VIDEO Forsker føder maddike på egen krop

Videnskabsmanden Piotr Naskrecki har været rugemor og har ladet små parasitter overleve i sin krop.

Piotr Naskrecki er entomolog. Det vil sige, at han forsker i insekter. Han er faktisk så vild med insekter, at han har ladet små larver fra flueæg vokse til større maddiker i sin egen krop.

Og så har han filmet forsøget undervejs og sat det sammen til en video, hvor han forklarer om sin egen rolle som forsøgsperson, mens han samtidigt viser billeder, der – hvis vi skal udtrykke det mildt - ikke er for de sarte …

Men som han selv skriver med røde bogstaver i starten af den knap 5 minutter lange video: Warning – Once you watch it – you cannot unwatch it …

Klik på videoen i toppen af artiklen for at se de fascinerende billeder.

Nye beboere under studierejse

Piotr Naskrecki lagde selv sin video ud på sin foto- og videoblog The Smaller Majority den 12. januar 2015, og siden er den blevet spredt viahttp://blogs.scientificamerican.com/compound-eye/2015/01/12/giving-birth-to-parasite/videnskabssite og sociale medier.

Piotr Naskrecki er ansat på Harvard University i USA. Sidste år tog han til Belize og tilbragte en uge i regnskoven og studerede og tog fotos af fugle, frøer og insekter. Da han kom hjem, opdagede han, at han bar rundt på små parasitter – sydamerikanske fluelarver af arten Dermatobia hominis - der havde taget ophold lige under hudoverfladen. Larverne var kommet ind i hans krop i forbindelse med myggestik. Fluerne lægger æg på myggene, og på kort tid bliver æggene udklækket til små larver, som kan kravle ned i menneskekroppen, når myggene stikker hul i huden. Der er i og for sig ikke usædvanligt. Og det er ufarligt for mennesker. Det usædvanlige er, at Piotr Naskrecki har dokumenteret processen på video...

Rugemor for to larver

Piotr Naskrecki pillede en af parasitterne ud og så, hvor lille larven var. Og så besluttede han sig for at være rugemor for to andre larver.

Han bar rundt på parasitterne i to måneder, og da larverne var klar til afgang – og skulle ud for at forpuppe sig – som næste skridt i forvandlingen fra æg til flue - tog ’fødslen’ cirka 40 minutter, forklarer Piotr Naskrecki i videoen.

- Det gjorde ikke ondt, faktisk ville jeg nok ikke have lagt mærke til det, hvis jeg ikke ventede på det, for fluelarverne producerer smertelindrende stof, der gør deres tilstedeværelse så ubemærket som muligt, siger Piotr Naskrecki.

Piotr Naskrecki forklarer i denne artikel mere om sit forskningsprojektSe videoen i toppen af artiklen, hvor han også forklarer om Dermatobia hominis' liv.

Facebook
Twitter