Nobelprisen i kemi går til forskere bag batteriet i din mobil

Nobelprisen i kemi blev i dag givet til tre forskere bag lithium-ion-batteriet, som blandt andet bruges i mobiltelefoner og elbiler.

Nobelprisen i kemi blev uddelt til forskerne bag det populære lithium-ion-batteri. (Foto: 11880 Naina Helen Jåma/TT © Scanpix)

I disse dage bliver de berømte Nobelpriser uddelt. Mandag var det Nobelprisen i medicin, tirsdag var det fysik, og i dag blev Nobelprisen i kemi uddelt.

Nobelprisen i kemi bliver i år givet til tre forskere for deres arbejde med udvikle lithium-ion-batteriet.

De tre forskere er:

- John B. Goodenough fra University of Texas i USA.

- M. Stanley Whittingham fra Binghamton University i New York.

- Akira Yoshino fra Meijo University i Japan.

Med sine 97 år bliver John B. Goodenough den ældste modtager af en Nobelpris nogensinde.

Modtagerne af Nobelprisen i kemi får en medalje og et diplom. Derudover modtager prisvinderne en sum penge på i alt ni millioner svenske kroner til deling.

Lithium-ion-batterier har indtaget verden

Grundlaget for lithium-ion-batteriet blev lagt i 1970'erne af M. Stanley Whittingham, da han forskede i teknologier, som var fri for fossile brændstoffer - kul, olie og gas.

I 1980 kom John B. Goodenough med gennembruddet for lithium-ion-batterier, da han opdagede, at man kunne bruge metallerne lithium og kobolt i batterier.

Akira Yoshino videreudviklede batteriet, så det kunne bruges kommercielt. I 1991 kom det første lithium-ion-batteri på gaden, da elektronikgiganten Sony brugte det i sine kameraer.

Lithium-ion-batterier har siden indtaget verden, og hver dag kommer du i berøring med batteriet, som findes i alt fra elbiler til værktøjer, kameraer, e-cigaretter, droner og ikke mindst mobiltelefoner.

Det findes også i rummet, da Nasa blandt andet benytter det i sine rumdragter.

Derfor er batteriet så populært

Lithium-ion-batteriet har en energitæthed, som er bedre end noget andet batteri. Energitæthed er et begreb, der dækker over, hvor meget energi batteriet kan indeholde i forhold til sin vægt eller sit rumfang.

Hvis man har et lithium-ion-batteri på et kilo, vil det kræve et almindeligt bilbatteri på seks kilo for at kunne levere den samme mængde energi.

Desuden kan et lithium-ion-batteri bruges rigtig mange gange, før det mister sine "kræfter".

Et batteri måles på, hvor mange gange det kan af- og oplades, før det begynder at miste sin styrke. Det kaldes en cyklus. En iPhone kan i dag klare cirka mellem 400-500 cyklusser.

I fremtiden kan der være meget mere energi i et batteri

John B. Goodenough fortsatte sit arbejde med at udvikle batterier og i starten af 2017 kunne han i en alder af 94 år sammen med sit team præsentere et nyt slags batteri.

Det nye batteri kan lagre tre gange så meget energi som det almindelige lithium-ion-batteri og virker ved fuld kapacitet i helt ned til -20 grader. Et almindeligt lithium-ion-batteri skal i dag varmes op til 20 plusgrader for at yde sit bedste.

Derudover kan det nye batteri op- og aflades flere tusinde gange uden, at batteritiden falder.

Én dansker har vundet

Nobelprisen i kemi er blevet uddelt siden 1901. Siden dengang er prisen blevet uddelt 110 gange.

Gennem tiden har 13 danske forskere modtaget en Nobelpris. Sidste gang en dansker vandt en Nobelpris var i 1997. Det var netop i kemi.

Den seneste danske modtager af en Nobelpris, Jens C. Skou, modtager her prisen i kemi i 1997. Arkivfoto. (Foto: ANDERS Wiklund © Scanpix)

Nobelprisen blev dengang delt mellem tre forskere, hvor danske Jens C. Skou vandt halvdelen af prisen.

Jens C. Skou, som arbejdede ved Aarhus Universitet, fik prisen for opdagelsen af natrium-kalium pumpen i celler, som er livsvigtig for vores celler.

En af de mest berømte modtagere af en Nobelpris i kemi var den polske forsker Marie Curie. Hun fik prisen i 1911 for opdagelsen af grundstofferne radium og polonium.

Men det var faktisk ikke første gang, hun vandt en Nobelpris. Hun havde allerede vundet Nobelprisen i fysik i 1903. Hun er faktisk den første person nogensinde til at vinde to Nobelpriser.

De seks nobelpriser uddeles

  • Mandag: Medicin

  • Tirsdag: Fysik

  • Onsdag: Kemi

  • Torsdag: Litteratur

  • Fredag: Fredsprisen

  • Mandag i næste uge: Økonomi