udenlandsk og anerkender, at myndighederne og EU vurderer, at de små koncentrationer af pesticiderester i fødevarer er sikre nok.

- Det er sikkert korrekt, når man ser på de enkelte stoffer ud fra bestemte forsøg med gnavere. Nye forsøg viser, at det er en god ide at holde sig til økologi, men det er ok med dansk konventionel, hvis økologi ikke findes, siger han.

Sammen med fire andre forskere har lektor i miljømedicin ved Syddansk Universitet Helle Raun Andersen og Philippe Grandjean på opfordring fra EU-parlamentet for nylig afleveret en rapport om økologisk mad.

Konklusion er, at det meget lave indhold af pesticider i økologisk frugt og grønt er det vigtigste sundhedsfaglige argument for, at i hvert fald gravide og små børn bør spise økologisk.

Grænseværdierne for pesticider ændrer sig

Om nogle år vil grænseværdien sandsynligvis være sat ned for nogle af disse stoffer - eller måske vil de være forbudt, efterhånden som dokumentationen for skadelige effekter stiger.

Helle Raun Andersen, Syddansk Universitet

Selvom vi i Danmark er mere restriktive med hensyn til anvendelse af nogle pesticider end i de fleste andre lande, bruger vi stadig adskillige pesticider med både neurotoksiske (stoffer som er giftige for nervesystemet) og hormonforstyrrende egenskaber, fortæller Helle Raun Andersen:

- Om nogle år vil grænseværdien sandsynligvis være sat ned for nogle af disse stoffer - eller måske vil de være forbudt, efterhånden som dokumentationen for skadelige effekter stiger, siger hun.

Sådan har forløbet været for adskillige pesticider, forklarer Helle Raun Andersen.

Anvendelse bliver først vurderet til at være helt uskadeligt ved de gældende grænseværdier. Lige indtil man finder ud af, at de alligevel ikke var så uskadelige.

Et eksempel er svampemidlet vinclozolin, som for eksempel blev anvendt i stor stil på kartofler, indtil det viste sig at være et ret potent hormonforstyrrende stof.

- Så blev det forbudt i DK og resten af EU, fortæller Helle Raun Andersen.

Det økologiske areal i Danmark er på et år udvidet med 21 procent. Det er en danmarksrekord i økologi. (Foto: Maja Hald)

Forskellige forskere - forskelligt fokus

I supermarkedet har en række af de handlende fået fyldt kurven og står nu og tripper ved indkøbsbåndet, mens en træt teenager bipper varerne ind.

Er det kurven med ris, to pakker hakket oksekød, radiser og karry med røde ø-mærker, der er giver bedst sundhed? Eller er den kurv, hvor hverken mælken, dåsemajsene eller en stor bunke brødvarer er økologiske helt, helt fin at servere for familien?

- Den grundlæggende årsag til, at forskerne er uenige, er, at dette felt ikke er en eksakt videnskab. Det bliver ofte opfattet sådan og bliver også behandlet som en eksakt videnskab, men det er helt grundlæggende en fejl, siger lektor i miljørisiko ved Institut for Naturvidenskab og Miljø, Kristian Syberg.

Det er op til dig

De forskere, vi har talt med, kan grundlæggende godt bakke op om danske fødevarer, men de er uenige om, hvorvidt vi er kritiske nok overfor vores krav og regler til produktionen af varerne.

Nogle af forskerne holder sig inden for paradigmet og stoler på risikovurderingerne. De mener, at så længe de danske landmænd holder sig inden for grænseværdierne, så er der ikke noget at være bekymret for.

Andre mener, at vi burde stille skrappere krav til vores fødevareproduktion, og de mener, at den økologiske er klart at forestrække.

- De kigger for eksempel på alt det, vi ikke ser, når vi lave risikovurderinger, og deres tolkning er, at vi ikke har styr på risikoen med en risikovurdering, og derved bliver udsat for en unødig risiko, siger Kristian Syberg.

Som forbruger står du altså tilbage med et valg.