Fra misforstået raceteori til genetisk enighed

Inden moderne videnskab havde vi mange teorier om, hvorfor vi ser forskellige ud. I dag ved vi, at alle mennesker tilhører den samme art - homo sapiens.

Denne artikel er blevet opdateret, da vi er blevet gjort opmærksom på formuleringer, der kunne misforstås.

Meget af den viden, vi tager for givet i dag, har været ekstremt kontroversiel i gamle dage.

I dag ved vi heldigvis en masse om samfund, psykologi og videnskab. Derfor virker vores forfædres skepsis måske lidt fjollet.

Men måske vidste de bare ikke bedre.

For bare lidt over 200 år siden troede de fleste af os, at mennesket stammer fra Adam og Eva og er skabt i Guds billede.

I dag har forskning vist, at alle mennesker har den samme genetiske forfader.

Fossiler afslører vores ophav

I Det Gamle Testamente står der, at Gud skabte Eva, da han lullede Adam i en tung søvn, tog et af hans ribben og lukkede det til med kød.

I dag peger forskning på, at kvinder ikke stammer fra Adams ribben, men at alle mennesker derimod har en fælles forfader med menneskeaben.

- For seks til syv millioner år siden havde vi en fælles forfader med menneskeaben, siger Peter K. A. Jensen, der er speciallæge i klinisk genetik og forfatter til flere bøger om menneskets oprindelse.

Han forklarer, at vores tilknytning til menneskeaben kan dokumenteres gennem genetiske undersøgelser og fossilfund såsom tænder og skeletdele, hvoraf en del er fundet i Afrika.

- Næsten alle fossiler med en alder på mere end to millioner år er blevet fundet i Syd- eller Østafrika. Derfor har mennesket med stor sandsynlighed et afrikansk ophav, siger Peter K. A. Jensen.

Fra barbarisk til civiliseret

Indtil videnskaben viste, at mennesket tilhører den samme art, var der mange forskellige bud på, hvorfor vi ser så forskellige ud.

I den amerikanske læge Josiah C. Notts bog ‘Indigenous Races of the Earth’ fra 1857, blev indianerne og andre menneskeracer for eksempel ranglistet på en skala fra barbarisk til civiliseret.

- Europæerne tvivlede faktisk på, om indianerne overhovedet var mennesker, da de mødte dem for første gang, siger Peter K. A. Jensen.

I 1883 samlede den britiske arvelighedsteoretiker Francis Galton, der blandt andet også stod for opfindelsen af fingeraftryksgenkendelse, tankerne bag racehygiejne til begrebet eugenik.

Eugenik er simpelt forklaret forsøget på at forbedre mennesket som art og fjerne uønskede træk ved kun at føre de bedste gener videre.

Kun én menneskerace

I dag har moderne videnskab givet os en helt ny forståelse af vores oprindelse. I midten af 1800-tallet fandt vi for eksempel rester fra fortidsmennesker.

- I 1856 fandt vi rester fra mennesker, som ikke lignede os. Det var neandertalere. Den moderne arkæologi, geologi og antropologi blev skabt, og der kom en anden fortælling, siger Peter K. A. Jensen.

I 1997 blev hele det menneskelige DNA kortlagt, og forskerne kunne en gang for alle bevise, at alle mennesker er af samme race - også selvom vi ser forskellige ud.

Vi ved også, at det moderne menneske udviklede sig fra mere primitive typer af mennesker for omkring 200.000 år siden i Afrika.

Facebook
Twitter