VIDEO Fylder 30 år: Mød Danmarks første reagensglasbarn

I dag fredag fylder Danmarks første reagensglasbarn Troels Renard Østbjerg 30 år.

For 30 år siden kom Danmarks første reagensglasbarn til verden.

- Min far har altid joket med, at jeg ikke var hjemmelavet ligesom alle de andre børn, siger Danmarks første reagensglasbarn, Troels Renard Østbjerg, der altså fejrer sin 30 års fødselsdag i dag fredag.

Optaget i Guiness Rekordbog

Troels Renard Østbjerg blev født på Rigshospitalet med et planlagt kejsersnit, og han vejede 3382 gram og var sund og rask.

- Jeg kan huske en episode tilbage i folkeskolen, hvor min klassekammerat pludselig kom løbende, da vi var på biblioteket, og sagde "Troels! Troels! Du står i Guinness Rekordbog". Det var selvfølgelig lidt sjovt, siger han.

Specielt at blive ringet op af journalister

I dag, fredag er fem millioner børn på verdensplan undfanget ved hjælp fra fertilitetsklinikker, og i Danmark er knap 6 procent af alle de børn, der bliver født på et år, kommet til med reagensglasbehandling.

- Selvfølgelig er det lidt specielt, når man bliver ringet om hver dag på sin fødselsdag af journalister, men ellers er min hverdag helt normal, siger Danmarks første reagensglasbarn, Troels Renard Østbjerg, der altså kan fejre sin 30 års fødselsdag i dag fredag.

Mød Danmarks første reagensglasbarn, Troels Renard Østbjerg, der i dag fylder 30 år, i videoen i toppen af artiklen.

Facebook
Twitter