- Ej, der lugter helt vildt herude, fortæller Liv Sofia Schleisner-Meyer på 13 år, da DR Nyhederne er forbi toiletterne på Skelgårdsskolen i Tårnby, København.

Hun er blevet vant til at holde sig.

Hun er ikke alene. Blandt de elever, der holder sig hele skoledagen, er der en 50 procent øget forekomst af ufrivillig vandladning og forstoppelse. Og en fjerdedel af alle elever bruger aldrig skolens toiletter, uanset køn eller alder.

Det viser resultaterne af en undersøgelse, der er en del af den nationale Naturvidenskabsfestival.

- Vi kan se en meget tydelig sammenhæng mellem børnenes utilfredshed med toiletterne og inkontinens, simpelthen fordi børnene går og holder sig, siger professor og overlæge, Søren Rittig, Aarhus Universitetshospital, der har været med til at lave undersøgelsen.

Over 12 procent i alderen 6-18 år har i undersøgelsen angivet, at de har inkontinens for enten urin eller afføring mindst én gang hver måned. Inkontinens er hyppigere blandt de yngste årgange, men selv i 16-18-års alderen har cirka 3 procent inkontinens.

Københavns gamle toiletter er de værste

- Børn med inkontinens er flove, har dårligt selvværd og nedsat livskvalitet. De vurderer selv det at tisse i bukserne som et lige så stort problem som alvorlig sygdom som astma eller sukkersyge, siger Søren Rittig.

Søren Rittig understreger, at der kan være flere årsager til, at børnene ikke benytter toiletterne. Udover børnene synes, toiletterne er ulækre, kan der være for få skoletoiletter.

Undersøgelsen viser, at der gennemsnitligt er mellem 17 og 25 børn om hvert toilet med flest børn i Region Hovedstaden.

Desuden viste undersøgelsen, at jo ældre skoletoiletterne er, desto mere utilfredse er eleverne med deres skoles toiletforhold. Utilfredsheden er størst i Region Hovedstaden, hvor det ældste skoletoilet er fra 1906.

Kan føre til slap blære og nyreskader

En førsteklasse har mindst seks timers skoledag. Det er længe at holde sig, hvis man ikke vil gå på toilettet. Og det kan få konsekvenser.

Undersøgelsen fastslår, at 15 procent af alle syvårige danske børn har problemer med at styre blæren eller at komme af med afføringen.

Hvis man undertrykker trangen til at tisse regelmæssigt eller i længere perioder, kan man få urinvejsinfektion, slap blære og i værste fald nyreskade.

- Når vi tisser, skiller vi os af med eventuelle bakterier i vores urinrør og blære, og det er nødvendigt at gøre regelmæssigt. Mængden af bakterier i vores urinrør vokser nemlig hele tiden, forklarer Peter Hjertholm, læge og medvært i Hypokonder på P1.

Hvis man holder sig, risikerer man, at bakterierne spreder sig til blæren. Det kan udvikle sig til en urinvejsinfektion. Infektionen kan kureres med antibiotika, men vænner man sig til at holde sig, kan det føre til slap blære, fordi urinblærens muskel med tiden bliver slap.

Når urinblæren bliver fyldt til bristepunktet kommer nyrerne på overarbejde. Meget langvarigt pres på nyrerne kan i værste tilfælde lede til deciderede nyreskader, der i sidste ende kan sende patienter i dialyse. Dette ses dog sjældent.

Tisser vi for lidt? Eller for meget? De spørgsmål undersøger Hypokonder på P1 fredag kl 13.30-14.00.