Universets historie – forklaret gennem et glas vin

Tag med tilbage til livets begyndelse, med et glas vin i hånden.

Astrofysikerne Majken Ellegaard Christensen og Tina Ibsen forklarer Universets historie gennem et glas vin. (Foto: Martin Kunzendorf © DR)

Bagpå vinflaskernes etiketter koncentrerer informationen sig oftest om, hvilke retter vinen fungerer bedst med og hvad den indeholder af procenter. Og måske hvilket slot den er produceret på.

Men har du nogensinde tænkt over, hvad er gået forud for, at du kan sidde og nippe til de liflige dråber?

Det har de to astrofysikere Tina Ibsen og Majken Ellegaard Christensen, som adskillige gange har vendt vinens egentlige historie helt fra start. Dr.dk/viden lod sig invitere med på en af deres filosofiske seancer, der nu bliver til et foredrag i Tycho Brahe Planetarium i København.

Foruden flere andre grundstoffer, består et glas vin primært af brint, kulstof, ilt, jern, magnesium, zink og kobber, fortæller Tina Ibsen.

Stoffer, der er blevet skabt på forskellige tidspunkter i universets historie.

Big Bang - begyndelsen på det hele for 13,8 milliarder år siden

Det hele starter med Big Bang - altings begyndelse for 13,8 milliarder år siden.

Her skabes universet og i de følgende 300-400.000 år, skabes de lette grundstoffer som helium og brint.

- Og vi skal netop bruge brint, for at kunne lave vand og alkohol, forklarer Tina Ibsen.

Skabelse af de første stjerner for 13,7 milliarder år siden

Herefter falder gasserne sammen og danner de første stjerner i universet.

- Og hermed får vi skabt de næste ingredienser, supplerer Majken Ellegaard Christensen.

- Når stjernerne begynder at blive dannet, får man kulstof og ilt. Sammen med brinten fra Big Bang, har du hvad du skal bruge til at skabe stoffer som sukker og alkohol, forklarer hun.

De store stjerner skaber derimod de tungere grundstoffer som fx jern, mens de brænder op, fortæller hun.

Når de tungeste stjerner ender deres liv i gigantiske supernova eksplosioner, dannes der i et splitsekund de meget tunge grundstoffer, som magnesium, zink og kobber, der også skal tilføjes i vinens ingrediensliste.

Vi har dog endnu ingen planet at drikke vinen på.

Skabelsen af vores eget solsystem for 4,6 milliarder år siden

Efter at stjerner er skabt og opløst i supernova eksplosioner, for så at gentage det hele på ny, gennem milliarder af år, er tiden kommet til det solsystem vi er en del af. En stor sky af gas og støv falder sammen og inde i midten blev vores stjerne Solen dannet og den består stort set kun af brint.

- Og de tunge grundstoffer er blandt andet blevet til de fire inderste planeter - altså Merkur, Venus, Jorden og Mars, fortæller Tina Ibsen.

- De består primært af jern og noget stenmateriale, forklarer hun. Og samtidig får vi dannet de fire store planeter længere ude, Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun, mens der ude ved Pluto bliver dannet en masse isobjekter.

Heavy bombardement - kometernes ankomst til Jorden for 3,9 milliarder år siden

Der er dog stadig ikke vand på Jorden - og uden vand, intet liv. Og slet ingen vin.

Ifølge planetdannelsesteorierne, bør der slet ikke være vand på de indre planeter, forklarer Tina Ibsen.

- Ved at studere og tidsbestemme kratere på Månen, Mars og Merkur, ser det ud som om, de stort set alle er skabt for omkring 3,9 milliarder år siden, fortæller hun.

Forskerne regner derfor med, at der har været en forstyrrelse i det ydre solsystem, som har sendt is dem ind mod os.

- Og det har simpelthen bombarderet det indre solsystem med is. Og derfra kommer vores vand, forklarer Tina Ibsen.

Nu har vi de rigtige byggeklodser, vi har et solsystem og en klode med vand på. Men endnu intet liv.

Det første liv på Jorden for 3,8 milliarder år siden

Kort efter der er kommet vand til kloden, begynder livet så småt at pible frem.

Først som encellede organismer, der allerede opstår for 3,8 milliarder år siden og så går der et par milliarder år, før de første flercellede opstår.

Omend de stadig er meget primitive, opstår de første flercellede organismer første gang for omkring 1,8 milliarder år siden.

Men der skal dog stadig gå længe, før vores planet kan præstere noget, der minder om planter, der er så avancerede som vinstokke.

Første planter på Jorden for 470 millioner år siden

Efter livet meget langsomt har udviklet sig i næsten 3,5 milliarder år, dukker de første landplanter op på Jorden for 470 millioner år siden.

Det er meget simple encellede alger, der gennem de næste hundreder af millioner af år langsomt udvikler sig hen mod mere avancerede planter, der bliver til træer og senere igen begynder at reproducere sig selv via kerner.

Kerner som fx kendes i vindruer, hvorfra vinen stammer.

Den første vin for 8000 år siden

Og endelig - for blot 8000 år siden, dukker de første tegn på vin op i de østlige Middelhavslande, Tyrkiet, Mellemøsten og den arabiske halvø.

Så næste gang du sætter dig med en god flaske vin og kigger på etikkens årstal, vil du vide, at dens reelle historie startede mange milliarder år før.

De to astrofysikere holder foredraget 'Universet, et glas vin og dig' i Tycho Brahe Planetarium i København 4. september som en del af stedets 'After Dark' arrangementer.

Facebook
Twitter