Vi minder mere om edderkopper end vi tror

Århusiansk gruppe forsker i hvordan - og ikke mindst hvorfor - edderkopper samarbejder.

Spiderlab i Århus beskæftiger sig med edderkoppearter, der frivilligt vælger at bo sammen og samarbejde. Nogle gange kan edderkopper dog også blive tvunget til at flytte sammen, som her i Pakistan, hvor en oversvømmelse gjorde, at millioner af edderkopper blev tvunget til at flytte op i træerne. Edderkoppespindene omdannede hurtigt træerne til puppelignende myggefælder, og myndighederne anslog faktisk, at de var skyld i en nedgang i myg i området. (Foto: Russell Watkins/Department for International Development)

Normalt tager universiteternes forskningsenheder navne efter kendte personer indenfor deres felt, som Niels Bohr- og Saxo-instituttet. Tit har de også mere informative navne som Institut for Datalogi eller Kemi. Endelig findes der også bredere navne som Institut for Kultur og Identitet og Institut for Arkitektur og Medieteknologi.

Uden for disse kateorier finder man Spiderlab under Århus Universitet, hvor der som navnet antyder, bliver forsket mere eksperimentielt i edderkopper. En gruppe forskere arbejder her på at forstå, hvorfor i alverden nogle arter af edderkopper vælger at gå stik imod evolutionsteorien, og samarbejde for at få alle med, i stedet for at lade de svageste falde fra.

- Edderkopperne bruger energien på at hjælpe andre, og lader de andres gener blive ført videre i stedet for egne. Hvorfor i alverden gør de det? spørger forskningsleder professor Trine Bilde retorisk til dr.dk/viden.

Indavl når edderkopperne holder sig til familien

- Der er fra 100 til mange tusinde i sådan et edderkoppesamfund, forklarer Trine Bilde videre. Typisk starter det ud med en søskendegruppe, hvor en mor bor sammen med sine unger. For de fleste andre arter vil ungerne en dag forlade reden, men hos de sociale edderkopper bliver ungerne boende. Her vil de så bo og leve sammen, og det vil faktisk gå så vidt, at de på et tidspunkt begynder at parre sig med hinanden, siger hun.

Indavlen har en række konsekvenser, idet der er en større risiko for, at forældrene giver skadelige gener videre. Normalt vil et genpar indeholde i hvert fald ét raskt gen, som vil dominere hos individet.

Ved indavl til gengæld, kan fejlene komme til udtryk. Det gør det for eksempel sværere for edderkopperne at modstå sygdomme, og det kan også være endnu en grund til, at de bliver sammen i en gruppe.

Det unaturlige samarbejde

- Man kender det også fra nogle fugle og pattedyr, for eksempel desmerdyret, fortæller Trine Bilde til dr.dk/viden. Jo mere beslægtede de er, des mere hjælper man.

Ud af omkring 43.000 kendte edderkoppearter, er det kun omkring 60 der lever i grupper. Heraf er der under 25 arter, der ligefrem samarbejder. I forhold til evolutionen er den sociale opførsel ikke naturlig, så nu forsker gruppen i, hvilke omstændigheder der fremmer samarbejdet.

- Da de store edderkoppesamfund ikke kan flytte sig, er de for eksempel afhængige af, at der kommer insekter forbi og flyver ind i nettet, og at der er rigeligt med føde til stede, forklarer Trine Bilde om et af gruppens resultater, der blev publiceret i tidsskriftet Frontiers of Zoology tidligere på året.

Edderkopper har personlighed

Hvordan edderkopperne fordeler arbejdet imellem sig, er også en af edderkoppelaboratoriets interesseområder. En kandidatafhandling skrevet ved Spiderlab viste hvordan de individuelle edderkopper kan tilskrives en slags personlighed. Afhængigt af om edderkopperne er mere eller mindre modige, kan de for eksempel få rollen som jæger i kolonien. Det skrev Århus Universitet i en omtale af Lena Grinsteds kandidatspeciale i august.

Og hvordan kan vi så relatere forskningen til vores hverdag? De sociale edderkopper lever hovedsageligt i Afrika, Mellemøsten, Sydamerika og det sydlige Asien, men Trine Bilde kommer afslutningsvist med en interessant vinkel på hvordan denne tilgang til samarbejde også kan forstås:

- Man ser det jo faktisk også hos mennesker. Her vil vi helst hjælpe vores egen familie, og dernæst kan vi hjælpe naboerne, og til sidst fremmede. Det følger tendensen med, at når man givet noget tid nu, for eksempel ved at hjælpe ved en flytning, så kommer det tilbage igen som hjælp senere.

Facebook
Twitter