VIDEO Tam hund og vild ræv i fælles leg

I øjeblikket går billederne af en vild ræv og en tam hund verden i tæt leg verden rundt.

Selvom det umiddelbart virker besynderligt, er det ganske naturligt, selvom det ikke er noget man ser så ofte, fortæller Jes Aagaard fra Naturstyrelsen til DR2 Morgen.

- Men det handler om at ræven og hunden i virkeligheden er meget nært beslægtede. Det er lidt ligesom når jyder og sjællændere møder hinanden, siger han med et smil.

De er begge i hundefamilien og det vil sige, at den adfærd og det sprog de har, er det samme, forklarer han.

Men fordi de har hvert deres levested og derfor ofte fjender, er det meget sjældent, at man ser de her interaktioner.

Jes Aagaard kalder det et heldigt sammentræf af en ung ræv, som er meget nysgerrig af natur og en lige så nysgerrig hund.

Kan lege sammen på grund af deres fælles sprog

Man kan på billederne se, hvordan ræven lægger sig ned i dens leg med hunden, og det viser dens underkastelse, fortæller Jes Aagaard.

Han understreger at hunde er lige så meget rovdyr af natur, som ræve og at de derfor har brug for hele tiden at skærpe deres sanser.

Og hunde har særlige positurer, der viser at de blot øver sig i at blive dygtige jægere.

Det fælles sprog har de som ræv og som hund, og derfor kan de gøre det.

Skulle man møde en ræv, mens man er ude at gå med sin hund her i Danmark, anbefaler Jes Aagaard dog at være en kende påpasselig.

Ikke mindst på Sjælland, hvor der er konstateret ræveskab, der er en mide, der godt kan overføres til hunden.

Se hele indslaget fra DR2 Morgen om ræven og hunden herunder:

Facebook
Twitter