Underlig fisk varsler de første forårsfornemmelser

Stenbideren er på vej ind mod de danske kyster – for at bide sig fast til… sten!

Stenbiderhannen passer sine æg på en kystbund. Med sin sugekop under bugen, "bider" den sig fast til en sten efter den har befrugtet æggene og her passer den så afkommet indtil de klækker to måneder senere. (Foto: Lars Laursen © Scanpix)

En af årets allerførste forårsbebudere er ved at ankomme til de danske kyster. Nemlig stenbideren.

Forestil dig en fladtrykt håndbold med en sugekop på undersiden og finner fordelt rundt på kroppen. En meget underligt udseende fisk, siger Michael Hansen, havbiolog og naturvejleder på Øresundsakvariet til P1 Morgen.

- Den er meget lidt fiskeagtig at kigge på i virkeligheden, siger han.

Først dukker hannerne op og siden følger hunnerne, forklarer Michael Hansen.

- Det gør de for at blive klar til at gyde hen i foråret. Og det er ganske let at kende forskel på kønnene, når det drejer sig om stenbidere. De har nemlig hver sin farve.

Mens hannerne er kraftigt røde i farven, er hunnerne turkisblå.

Bider sig fast til en sten for at vogte over afkommet

De røde stenbider-hanner melder allerede deres ankomst nu, for at finde de bedste gydepladser langs kysterne.

Og når vi så rammer det allertidligste forår, når februar går over i marts, lægger hunnen sine æg på en sten eller et andet hårdt underlag. Herefter lægger hannen sig over æggene, gyder sin sæd udover, for så at suge sig fast på stenen.

Der sidder han så og vogter over æggene i de to måneder det tager at klække dem.

En praksis, der har givet navnet til den særegne fisk. Og de suger sig grundigt fast, fortæller Michael Hansen.

- Man har målt, at der skal et 12 kilos træk til at for at hive dem fri, siger han.

Ligner ikke en elitesvømmer, men boltrer sig alligevel på dybt vand

Herefter forsvinder stenbiderne ud på dybt vand igen. Man ved ikke så meget om hvor de svømmer hen, men de er overraskende gode til at bevæge sig langt væk. Og overraskende gode svømmere.

- Dens udseende giver ikke ligefrem et indtryk af, at den er elitesvømmer, smiler Michael Hansen, men alligevel holder de til oppe i vandmasserne, snarere end på havbunden.

Han kender til eksempler på stenbidere der er fanget 500 meter over havbunden og langt oppe i havet omkring Grønland. Men generelt er vores viden om dens færden meget begrænset.

Stenbiderhannen kan også spises

Til gengæld smager de ganske godt, hvis man fanger dem.

Vi kender særligt stenbiderrognen, der er en delikatesse og ifølge Michael Hansen den virkelige forårsbebuder, men de voksne fisk kan også spises.

Dog skal man holde sig til hannerne, som han anbefaler at ryge eller stege. Koger man det derimod, bliver kødet gele-agtigt og smager grimt.

Facebook
Twitter