VIDEO 3,4 meter lang kæmpeblæksprutte fanget i Japan

Mandag blev en kæmpeblæksprutte på 3,4 meter fanget ud for Japans kyst.

Mandag trawlede lokale fiskere efter fladfisk og krabber ud for Japans kyst, men de endte med at få en overraskende stor fangst i nettet.

Fiskerne kunne trække en 100 kilo tung kæmpe blæksprutte på 3,4 meter op, men den døde inden de nåede i havn tirsdag.

Blæksprutten manglede sine længste fangarme, og den kunne derfor have haft en længde på omkring otte meter, hvis fangarmene havde været intakte.

Beboere ville spise kæmpeblæksprutten

Lokale beboere spekulerede straks i, hvor mange mennesker den 100 kilo tunge blæksprutte kunne brødføde, hvis den blevet skåret til sushi.

På grund af det store indhold af ammoniak ville blæksprutten dog være temmelig ubehagelig at spise.

I stedet skal blæksprutten bevares til forskningsformål.

Se den 3,4 meter lange kæmpeblæksprutte i videoen i toppen af artiklen.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter