VIDEO Jordbær-genbank sikrer "Strawberry Fields forever"

Københavns Universitet fryser 200 jordbærplanter ned til minus 195,8 grader for at beskytte dem mod virus, og sikre planternerne mangfoldighed.

Pometet under Københavns Universitet har over 200 jordbærsorter. Nu skal den genetiske diversitet sikres ved at nedfyse jordbærplanterne.

Jordbærsæsonen er snart slut for i år. Men heldigvis er der en ny til næste sommer.

Og et projekt under Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet skal sikre, at der også er velsmagende jordbær i mange somre efter det.

Forskerne er nemlig i fuld gang med at redde gamle jordbærsorter fra at forsvinde - ved at fryse dem ned.

Det foregår denne sommer på Pometet, der producerer frugt og planter til Københavns Universitet, og huser Nordens største samling af jordbærsorter - faktisk over 200 af dem.

Men planterne er desværre blevet ramt af virus. Og det har fået pometmester Lisbet Larsen til at ty til drastiske midler.

- Lige nu har vi ikke andre metoder til at bevare de forskellige arter end at dyrke dem på friland. Det gør desværre også, at de er meget udsat for sygdomme, og lige nu ved vi, at en del af sorterne er inficerede med virus. Så vi mangler alternative opbevaringsmetoder, og her kommer kryo ind i billedet, forklarer hun.

Fryses ned til minus 195,8 grader

Kryo er en betegnelse for nedfrysning ved meget lave temperaturer. Og faktisk fryses jordbærplanterne ned til minus 195,8 grader.

Det er koldt nok til, at jordbærplanterne kan gemmes på ubestemt tid - og tages frem igen, når der er brug for dem. Og dermed bevares mangfoldigheden i jordbærrenes duft, smag og udseende til forædling i fremtiden.

- Vi har den største jordbærsamling i norden, og nogle af sorterne er så vidt jeg ved, de eneste eksisterende eksemplarer i verden, forklarer Lisbet Larsen.

Og kommer der pludselig en sulten mosegris forbi, kan det være slut med en over 100 år gammel jordbærsort.

- Med æbler og pærer er der flere backup-steder i landet, men sådan er det ikke med jordbær, fordi de er så besværlige at passe over længere tid. Kryonedfrysning kan hjælpe med det problem, siger Lisbet Larsen.

Vækstpunkter fra raske planter

Når planterne skal fryses ned, tages vækstpunkter på udløbere fra raske jordbærplanter og dyrkes i et rent miljø, forklarer Kirsten Jørgensen, der er lektor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.

Det giver mulighed for at dyrke planterne igen på et senere tidspunkt - også mange år senere.

- Vi nedfryser sunde vækstpunkter fra jordbærplanterne i flydende kvælstof, og her kan de så opbevares i mange år. Selv efter 20 års opbevaring af nedfrosset plantemateriale, kan det stadig tages op og dyrkes til levedygtige planter igen, forklarer hun.

Metoden kræver ingen anden vedligeholdelse end påfyldning af flydende kvælstof engang imellem.

Vil gerne have et karantænehus

På sigt håber Lisbet Larsen dog på en mere permanent jordbær-opbevaring.

- Det store ønske er, at vi får lavet et karantænehus. Her vil vi gerne have en række ’moder’-planter stående, altså planter som vi ved er rene og virus-fri. Hvis nu der kommer en hobbyavler og beder om materiale fra vores Dybdahl-bær, så duer det jo ikke, at den ligger helt dybfrossen nede i kryotanken, siger Lisbet Larsen.

Arbejdet er gjort mulig med en bevilling på en halv million kr. fra NaturErhvervstyrelsens Udvalg for Plantegenetiske Ressourcer.

Danmark er forpligtet til at understøtte bevaring og brug af fødevare- og foderplanter som for eksempel denne helt unikke jordbærsamling. Det er vi bundet til via FAO-traktaten ’International Treaty on Plant Genetic Ressources for Food and Agriculture'.

Se videoen af de nedfrysningsklare jordbærplanter i toppen af artiklen.