Vindtunnel skal give mere guld til Norge

De norske skiløbere har taget kampen op mod luftmodstanden for at finde hundrededele.

På billedet er Bjørnar Neteland (22) i vindtunnelen, der er 2,7 meter bred, 1,8 meter høj og rumme en helt lastbil i længden. (Foto: Maria Gilje Torheim/NTNU © Maria Gilje Torheim/NTNU)

Om et par måneder går det løs med vinter-OL i Sochi i Rusland. Mens landene stadig er ved at udtage atleter, så kigger Norge faktisk allerede frem mod OL i 2018.

For skal man gøre sig forhåbninger om at være blandt morgendagens stjerner, er man nødt til at træne intensivt nu.

Derfor har Norges Skiforbund sammen med Center for sport og Teknologi på Norges Tekniske og Naturvidenskabelige Universitet i Trondheim, NTNU, taget kampen op mod luftmodstanden, som er den største fjende i alpint skiløb.

To bremseklodser: Friktion og vind

Normalt hører vi om cykelryttere, der træner i vindtunneler for at blive bedre til at klare turen fx ned af bjerget.

Men skiløbere kan også lære meget af vindtunneler.

- I alpine skisportsdiscipliner er der primært to kræfter, som kan bremse farten; friktionen mellem ski og sne og så luftmodstanden, siger Robert Reid fra det norske skiforbund til NTNU's magasin på nettet gemini.no.

Fremtidens olympiske håb

Norges bedste skiløbere har allerede prøvet vindtunnelen.

Og nu er det de unge nye talenters tur til at se, hvordan små ændringer i deres position og teknik ned ad bjerget, kan have stor betydning for deres sluttid.

- Disse drenge er Norges alpine håb, og der er grund til at tro, at de kan være klar til at kæmpe om medaljer ved OL om fire år, siger Robert Reid.

Finder frem til den bedste position

Det smarte med vindtunnelen er, at skiløberne kan prøve forskellige måder at stå på og forskelligt udstyr uden at blive ramt af sne, fugt osv.

I testen bliver de unge alpin-talenter introduceret til aerodynamik.

Og løberne bliver filmet, så man bagefter kan se, hvilke postion på skiene, der er bedst under forskellige forhold.

Vind ansvarlig for imod 80 procent

Hvor meget farten aftager på grund af friktion og luftmodstand afhænger blandt andet af hastigheden, skiløberens position, vinklen mellem ski og sne, og hvor meget skiene skrider ud.

Men forsøgene i vindtunnelen tyder ifølge Robert Reid på, at vindmodstanden har større betydning jo højere hastighed løberne har på ned ad bjergsiden.

Hvis det går lige ud og nedad over fx 200 meter, vil luftmodstanden være ansvarlig for 60-80 procent af energitabet for løberen.

Selv i sving betyder vinden meget

I sving vil bremseeffekten afhænge af, om skiene skærer eller skrider ud sidelæns gennem svinget. Skæring vil betyde mindre friktion. Men selve friktionen vil være dominerende for bremseeffekten uanset hastighed.

Trods det tyder tests på, at selv ved SL-hastighed (slalom) med en fart på 10 meter i sekundet og med lidt udskridning, står luftmodstanden for op imod 20 procent af energitabet.

- Det har betydning i en sport med små marginaler, og som oftest bliver afgjort af hundrededele, siger Robert Reid til Gemini.no.

Facebook
Twitter