Verdens sværest fjernstyrede bil har boret på Mars

Det er lykkedes at bore i en klippe på Mars – 56 millioner km væk fra Jorden.

(Foto: Scanpix)

Det er NASA's fartøj Curiosity, der har udført operationen. For enden af en dens lange robotarm har Curiosity påmonteret et slagbor.

Det bor har altså nu boret et hul på knap 6,5 cm i ned i Marsklippen og godt 1,5 cm i bredden.

Det lyder måske ikke så svært sådan et køre med fjernstyrede bil på Mars - men det er det, for det er 56 millioner km væk.

Mange forsøg på jorden

Det er nemlig ikke noget man bare lige gør så langt væk i en klippe, man ikke helt kender.

Derfor tog det også en del forsøg hernede på jorden inden det lykkedes for forskerne at finde den rette metode.

Der blev nemlig gravet mere end 1200 huller i 20 forskellig slags sten med otte forskellige slags bor hernede på jorden før man besluttede sig endeligt.

Klipperne sladrer om tidligere tider

Grunden til, at forskerne overhovedet bruger så mange ressourcer på at bore i Mars er, at borestøvet kan indeholde spændende data.

For når man graver ned i klippen, så graver man også tilbage i tiden, ligesom vi kender det hernede fra jorden hvor fx de gamle klippeformationer ved fx Isua i Grønland fortæller rigtig meget om fortiden.

Borestøvet bliver ledt fra boret og ned til nogle analyseinstrumenter, der skal prøve at afkode den kemiske sammensætning af støvet på Mars.

Det store spørgsmål

Og lige præcis fortiden på Mars kan være interessant hvis man vil prøve at afkode, om der engang har været lidt mere beboeligt for på den røde planet.

Altså beboeligt for noget småtteri som mikrober, vand og det, der ligner.

Mars-ekspeditionen koster i øvrigt den nette sum af 2,5 mia dollars.

Facebook
Twitter