Ny menneskelignende art udvider vores stamtræ

Arten Australopithecus sediba gik oprejst som mennesker, men svingede sig i træerne som aber. Den kombination overrasker forskerne.

Rekonstruktion af den nyopdagede art Australopithecus sediba, der levede for cirka to millioner år siden. (Foto: Elisabeth Daynes / Entressangle © University of Michigan Museum of Natural History)

For lidt over 10 år siden opdagede palæontologer nogle skeletrester af to menneskelignende væsner i en underjordisk hule i Sydafrika.

Skeletterne er siden blevet dateret til at være knap to millioner år gamle, og de to individer er beskrevet som en voksen hun og en yngre han.

Siden opdagelsen har der dog været uenighed om, hvorvidt der er tale om en hidtil uopdaget art, og hvorvidt de to fossiler rent faktisk tilhører den samme art.

Men nu konkluderer forskere i nye analyser, at den skulle være god nok.

Forskerne beskriver de to menneskelignende væsner som en art, der levede et sted mellem abemenneskerne Australopithecus afarensis for cirka 3,2 millioner år siden og menneskearten Homo habilis for 2,1 til 1,5 millioner år siden.

Den nye art har fået navnet Australopithecus sediba. Det navn fik den allerede i 2010.

Ifølge forskerne bag analyserne gik arten oprejst ligesom mennesker. Men de lange arme vidner om, at den også svingede sig i træerne ligesom aberne.

- Det viser os, at der er en lang højere grad af diversitet i de tidligere menneskearter, end vi havde regnet med. Den her art er simpelthen for mærkelig i forhold til, hvad vi vil forvente at se, siger professor i evolutionshistorie og direktør for Statens Naturhistoriske Museum, Peter C. Kjærgaard.

Han har selv set fossilerne på Witwatersrand University i Johannesburg, og så har han været i Sydafrika og se hulerne, hvor fossilerne blev udgravet.

- Det er nogle fantastiske, næsten komplette fossiler. Og vi kan læse og lære rigtig meget af dem. Så det er godt, at de her undersøgelser nu kommer, siger Peter C. Kjærgaard.

Forskerne har fået lavet en 3D-animation af Australopithecus sedibas måde at gå på baseret på analyserne af fossilerne. (Video: Courtesy of Sawyer Broadley, Amey Zhang og Jeremy DeSilva)

Arten overrasker forskere

Ifølge forskerne bag undersøgelsen er der flere karaktertræk ved sediba, der minder om de tidligere arter i Homo-slægten.

For eksempel fingrene, hvor dens høje tommeltot er et skridt i retningen af mere specialiseret redskabsbrug. Dermed ligner den arten Homo habilis, som også brugte redskaber.

Samtidig har sediba flere karaktertræk, der minder om Australopithecus-slægten. Udover de lange arme havde sediba en hjerne, der var ligeså lille som en chimpanses.

På mange måder minder sediba derfor om det berømte abemenneske Lucy, der tilhører arten Australopithecus afarensis. Og det overrasker forskerne, at den nyopdagede Australopithecus sediba, som er yngre end Lucy's art, stadig svingede i træer.

- Tidligere har vi tænkt, at så snart man kom op på to ben, så var det der, man levede. Men de her fund bekræfter, at man godt kunne have oprejst gang og lidt mindre hjerne, og så stadigvæk havde tilpasset et liv i træerne, siger Peter C. Kjærgaard.

Han mener, at fundet af sediba kan lære os mere om menneskets historie.

- Det er et tidspunkt i historien, hvor der skete rigtig meget. Udviklingen af vores forfædres hjerner begyndte for alvor at accelerere og redskabsbrugen begyndte at ændre sig. Og det er jo interessant at finde ud af, hvad der er årsagen til den her udvikling, siger han.

Her er skeletrester af den unge han, som er en af de to menneskelignende væsner. Det er den amerikanske palæontolog Lee Berger, der sammen med sine kolleger har analyseret skeletresterne fra Sydafrika. Det er dog Lee Bergers søn, Matthew Berger, der gjorde opdagelsen. Han var ni år, da han på tur med sin far fandt et opsigtsvækkende fossil i den såkaldte Malapa-hule. (Foto: MIKE HUTCHINGS © Scanpix)

Ikke et ’missing link’

Flere medier verden over har beskrevet nyheden om Australopithecus sediba som, at forskerne nu har fundet ’the missing link’. Men det er noget sludder at bruge sådan et begreb, forklarer Peter C. Kjærgaard:

- Det er selvfølgelig nemmere at fortælle vores historie, hvis det er én lineær udvikling. Men det er bare forkert. Sådan fungerer evolution nemlig ikke, siger han og fortsætter:

- Der er ikke én art, der fra den ene dag til den anden bliver til to forskellige arter. Der er altid gradvis skridt, og det er altid en løbende udvikling.

Facebook
Twitter