Ukendt flåtvirus i vækst i USA: Hver 10. af de smittede dør

Powassan spredes med flåter i bl.a. Nordamerika. Men risikoen for, at den kommer herhjem er stadig lille, fastslår ekspert.

De danske flåter bærer endnu ikke den frygtede sygdom, og det kommer de næppe til, vurderer Helena Fridholm fra SSI. (© DR)

Der kan gå op til tre uger, fra du får et flåtbid, til du mærker de første symptomer.

Kvalme, opkast, ubehag.

Bagefter kan det føre til hjernebetændelse, og situationen bliver alvorlig. 10-15 procent vil dø.

Man kan aldrig garantere, at sygdommen ikke kan bæres af den flåt, der er i Danmark. Men det er endnu ikke blevet beskrevet, heller ikke i Europa generelt.

Helena fridholm, ssi

Af dem, der overlever, vil over halvdelen opleve store problemer med bl.a. hovedpine og hukommelsessvigt længe efter.

Heldigvis er Powassan stadig en uhyre sjælden sygdom, og ifølge nyhedsmediet Wired er det kun omkring fire procent af hjorteflåter i Nordamerika, som bærer sygdommen.

Ikke desto mindre er den værd at holde øje med, fortæller Helena Fridholm, mikrobiolog ved Statens Serum Institut:

- Man har set en stigning af tilfælde, og det gør naturligvis, at vi skal holde øje med udviklingen.

Smitter på få minutter

Normalt er det især Borrelia og TBE, som vi herhjemme frygter, når nogen får et flåtbid.

Sygdomme, flåten kan smitte dig med

Den langt mest almindelige sygdom fra flåten er borrelia. Omkring 15% af flåterne i Danmark anslås at have bakterien. Den giver et karakteristisk udslæt omkring det sted, hvor flåten har bidt. Desuden kan man bl.a. opleve muskelsmerter og hovedpine.

En mere sjælden sygdom er TBE (Tick-borne encephalitis), som er en virusinfektion. I Danmark har man dog kun set denne sygdom i flåter på Bornholm og nogle få gange på Nordsjælland. Sygdommen giver først influenza-lignende symptomer, hvorefter ca. en ud af tre udvikler en hjernebetændelse, der kan give varige mén.

Kilde: Statens Serum Institut

Men Powassan er ikke alene alvorlig, man bliver også lettere smittet:

- De andre sygdomme sidder i flåtens mave, og flåten skal sidde længe, før der er risiko for smitte. Men Powassan sidder der, hvor flåten bider. Så vira overføres langt hurtigere, fortæller Helena Fridholm.

Danske flåter er anderledes

Powassan var ellers ikke almindelig tidligere. Sygdommen er dog, sandsynligvis på grund af et varmere klima, begyndt at trives i flåterne.

Nu har man set Powassan-inficerede flåter i flere af USA's stater, Canada og endda i Rusland. Det ser altså ud til, at den spredes.

Alligevel mener Helena Fridholm, at vi endnu kan være rolige i Danmark:

- Den danske flåt er af en anden type, end den der bærer Powassan. Man kan aldrig garantere, at sygdommen ikke kan bæres af den flåt, der er i Danmark. Men det er endnu ikke blevet beskrevet, heller ikke i Europa generelt, forklarer hun.

Undgå flåtbid på din rejse

Helena Fridholm ser derfor på nuværende tidspunkt primært en risiko for de danskere, der for eksempel skal på sommerferie i Connecticut og andre højrisikostater i USA og Nordamerika.

Men desværre findes der ikke en vaccine eller behandling for sygdommen.

Det eneste, Helena Fridhold kan anbefale personer, der for eksempel skal ud at vandre i områderne, at gøre, er at undgå flåtbid. Eksempelvis ved at bruge lange ærmer, lange bukser og insektspray.

Læs også

  1. Grafik: Sådan fjerner du en flåt
  2. Danmarkskort: Her er flåterne