Umulig motor kan revolutionere rumfarten

Flere og flere forskere tester nu det såkaldte EMDrive, en motor der fungerer på indtil videre uforklarlig vis. Den kan få stor betydning for rumfarten. Hvis den altså virker.

Roger Shawyers oprindelige prototype af EMDrive. Mange mindre udgaver er siden blevet bygget og testet. (© Satellite Propulsion Research Ltd)

Det mystiske EMDrive er tidens helt store samtaleemne blandt forskere og ingeniører, der beskæftiger sig med fremdriftsmidler i rummet.

Drevet vil ifølge sin opfinder revolutionere rumfarten og kunne bringe os til fremmede solsystemer.

Kulørte aviser og et hav af konspirationshjemmesider har allerede ophøjet opfindelsen til Star Trek-dimensioner. Men det har skygget for, at en række forskere begynder at tage EMDrive alvorligt. For de potentielle konsekvenser af et fungerende drev er enorme.

Ideen bag EMDrive stammer fra den britiske videnskabsmand og Roger Shawyer, som i mange år har kæmpet for at få sin motor taget alvorligt.

De seneste par år har forskerhold fra både Eagleworks Laboratory ved NASA og universiteter i Kina så ved eksperimenter set antydninger af, at der produceres fremdrift, når drevet tændes – men de kan ikke forklare hvordan.

Ved ikke hvordan det virker

Senest har den tyske forsker Martin Tajmar, der er kendt for at udelukke eksperimentelle fejl, haft fingrene i drevet.- Ingen kan teoretisk forklare hvordan EMDrive skulle kunne virke. Konceptet blev latterliggjort i mange år, netop fordi resultaterne er i strid med de fysiske love, siger Michael Linden-Vørnle, astrofysiker ved DTU Space.

Han synes tanken er spændende, men mener stadig, at forskerne mangler at luge alle tænkelige fejl ved eksperimenterne ud.

For drevet er meget problematisk for verdens fysikere. Det bryder nemlig tilsyneladende med naturlovene, som vi forstår dem i dag.

Mikrobølger skaber tryk

Meget kort fortalt er EMDrive en slags motor, som ifølge folkene bag konceptet, kan drive et rumskib fremad.

Motoren selv ser uhyre simpel ud. Den består af en lukket metalkegle, der lidt ligner en bongotromme. Når keglen beskydes indefra med mikrobølger, genereres fremdrift i retning af den tynde ende af keglen.

Sad keglen på et rumskib eller en satellit, ville motoren kunne accelerere fartøjerne, kun ved tilførsel af elektrisk energi i form af mikrobølger.

Problemet er bare, at det ikke burde kunne lade sig gøre.

Shawyers EMDrive fungerer ved hjælp af mikrobølger, som skydes ind i et kegleformet hulrum. Det producerer på uforklarlig vis tryk.

Bryder Newtons tredje lov

For motoren bryder tilsyneladende med naturlovene. Helt specifikt bryder EMDrive loven om impulsbevarelse, som nok er mest kendt i form af Newtons tredje lov, som lyder: ”Et legeme der påvirker et andet legeme med en kraft, vil blive påvirket med en lige stor modsat rettet kraft.”

Et meget forsimplet eksempel lyder sådan her:

Når en raket accelererer i rummet, smider den raketbrændstof, i form af varm gas, ud af den anden ende. I EMDrive kommer der ikke noget ud af den anden ende. Fremdriften skabes af ingenting.

Og det passer dårligt med det vi ved om universet.

- Jeg mener der er for optimistisk at forestille sig, at en beskeden række forholdsvist simple eksperimenter kan afsløre fundamental ny viden om verden, der er i strid med noget så fundementalt som loven om impulsbevarelse. Jeg er overbevist om, at det er systematiske fejl, der er på spil, siger Michael Linden-Vørnle.

Han bakkes op af Morten Bo Madsen, der lektor i fysik ved Niels Bohr Instituttet.

- Det er altid spændende, når nogen sætter spørgsmålstegn ved den etablerede viden. Men der er desværre næsten altid en eller anden lille ting, de har overset. En lille fejl i eksperimentet. Det tror jeg også er tilfældet her, for jeg har svært ved at forestille mig, at Newtons tredje lov skulle falde, siger han.

Tysk forsker observerer tryk

De seneste testresultater har ikke gjort fysikerne meget klogere på hvad, det er der sker inde i Shawyers kegle. Men de viser, at der sker noget når keglen fyldes med mikrobølger.

Den tyske forsker Martin Tajmar, som senest har undersøgt motoren, er anerkendt og vant til at finde eksperimentelle fejl i storslåede påstande. Og han har også observeret tryk.

- Vores målinger viser et tryk, der stemmer overens med tidligere påstande. Men det er stadig uklart hvad det er vi observerer. Flere eksperimenter er påkrævet for at udelukke, at trykket skyldes eksterne faktorer, skriver Tajmar i sin videnskabelige artikel.

I sin introduktion anerkender han, at hvis Roger Shawyers EMDrive virker, som det er beskrevet, ”kan det helt sikkert revolutionere rumfarten.”

Drømmeløsning for rumfart

Ifølge Michael Linden-Vørnle er det drømmeløsningen vi står overfor, hvis EMDrive viser sig at virke.

- Vi har pludselig en motor, der ikke behøver noget brændstof. Den fungerer alene ved hjælp af elektrisk energi. Vi taler om bemandede rejser til Mars på kun 70 dage i stedet for halve år. Og vi behøver ikke længere vente på, at planeterne står en bestemt måde i forhold til hinanden. Vi tager bare af sted. Og det betyder, at vi lettere ville kunne opretholde baser på for eksempel Mars, siger han.

Det eneste EMDrive kræver, hvis det virker som Shawyer siger, er elektricitet.

Elektriciteten kan komme fra solceller, hvis vi er tæt på Solen, eller fra brændselsceller der kører på brint. Men til de helt lange ture, er det oplagt at bruge kernekraft, mener Michael Linden-Vørnle.

- Vi har allerede atomubåde, fx USA’s Ohio-klasse, der har kompakte og kraftige kernereaktorer, som kan levere elektricitet i store mængder. Så teknologien til at levere energien er der, siger han.

Skal undersøges bedre

Men først og fremmest handler det om at få afgjort, om EMDrive er en and eller en revolution.

- Carl Sagan sagde selv, at de mest kontroversielle påstande også kræver de mest vidtgående argumenter. Går der hul på boblen, ser folk pludselig mulighederne og perspektiverne. Det er min fornemmelse, at det er en and, på samme måde som kold fusion var det, men er det ikke, kan det få stor betydning, for den måde vi forsker i fysik og udforsker rummet på, siger Michael Linden-Vørnle.

Nu venter han og resten af verdens fysikere så på, at flere eksperimenter kan bekræfte eller afkræfte EMDrive. Men lige meget hvad der sker, er det ifølge Morten Bo Madsen godt for videnskaben.

- Der er ikke noget galt ved at stille spørgsmål ved, om den etablerede viden er rigtig. Det er det alt naturvidenskab er baseret på. Det er det, der driver videnskaben frem. Men det skal undersøges ordentligt og omhyggeligt.

Facebook
Twitter