Vores forfader var en mørklødet palæomand

Danske forskere er med til at opklare, hvordan de tidlige europæere så ud.

Et hold forskere fandt i 2006 to meget velbevarede skeletter i en hule i Spanien. De havde ligget godt og køligt oppe i hulen, så de var i god stand. Skeletterne blev dateret til at være omkring 7000 år gamle, men alligevel lykkedes det forskerne at hive noget arvemasse, DNA, ud af et af skeletternes tænder.

Det her DNA kiggede forskerne nærmere på og det lykkedes at få lavet det fulde puslespil over arvemassen. Den tyder på, at i hvert fald denne her tidlige europæer har haft mørk hud og mørkt hår. Men udover den mørke lød mener forskerne her også, at han havde blå øjne.

Lysere i huden senere

I dag er mange indfødte europæere lysere i huden. Manden her er dateret til at være cirka 7000 år gammel, så måske bliver vores forfædre først lysere i huden senere. Ved at blive lysere i huden får man nemlig lettere ved at optage d-vitamin fra det mere sparsomme sollys.

Den ægte palæomand

Udover tegn på udseendet fandt forskerne også ud af, at europæeren var laktoseintolerent og desuden dårlig til at nedbryde stivelse. Det peger altså på, at vores forfædre her ikke var gode til at fordøje hverken mælk eller stivelse.

- Vores resultater viser, at han var dårlig til at nedbryde mælk og stivelse. Det giver god mening i den forstand, at spædbørn aldrig har haft problemer med at fordøje mælk, men at voksne europæere først blev laktosetolerante på et senere tidspunkt, da man begyndte at tæmme kvæg, forklarer en af de danske forskere bag resultatet Morten Allentoft fra Center for Geogenetik på Københavns Universitet.

Den tidlige europæer var altså jæger-samler og vores tolerans for laktose først kommer med en ændret kost, når vi går over til at dyrke jorden og holde dyr.

Forskningen er publiceret i Nature og er et samarbejde mellem danske og spanske forskere.

Det ældste DNA 100 gange ældre

7000 år gammelt DNA er gammelt, men det ældste DNA, der er blevet sekventeret, er 100 gange ældre. I sommer kom det nemlig frem, at det er lykkedes forskere at sekventere DNA fra en forfader til den moderne heste og det DNA er 700.000 år gammelt.

Forskerne fandt en knogle fra noget, der mindede om en fortidig hest i den canadiske permafrost. Her havde den ligget så velbevaret, at de kunne hive lidt biologisk materiale ud ved at knuse lidt af knoglen. Den havde nemlig ligget trygt og godt i den canadiske permafrost.

Forskerne fik ikke bygget hele genomet, men de endte med omkring 70 % af den samlede arvemasse, genomet. Det mente de, var nok til at kunne sige, at det er en tidlig forfader til moderne heste.

Facebook
Twitter