VIDEO Kærestesorg sender kroppen i choktilstand

Bruddet med en kæreste kan ramme os så hårdt, at vi risikerer at gå i chok.

De fleste af os oplever kærestesorg, én eller måske flere gange i livet. Når vi elsker en anden person, kan bruddet opleves som om, at alt stopper i én. Og faktisk kan kroppen risikere at gå i chok, ligesom mennesker kan opleve, hvis de er udsat for en voldsom oplevelse fx et trafikuheld.

Når vi får et chok, får vi hjertebanken, og vi ryster og fryser. Og i et stykke tid vil vi være ude af stand til at tænke fornuftigt, så normale ting bliver uoverskuelige.

Chokket kan vare få timer eller flere dage, og humøret svinger mellem ikke rigtig at forstå, hvad der er sket til måske at opleve vrede. Den bedste hjælp i den forbindelse er omsorg, tolerance og forståelse.

Se mere i videoen øverst i artiklen.

Videnskabelige kærestesorgs-forsøg

Kig med torsdag aften klokken 21:30 på DR3, hvor det første af fire programmer i serien Kærestesorger Science: kærestesorgens DNA går tæt på, om hjertet virkelig er knust eller bare føles sådan.

I programmerne følger vi Anders, Kristian og Olivia, der har doneret deres kærestesorger til videnskaben. De bliver udsat for otte forsøg fra hjerne til hjerte, for at vi kan finde ud af, hvad der sker med os under kærestesorg.