GRAFIK Se hvor fremtidens krige kan bryde ud

Flere mennesker om de samme ressourcer betyder, at vi i fremtiden kommer til at gå i krig om vand, mad og mineraler.

I år 2050 vil vi opleve, at der bliver mange flere af os på jordkloden. Mere præcist bliver vi 9,2 milliarder mennesker, der skal deles om pladsen. Fordelingen spreder sig dog ikke helt ligeligt.

I Danmark bliver vi cirka 500.000 flere, men i andre lande fordobles befolkningen.

Mange af de lande, der kommer til at opleve et stort boom i befolkningstilvæksten, har allerede nu mangel på mad, vand og infrastruktur.

Derfor vil der være kamp om ressourcerne, og det kan resultere i krige og konflikter.

I krig med din nabo

Krig i fremtiden bliver anderledes, end vi kender det i dag. Der vil blive færre krige mellem lande og flere borgerkrige. Det bliver nemlig, ifølge lektor i international fred og sikkerhed hos Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen, mangel på ressourcer internt i landene, der kommer til at starte krige.

Er der overbefolkning i områder, hvor situationen allerede er håbløs, er det nemlig svært for landet at håndtere alle udfordringerne.

- Klimaforandringer betyder flere områder, hvor jorden bliver udpint og ødelagt, fordi klimaet ændrer sig. Det kommer til at ødelægge landbruget og skabe kamp om ressourcerne, siger Peter Viggo Jakobsen.

Ifølge konfliktforskeren vil kombinationen af, at flere jordområder bliver til ørken, hvor der ikke kan dyrkes mad, og at der kommer endnu flere munde at mætte, gør, at folk migrerer mod bedre jord og forhold - og det kan også give konflikter.

Egypten tørster allerede

I Egypten ser vi muligvis allerede en klima-konflikt under opsejling, forklarer Peter Viggo Jakobsen.

Her er vand er en stor mangelvare, og Nilen er den største kilde til vand for Egypterne.

Længere oppe ad Nilen har Etiopien planer om at bygge en dæmning, der skal levere strøm til landet, hvor befolkningen vokser eksplosivt. Men det får konsekvenser for Egypterne, som får mindre vand i deres ende af floden.

Derfor er Egypten stærke modstandere af byggeriet, og forhandlingerne mellem landene går ikke fremad. Så kampen om Nilen ender ikke nødvendigvis fredeligt.

Se hvilke lande, der bliver størst på befolkning i 2050 i videoen herunder:

Fremtiden er her

Korruption er også, ifølge konfliktforskeren, en stor årsag til borgerkrig, for det giver konflikter, når det kun er bestemte grupper, der får udbytte af landets ressourcer.

- Når folk bliver presset på deres livsgrundlag, kommer der forskellige konflikter. Det kan være en gruppe, der vil sidde på et lukrativt marked eller en etnisk gruppe, der vil styre en særlig ressource. Det hele handler om indtægter. Og når det sker i en stat, hvor der ikke er lov og orden, så kan det give væbnede opgør, forklarer Peter Viggo Jakobsen.

Og det har allerede flere gange været situationen i Den Demokratiske Republik Congo. Landet har nogle af de største mineral-reserver i verden, hvor der både er guld, kobber og diamanter.

Landet kunne blive et af verdens rigeste på grund af alle deres ressourcer, men pengene er forbeholdt få grupper i landet. Derfor lever tre ud af fire indbyggere i fattigdom.

I DR Congo er Kinshasas befolkning plaget af elendig infrastruktur, høj arbejdsløshed og en hverdag i en verdens mindst udviklede storbyer. Se listen over verdens største byer i 2050 på linket under billedet. (Foto: David Lewis © Ritzau Scanpix)

I 2050 anslår man, at der vil bo 197 millioner i DR Congo, hvor der bor omkring 78 millioner i dag. Man kan derfor frygte, at befolkningstilvæksten kun vil bringe flere konflikter med sig.

- Jeg tror ikke, at de lande, der har problemer nu, bliver velfungerende før år 2050. Terrorbevægelser og kriminelle grupper er konsekvenserne af en stat, der holder op med at virke, forklarer Peter Viggo Jakobsen.

