Neandertaler-nyt og næsehorn i fremgang: Her er fem oversete videnskabsnyheder fra sidste uge

Vi giver dig den korte version af de videnskabsnyheder, som er gået under radaren.

Mange af de historier, der normalt ville få en plads i nyhedsstrømmen, går i disse uger under radaren.

Det gælder også på DR's videnskabsredaktion, hvor vi prioriterer en del af vores kræfter på at dække den sundhedskrise, som verden lige nu står overfor.

Men der er stadig andre vigtige videnskabsnyheder derude.

Herunder har vi samlet fem fra den forgange uge.

1

Stærkt truet næsehorn er i fremgang

(Foto: KAITI CHRITZ / POTTER PARK ZOO © Scanpix)

Vi starter med en god nyhed, for sådan én trænger mange af os nok til i disse tider.

Nyheden kommer fra Afrika, hvor det stærkt truede sorte næsehorn vokser i antal.

Det viser tal fra den internationale naturbeskyttelsesorganisation, IUCN.

Fra 2012-2018 er

bestanden
af de sorte næsehorn vokset fra 4.845 til 5.630 individer på tværs af det afrikanske kontinent.

Der er ganske vist tale om en lille stigning på 2,5 procent årligt, men IUCN forventer, at

bestanden
bliver ved at vokse.

Stigningen skyldes, at der er blevet sat hårdt ind mod

krybskytteri
, samtidig med at man flytter næsehornene rundt fra store grupper til mindre grupper, så dyrene undgår indavl og forbliver sunde, mens de bliver spredt udover et større område.

Der findes tre underarter af sorte næsehorn, og mens to af dem stadig er kategoriseret som ‘stærkt truet’ af IUCN, er én art - det sydvestlige sorte næsehorn - nu kun ‘næsten truet’.

2

Helende ozonlag normaliserer vindforhold

Den kolde krig var ikke den eneste trussel, verden stod overfor i 1980’erne.

Forskere havde nemlig fundet ud af, at ozonlaget var ved at blive så udtyndet, at det udgjorde en trussel mod livet på Jorden.

Ozonlaget beskytter os nemlig mod Solens ekstreme uv-stråling, og uden det kan vi ikke eksistere.

Derfor underskrev verdens lande i 1987 Montreal-protokollen, som forbyder

ozon
-nedbrydende gasser, og siden er hullet i ozonlaget langsomt blevet mindre.

Nu har forskere fundet ud af, at helingen også har indflydelse på vindforholdene på den sydlige del af halvkuglen.

Jetstrømmene er nemlig også begyndt hele.

De kraftige vinde, som har stor betydning for klodens vejrforhold, var frem til år 2000 begyndt at blæse mod Sydpolen i takt med, at indholdet af

ozon
i
atmosfæren
var faldet.

Det har blandt andet haft betydning for Australiens klimaforhold, og muligvis også for både havstrømme og saltindhold i havet.

Men nu er vinden igen begyndt at blæse i sin naturlige retning, ifølge forskernes analyse, som er udgivet i tidsskriftet Nature.

De advarer dog mod, at den stadig stigende udledning af

drivhusgasser
kan sende klodens vindsystemer ud af kurs igen.

3

Verdens største koralrev lider - igen

(Foto: Handout © Scanpix)

Mens vi forbliver på den sydlige halvkugle, forlader vi nu de gode nyheder.

Verdens største

koralrev
, Great Barrier Reef, som ligger ud for Australiens nordøstkyst, lider nemlig for tredje gang på fem år af en
potentielt
katastrofal masseblegning.

Koralblegning opstår, når korallerne er udsat for kraftig stresspåvirkning. For eksempel hvis havtemperaturen gennem en længere periode stiger.

Varmen får korallerne til at udstøde de mikroalger, som giver dem energi og farve. Derfor bliver korallerne helt hvide.

Korallerne kan godt overleve blegningen, så længe de får tid til at komme sig.

Det gør de bare ikke længere.

De sidste fem år har store dele af Great Barrier Reef nemlig oplevet blegning, og tre af årene har der været tale om en såkaldt masseblegning, hvor over halvdelen af korallerne i dele af det 2.000 kilometer lange revsystem har været ramt.

Det betyder, at mange af korallerne nu dør.

I 2016 døde omkring 35 procent i den centrale og nordlige del af revet, og i 2018 faldt antallet nye koraller med 89 procent.

4

Neandertalerne spiste både fisk og delfiner

(Foto: NIKOLA SOLIC © Scanpix)

Og nu til noget helt andet. Nemlig arkæologi.

De senere år har

arkæologer
gjort flere fund, som flytter ved opfattelsen af, at vores nærmeste slægtning, neandertaleren, var et primitivt hulemenneske.

Blandt andet indikerer fundene, at neandertalerne blandt andet bar smykker og begravede deres døde.

Nu viser endnu en opdagelse, at vores forhistoriske

slægtninge
måske også havde fiskeri-færdigheder.

I en hule i Portugal, hvor neandertalere levede for cirka 100.000 år siden, har

arkæologer
nemlig fundet hundredvis af fiskeben og rester af både muslinger, krabber, havfugle, sæler og delfiner.

De kan altså have udviklet evnen til at fiske parallelt med vores egen art homo sapiens og har formentlig ikke kun levet af kød fra dyr på land, sådan som det hidtil er blevet fremstillet.

5

Elbiler er grønnest

(Foto: LISELOTTE SABROE © Scanpix)

Med jævne mellemrum er der nogen, der graver påstanden frem om, at elbiler er mindre grønne end benzin- og

dieselbiler
.

Blandt argumenterne er, at produktionen af batterier er så energikrævende, at elbiler samlet set er mindre klimavenlige i deres

levetid
end deres fossile fætre, og at strømmen til bilerne alligevel kommer fra kulkraft.

Gang på gang har forskere dog skudt påstandene ned.

For selvom der er masser af plads til forbedringer af både elbilernes drift og produktion, så er de altså bedre for klimaet end benzin- og

dieselbiler
.

Og det sætter endnu et forskningsresultat nu en streg under.

Et hold af hollandske og britiske forskere har undersøgt data for udledninger fra elbiler i 59

regioner
verden over, som repræsenterer 95 procent af al transport-efterspørgsel.

De kommer frem til, at elbiler i langt de fleste

regioner
udleder mindre
CO2
end diesel- og benzinbiler.

Kun i lande som Polen, hvor størstedelen af elektriciteten produceres på kulkraftværker, er elbiler ikke en fordel for klimaet.

I lande som Sverige og Frankrig, hvor størstedelen af elektriciteten produceres af henholdsvis

vedvarende
kilder og atomkraft, udleder elbilerne helt op til 70 procent mindre
CO2
.

Facebook
Twitter