Væn dig til det: Banebrydende nyt fra Universet igen og igen ...

Den store satsning på rumforskning de seneste år med blandt andet Kepler-missionen har helt revolutioneret vores viden. Vi er inde i en gylden tidsalder for rumforskningen.

På grafikken kan du til venstre se det nyopdagede planetsystem Kepler-62 og til højre vores eget. Forskerne tror, at der er gode muligheder for, at der kan være liv til stede på planeterne Kepler-62e og Kepler-62f. (Foto: NASA Ames/JPL-Caltech)

I aftes kom det frem, at danske forskere sammen med et internationalt forskerhold peger på to nye planeter - Kepler-62e og Kepler-62f - som minder så meget om Jorden, at der måske kan være liv deroppe.

Der har været flere andre store nyheder om universet den seneste tid. Skulle man være lidt fræk, så kunne man sige, at hver uge byder på sin banebrydende nyhed fra NASA's Kepler-mission.

Selv om det er dybt fascinerende, så kan det være svært at holde rede i nyhederne. Men forklaringen er, at vi er inde i en ny guldalder inden for astrofysikken.

Så du kan med andre ord lige så godt vænne dig til det.

Der er tale om en revolution

- Der er sket en revolution inden for det, vi opdager om Universet i de seneste år. Det er ikke mere end 18 år siden - i 1995 - at man opdagede den første planet (en gasplanet) der kredsede omkring en stjerne. Og siden er det det gået stærkt, siger Lars A. Buchhave til dr.dk/viden.

Han er astrofysiker ved Niels Bohr Institutet og Centre for Star and Planet Formation ved Københavns Universitet.

Ingen smalle steder pengemæssigt

Der bliver brugt masser af penge på forskning og udstyr, der kan udvikle og forbedre data fra universet.

- Vi er i en fase, hvor vi har både teknikken, viden og ressourcerne til de her opdagelser, siger astrofysiker Hans Kjeldsen, Stellar Astrophysics Centre, Institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universitet.

Og når forskerne gør nye opdagelser, kan de sætte de gamle målinger ind i nye rammer og forbedre modellerne og teorierne, siger han.

Både han og Lars A. Buchhave er med i forskningen omkring de nye planeter Kepler-62e og 62f

CoRoT-missionen i 2006

Opdagelsen tilbage i 1995 blev gjort ved hjælp af landbaserede teleskoper, men den betød, at man besluttede at sende missioner af sted for at udforske planetsystemer.

Første mission var CoRoT i 2006, der var et fransk projekt med dansk deltagelse, og som sluttede for cirka et halvt år siden.

- Mens vi ventede på missionen, fandt vi rigtig mange planeter. Vi kender store som små og afstanden mellem dem og stjernerne for mange tusinde planeter i dag, siger Hans Kjeldsen.

Kepler-missionen i 2009

Det helt afgørende nye har været Kepler-missionen. Kepler-satellitten blev sendt op den 7. marts 2009. Den er designet til at opdage planeter omkring stjerner.

Dens målinger af planetsystemer bruger forskerne så til fra landjorden at indstille teleskoperne på særlige områder og holde øje med dem.

- Vi finder planeter og planetsystemer, vi ikke havde drømt om. Planetsystemer er meget mere forskellige, end vi troede. Fx er der rene vandplaneter, fortæller Hans Kjeldsen fra Aarhus Universitet.

TESS-missionen i 2017

For to uger siden besluttede NASA så, at man i 2017 sender TESS-satellitten op. Den mission får også dansk deltagelse, idet danske forskere fra Københavns og Aarhus Universiteter med at udvikle hele det videnskabelige program, som TESS skal udstyres med.

Forventningerne til resultaterne er gevaldige.

Der er tilsvarende forventninger til en superkikkert, der skal stå klar i Chile i 2023. Spejlet på teleskopet bliver enormt stort.

- Der vil vi for første gang komme til at se, om der er biologi på overfladen af planeter, siger Hans Kjeldsen.

Er liv bare almindeligt?

Og hvad søger vi så efter? Liv er svaret.

- Livet er interessant af mange grunde, måske dybest set fordi vi selv er levende. Og det er slående, hvor lidt vi egentlig ved om, hvorfor der er opstået liv her på Jorden, siger Hans Kjeldsen.

Spørgsmålet er også, hvad der er for noget, der gør, at ting udvikler sig til højere ting.

- Er Universet fuldstændig fyldt med liv - eller er det kun på Jorden eller få andre steder i Universet? spørger han.

Facebook
Twitter