Vi har altid rykket teltpælene op

Det er nu ikke noget nyt, at overbefolkning fører til krig og konflikt. Vi mennesker har altid flyttet os rundt i landskabet enten frivilligt, for at få endnu bedre leveforhold eller, fordi ressourcerne er blevet så få, at vi er nødt til at vandre videre. Det forklarer museumsinspektør på Nationalmuseet og forfatter til bogen “Mennesket har altid vandret”, Jeanette Varberg.

- Engang var der masser af uudforsket land, man kunne vandre til hvis pladsen og maden blev knap. Men i dag er der ikke et uopdaget kontinent som Amerika, der kan løse befolkningsproblemet, siger hun.

I dag rykker vi i stedet mod byerne. Her er der ofte flere muligheder for arbejde og uddannelse. FN anslår, at to ud af tre vil bo i byerne i 2050.

Men når vi alle begynder at flytte ind til byerne i fremtiden, skal der en forberedt regering og optimal infrastruktur til, hvis det ikke skal gå galt - og føre til voldelige sammenstød og konflikter, som det er sket tidligere.

Overbefolkning er ikke et nyt fænomen

For over 3200 år siden i bronzealderen brød flere af datidens samfund sammen på grund af overbefolkning og folkevandringer.

- Handlen med bronze var på det tidspunkt i rivende udvikling, og der blev handlet på kryds og tværs af landegrænser. Ligesom i dag var det også social ulighed og klimaforandringer, der udløste katastrofer som hungersnød, siger Jeanette Varberg.

Ifølge hende, har det op gennem historien typisk været dårlig høst, der har ført til krig, konflikter og folkevandringer.

- De første byer, der kollapsede i bronzealderen, var på grund af, at klimaet ikke artede sig som forventet. Kom der eksempelvis fem år med tørke og misvækst, hvor der ikke var nok afgrøder eller vand, så kom kriserne og konflikterne. Byerne voksede helt uhæmmet, og indbyggerne sparede ikke op af hverken mad og vand, fortæller hun.

Megabyer kan være løsningen

Tilbage i nutiden er det faktisk muligt at tage de optimistiske briller på og se overbefolkning og megabyer som en katalysator for positive forandringer. Men kun hvis den store befolkningsvækst bliver håndteret korrekt. Det forklarer Henrik Vejre, der er professor i landskabsforvaltning hos KU.

- For at få fungerende megabyer skal der meget planlægning til, og det kræver en god regeringsførelse og et lavt korruptionsniveau. Man kan godt lave bæredygtige megabyer, hvis man tænker sig om, men basale ressourcer som infrastruktur, kloakering og vandforsyning skal være på plads, siger han.

Det kan endda være en fordel, at folk klumper sig sammen i megabyerne, mener Henrik Vejre.

- Man kan se overbefolkning og megabyer som en fase, vi skal igennem. Megabyerne kan give bedre adgang til sundhedssystemet, arbejde og uddannelse. Og særligt bedre uddannelse vil også medføre, at fødselstallet falder, for uddannelse gør, at folk får færre børn, forklarer han.

Det ender nok i krig og kaos

Med korrupte regeringer og dårlig forvaltning i lande, der allerede nu ikke fungerer optimalt og som står overfor en kæmpe stigning i indbyggertallet, kan det dog være svært at forestille sig, at de vil få vendt situationen til noget positivt.

- Somalia ser ud til at være en mislykket stat, og det samme gælder Den Demokratiske Republik Congo. Der er heller ingen tegn på bedring i Mali og Yemen, forklarer Peter Viggo Jakobsen.

Han er ikke optimistisk for de lande, der allerede nu oplever interne konflikter.

- Det kommer ikke til at se godt ud, når vi bliver flere og flere. De lande, der allerede er hårdt ramt, har svært ved at komme på fode igen. Stater, der ikke fungerer - ligesom det kører i Europa - kommer aldrig rigtig til at fungere, og det betyder krig og konflikter, afslutter Peter Viggo Jakobsen.

Facebook
Twitter