Universiteter risikerer at miste de største talenter

Rigide ansættelsesvilkår på universiteterne gør livet unødigt svært for unge talenter, mener prisbelønnede forskere.

Mandag den 10. marts 2014 modtog to unge forskere ved Aarhus Universitet, Dang Quang Svend Le og Dorthe Bomholdt Ravnsbæk, Det Strategiske Forskningsråds pris 'Strategic Research Awards'. (Foto: Jonas Pryner Andersen © Det Strategiske Forskningsråd)

Dorthe Bomholdt Ravnsbæk og Dang Quang Svend Le fra Aarhus Universitet fik i går 75.000 kroner hver i forbindelse med årsmødet i Det Strategiske Forskningsråd.

Pengene kan de bruge i deres forskning fx til deltagelse i internationale konferencer og indkøb af udstyr.

Begge forskere udmærker sig inden for innovation og internationale forskningssamarbejder. Men samtidig peger de selv på, at det er svært at være ung forsker. Og at det danske universitetssystem kan hæmme forskningen.

Mange drømmer om en fastansættelse

- Den største udfordring som forsker er at blive ved med at forske. For det bliver sværere at få penge, og en fastansættelse kan godt være lidt en drøm for mange, siger Dang Quang Svend Le til dr.dk/viden.

De fleste ph.d.-studerende bliver efter deres ph.d. ansat som post.doc. inden for det samme forskningsområde.

Men post.doc. er tidsbegrænset, og man kan kun være på sådan en kontrakt tre gange, så skal man fastansættes som lektor.

Jagten på penge

- Mit problem som ung post.doc. er, at jeg ikke kan planlægge længere tid frem. Det betyder, at man skal publicere meget, og man skal være rimelig kompetitiv, siger Dang Quang Svend Le.

- Det er penge, penge og penge. Der er ikke aldrig nok af det - enten til løn eller til udstyr, siger han.

Jagten på penge og konkurrencen med andre forskere kan også hæmme selve forskningen, fordi forskerne kan være tilbøjelige til at satse på det sikre.

Mange tør ikke tage chancer

- Mens man er ph.d.-studerende, har man en langtidskontrakt og tid til at give sig i kast med højrisiko-forskningsprojekter, der måske fører til noget, måske ikke gør det, siger Dang Quang Svend Le.

- Man tør tage chancen og kigge på noget interessant. Som post.doc. går en del forskere nok efter det mere sikre, siger han.

Stor frihed til forskning

Han siger samtidigt til dr.dk/viden, om at han i sin egen nuværende ansættelse har fået meget stor frihed inden for sin forskning.

Han forsker i regenerativ medicin med intelligente implantater til mennesker.

Han modtager selv forskerprisen på grund af sin innovative forskning. Han fik patenteret fire opdagelser i løbet af sit treårige ph.d.-projekt.

Stor forskel på livet som forsker

Den anden prismodtager, Dorthe Bomholdt Ravnsbæk, er netop vendt hjem fra to års ophold på eliteuniversitetet MIT - Massachusetts Institute of Technology - i USA.

Hun kan se en klar forskel på, hvordan unge forskere opbygger deres karriere i andre lande og så i Danmark.

I andre lande vil man som forsker hurtigere end i Danmark få en fastansættelse. I Danmark er der ingen garanti for en fastansættelse i den sidste ende, selvom forskningen går godt.

Risikerer at tabe forskere på gulvet

- Det kan være godt i nogle sammenhænge, men det er også meget stressfuldt for unge forskere, siger Dorthe Bomholdt Ravnsbæk.

- Og måske taber man unge meget talentfulde forskere på den konto. Også fordi det er meget svært at skabe et familieliv under de forhold. Og det vil man jo også gerne i min alder, siger hun.

Prisen kan hjælpe Dorthe

Dorthe Bomholdt Ravnsbæk skiller sig ud som forsker, fordi megen af hendes forskning har foregået i et bredt internationalt forskningssamarbejde.

Hun glæder sig meget over prisen, opmærksomheden og omtalen, der følger med.

- Jeg er lige kommet hjem fra USA og skal starte noget nyt op. Og så får jeg mulighed for pludselig at sige: 'Hey, her er jeg', siger hun til dr.dk/viden.

Dorthe Bomholdt Ravnsbæk var ansat som post.doc. ved MIT. De næste tre år er hun ansat som adjunkt ved Aarhus Universitet.

Facebook
Twitter